Optimering af ejendoms- og herlighedsværdi

Skovrejsning på Lykkegård

Opgave: Etablering af skovrejsning og vandhul
Tidspunkt: 2021
Kunde: Niels og Lilly Jacobsen
Ansvarlig skovfoged: Martin Viborg

Efter gennem en årrække at have konstateret at avlen på jorden omkring gården ikke var god, ønskede Niels og Lilly at realisere drømmen om at plante skov, for som de siger “når ejendommen engang skal sælges, så bliver det ikke en landmand, der køber køber den i stedet bliver det en, der sætter pris på naturen og omgivelserne, så det kan vi lige så godt understøtte, ved at etablere noget der giver endnu mere herlighedsværdi”. Det er nu ikke fordi, Niels og Lilly har planter om at skulle fra gården foreløbigt – i stedet ser de frem mod at kunne trappe arbejdslivet ned og nyde de fantastiske omgivelser.
Men Niels og Lilly troede ikke på at det kunne lade sig gøre at etablere en skov på den meget udsatte lokalitet. De tog derfor kontakt til Martin med spørgsmålet: ”Tror du overhovedet vi kan få noget til at gro herude?” og til det svarede Martin: ”Selvfølgelig kan vi det, hvis bare vi sammensætter skoven rigtigt!”.

Lilly fortæller om baggrunden for deres skovrejsning og hvor de valgte Proviido til at stå deres projekt

Troede ikke det kunne lade sig gøre

Men Niels og Lilly troede ikke på at det kunne lade sig gøre at etablere en skov på den meget udsatte lokalitet. De tog derfor kontakt til Martin med spørgsmålet: ”Tror du overhovedet vi kan få noget til at gro herude?” og til det svarede Martin: ”Selvfølgelig kan vi det, hvis bare vi sammensætter skoven rigtigt”
Det startede med nogle gode solide læhegn omkring huset og haven, som blev etableret i 2006.
Eftersom Martin derfor tidligere havde hjulpet Niels og Lilly med etablering af beplantning, kendte han godt til jordbunden og forholdene på ejendommen. Han tog derfor forbi til en snak med ægteparret omkring deres tanker og ønsker til projektet.
Besøget udmundede i et udkast til skovens opbygning, hvor tanker som udsigt, læ, natur og variation var indbygget.

Skovens opbygning

Samlet set var der lagt op til et cirka 11 hektar stort skovrejsningsprojekt med lysninger og forskellige bevoksninger. Derudover var det tanken helt fra starten at der skulle laves en udsigtskile med en blomstereng, og en mark, hvor der i fremtiden kunne være heste. Efter lidt dialog frem og tilbage omkring projektet havde vi en plan på plads. I forhold til plantevalg og opbygning af bevoksninger, bød projektet på en del udfordringer, grundet ejendommes meget udsatte lokalitet med kraftig vind og saltnedslag.

Den nye skov, kommer til at omkranse Lykkegård, uden på nogen måder at kompromittere den flotte udsigt over fjorden.

Størstedelen af skoven skulle bestå af bevoksninger med vintereg som hovedtræart. Samlet set sammensatte vi 5 forskellige ege-bevoksninger med forskelligartet indblanding, så der kunne komme mest mulig variation i skoven. Ege-bevoksningerne blev lavet med indblandinger som:

I de mest udsatte bevoksninger brugte vi poppel som ammetræer i rækker. Når skoven er kommet godt op, skal poplerne fjernes, og der vil komme nogle fine spor til fremtidig tynding af skoven.
Udover ege-bevoksningerne lavede vi en reel nåletræsbevoksning med sitkagran som hovedtræart og skovfyr som indblanding. I denne bevoksning var lærk brugt som ammetræ.
Derudover havde Niels og Lilly et ønske om at få en bøge-bevoksning. I denne indblandede vi en stor del ær og grandis, så vi kunne sikre os at bøgene får al den hjælp de skal bruge for at komme godt fra start. For os i Proviido, er det vigtigt at finde ind til kernen af begrebet “herlighedsværdi” – hvad er det kunden ønsker sig? I dette tilfælde var det bl.a. at få et areal med bøgeskov.
De fleste bevoksninger blev også forsynet med holme af gran. Dels for at skabe variation igennem skoven, og dels for at give vildtet i skoven noget godt, solidt vinterdække, når hegnet en dag fjernes omkring skoven.
I den vådeste del af arealet, valgte vi at lave en stor lysning og etablere et vandhul, der nu udgør et flot naturelement i skoven. Og som Niels sagde efter at have gravet søen: ”Det eneste jeg fortryder ved den sø er, at vi ikke lavede den for 30 år siden!”
For at fremhæve den skønne udsigt på ejendommen, valgte vi desuden at friholde et areal på ca. 1 hektar for beplantning, og i stedet etablere en blomstereng, der også er med til at fremme biodiversiteten i området.

Nygravet sø på den vådeste og tungeste jord på Lykkegård.

Tilskud fra Landbrugsstyrelsen giver ekstra hegn

Niels og Lilly valgte at de ville etablere skoven med tilskud gennem Landbrugsstyrelsens ’Tilskud til Privat Skovrejsning’. Dette betød at skovens bevoksninger skulle leve op til blandt andet arter og plantetal. Derudover var der på daværende tidspunkt en regel om at indhegninger med tilskud maksimalt måtte være 5 hektar store. Denne regel betød, at vi var nødt til at have tværgående hegn på begge sider af bøge-bevoksningen for at få tilskud til det. ”Det er da selvfølgelig lidt træls, at vi skal have det hegn på tværs, men vi skal jo overholde reglerne for at få tilskud. Men det er det første der bliver pillet ned, når vores opretholdelsesperiode er overstået om 5 år!” – Niels Jakobsen.
Eftersom Niels valgte selv at holde skovrejsningen rent for ukrudt i de første to år, kunne tilskuddet dække alle omkostningerne til skovrejsningen.

Optjener klima-kreditter på skoven

Efter skovrejsningen var gennemført tog vi fat i en af vores samarbejdspartnere, der har lavet et system for håndtering af 3. parts validering og opgørelse af CO2 kreditter på privatejede skovarealer. I den forbindelse stiller de en platform til rådighed, hvor man kan handle sine kreditter, hvis det måtte ønskes.
Antallet af kreditter, som skoven vil opspare med tiden, varierer meget i forhold til træart, bonitet osv., men vil typisk ligge mellem 150 og 500 kreditter pr. hektar. I en skov som Niels og Lillys forventer vi at bevoksningerne vil opspare op til 400 kreditter pr. hektar med tiden.
Lige nu er kreditterne ikke specielt meget værd, men det forventes at de vil stige i pris i takt med at der kommer gang i markedet.
For at kontrollere at skoven gror, som beregningerne foreskriver bliver skoven takseret løbende i nogle faste prøvefelter. Vi takserede sidst skoven i december 2022.