Udbredelse
Skovfyr er vidt udbredt i Central- og Østeuropa, hele Skandinavien samt i Rusland og Sibirien. Skovfyr kan også opleves sporadisk i blandt andet Nordspanien, England og endda i det nordlige Mellemøsten.
I Danmark er skovfyr naturligt hjemmehørende, og er en af vores tre naturligt hjemmehørende nåletræsarter sammen med almindelig ene og taks.
Skovfyr kan ses i hele landet, men trives særligt godt på mager jord på Djursland, ved vestkysten omkring Thy og forskellige øer i Kattegat såsom Læsø.
På Læsø er skovfyrren den mest udbredte træart, og det er desuden på Læsø Bangsbofyrren står. Bangsbofyrren menes at være den sidste skovfyr fra den oprindelige danske population.
Udseende
Skovfyr er et nåletræ, som bliver op til 30 meter højt. Man kan genkende skovfyr fra de andre fyrarter på, at den med alderen bliver betydeligt rødgylden i toppen af stammen. Den resterende og nederste del af stammen er gråbrun.
Skovfyrrens nåle sidder i knipper af to nåle, som er blågrønne. Nålelængden er 4-8 cm på unge mellemeuropæiske træer og 3-5 cm på gamle nordiske træer. Nålene snor sig ½-1 omgang
Vækst
Skovfyr vokser især godt på mager jord, sammenlignet med mange andre træarter. Dette gør den ideel til bevoksninger på dårligere jorde. Skovfyr kan sagtens vokse på bedre lerjord, men bliver her ofte udkonkurreret af andre arter.
Det er et robust nåletræ, som tåler både vind og frost, både som ung og gammel. Til gengæld er Skovfyr er lidt sart lige efter plantning, hvor den ofte opleves med hængende nåle og en dårlig farve. Disse symptomer forsvinder oftest efter 1-2 måneder når planten har fået fat.
Anvendelse
Hos Proviido Skov & Natur planter vi ofte skovfyr som indblandingsart i skovrejsninger på de mere magre jorde. Skovfyr indgår også i flere af Naturstyrelsen skovudviklingstyper.
Arten lader meget sollys skinne igennem kronen, og med sin ofte usymmetriske kroneopbygning giver den et flot og organisk udseende i de fleste bevoksninger.
I en bladning med f.eks. egetræer og fuglekirsebær får man en vækststærk, flot og lysåben skov, hvor der er mulighed for en flot grøn underskov.
Vi anvender også skovfyr i nogle af vores læhegn, hvor den nok skal vokse op og give læ, selv på mager jord. Til gengæld er Skovfyr ikke god, hvis man ønsker at bruge den som tykning til vildtet, idet den allerede efter ca. 10 år begynder at blive meget åben i bunden, hvor nålene på nederste grene hurtigt skygges bort.
Biodiversitet og klima
Skovfyr har sammen med de andre fyrarter i Danmark over 675 forskellige arter tilknyttet i form af insekter, mider og forskellige basidiesvampe. Efter rødgran er dette altså den gruppe af nåletræer med den største mængde tilknyttede arter i Danmark. Særligt mus, egern og flere fuglearter æder og samler skovfyrrens frø.
I forhold til klimaændringerne forventes skovfyr ikke at blive påvirket i betydeligt omfang af disse.
Vidste du?
Skovfyr er den næstmest producerede træart i Norden efter rødgran.