Udbredelse
Taks er naturligt hjemmehørende i langt den største del af Europa, med undtagelse af Island. Desuden er arten også hjemmehørende i og omkring Kaukasus, Tyrkiet og det nordlige Iran. I dag har taks også spredt sig til flere Nordafrikanske lande, hvilket altså betyder at taks har en relativt stort udbredelsesområde.
Taksens nordlige udbredelsesgrænse strækker sig til Danmark og Skandinavien.
I Danmark kan taks opleves pletvist overalt, men foretrækker primært på kalkholdige lokaliteter. Den udvikler sig sjældent naturligt på sure jorde med lav pH-værdi. Taks kan i vidt omfang opleves i haver og på kirkegårde, hvor den særligt plantes.
Taks er særligt udpræget i Schweiz, hvor taks vokser i underskoven under blandt andet bøgetræer.
Udseende
Taks optræder oftest som små til mellemstore stedsegrønne nåletræer, der kan blive mellem 15-20 meter høje. Ofte ses taks dog også som flerstammede buske med lavere højde. Hvis taks vokser under skærm en af bøg eller andre skyggegivende nåletræer, bliver den oftest omkring 4 meter.
Barken er tynd, gråbrun og skællet. Skallerne falder af i tynde flager som træet med tiden vokser sig større.
Løvet er flade mørkegrønne nåle på 1–4 centimeter i længden. Nålene er giftige for mennesker og en lang række af husdyr.
Frøkoglerne er modificerede, idet hver kogle indeholder et enkelt frø, som er 4-7 mm. langt, og delvist omgivet af et kødfuldt skæl, som udvikler sig til en blød, lyserød og bærlignende struktur kaldet en aril eller frøkappe. Frøkappen og frøet spises af flere flotte fugle, blandt andet af flere slags drosler og silkehaler.
Selve den bløde og lyserøde-orange frøkappe er ikke giftig, men frøet i midten er giftig for mennesker.
Vækst
Taks vokser bedst på fugtig, men veldrænet jord, og arten tåler de fleste jordtyper. Taks er både set på fugtige sandjord og på selv stærkt komprimerede jorde, hvor andre træers rødder kan have det svært.
Taks er ekstremt skyggetolerant, og arten regnes også for at være det mest skyggetålende nåletræ.
Anvendelse
Takstræ har været historisk vigtigt og fandt også anvendelse i middelalderen. Her blev den brugt til både musikinstrumenter, møbler og særligt langbuer. Arten blev fældet, næsten til udryddelse i store dele af Europa, på grund af dens giftighed.
I nutiden betragtes den ikke som en kommerciel afgrøde. Dette skyldes taksens meget langsomme vækst. I dag anvendes takstræ dog stadig til snedkerarbejde.
Hos Proviido Skov & Natur anvender vi også taks i visse læhegn. Arten er meget dekorativ, og den anvendes særligt i samarbejde med kirkegårde.
Biodiversitet og klima
Taks forventes i Danmark og Skandinavien at drage fordel af det varmere klima.
Vidste du?
At taks, er sammen med skovfyr og alm. ene en af de tre hjemmehørende danske nåletræsarter?
Taks er i århundrede blevet fjernet fra skovene, på grund af dens giftfare for kvæg, svin og heste, der i gamle dage ofte græssede i skovene.
Kaniner og hjorte kan spise taks.
Veddet i taks er særligt robust, og har i lange tider været anvendt i langbuer.