Udbredelse
Rødgran er udbredt i store dele af Europa, og den forekommer naturligt i de mellem- sydøsteuropæiske bjergområder, det nordlige Skandinavien samt Rusland og Sibirien.
I Danmark blev arten for ca. 250 år siden introduceret til det danske skovbrug, og den udgør i dag over 14 % af artfordelingen i det danske skovareal. Dermed er rødgran også det mest udbredte skovtræ i Danmark.
Rødgran er faktisk forholdsvis nøjsom, når det drejer sig om næring. Til gengæld har den et stort vandbehov og krav til jordbundens struktur.
Skal rødgran vokse optimalt, skal artens store vandbehov dækkes, og den vokser derfor ikke særligt godt på tørre jorde. Bliver der derimod for vådt, ses der også tegn på sygdomme og tidlig død i rødgranbevoksninger. Når det gælder jordbunden, så vokser rødgran bedst på løse og let lerholdige jorde.
Rødgranen ses sjældent langs kysterne, da den ikke tåler saltnedslag særligt godt.
Rødgranen har været særligt anvendt i hedeskovbruget, hvor den blev anvendt på baggrund af dens nøjsomme næringskrav og stabilitet i ungdommen.
Udseende
Rødgranen er et stort nåletræ, som under til rette vækstbetingelser kan blive op mod 40 meter højt. Normalt ses rødgran blive omkring 30 meter høj på fornuftige jorde, og på magre jorde mellem 20-25 meter høj.
Barken på rødgran er i ungdommens rødbrun, hvilket også hænger godt sammen med artens navn. Senere bliver barken mere grålig.
Rødgran er særligt kendt på sine grankogler. Disse udvikles, når træets hunblomster er blevet bestøvet. Grankoglerne bliver ca. 9-15 centimeter lange og rødbrune i farven. Grankoglen består af mange kogleskæl, og imellem skællene sidder små vingede frø, som spredes med vinden.
Vækst
Rødgranen kan i Danmark sagtens nå en alder på mellem 100 og 200 år, hvis ikke den udsættes for skader eller lignende. Rødgranen har dog visse udfordringer, hvilket har betydet den sjældent får lov at stå længe efter den når en alder af ca. 70 år. Dette gælder særligt i det konventionelle skovbrug.
For det første falder væksthastigheden, når rødgran bliver ca. 40 år. Derudover er arten også udfordret af barkbiller, særligt typografbillen, som i tørre og varme somre kan give alvorlige skader i rødgransbevoksninger. Især eksponerede randbevoksninger er attraktive for typografbillen.
Rødgranen svækkes også af svampen rodfordærver. Selvom svampen ikke decideret slår træet ihjel, formår den dog at lave så udpræget skade i rødder og stamme, at træet kan vælte grundet den følgende reduktion i stormfasthed.
Anvendelse
Rødgran er den mest anvendte træart i skovbruget i Danmark, men den er også meget anvendt andre steder i verden, f.eks. i det nordlige Skandinavien og Østeuropa.
Hos Proviido Skov & Natur planter vi også rødgran i både vores nåletræsskovrejsninger og løvtræsskovrejsninger. I nåletræsskovene blander vi den ofte med andre nåletræsarter, så disse kan hjælpe hinanden med hver deres styrker. I løvskovene indgår den ofte som indblanding i form af f.eks. nåletræsholme, som kan skabe tykninger for vildtet at skjule sig i, eller som indblanding i løvtræsbevoksninger, f.eks. bøg som den gror godt sammen med.
Biodiversitet og klima
Fordi rødgran efterhånden har været en del af de danske skove så længe, har træarten en vis biodiversitet tilknyttet sig. Dette er i form af både insekter, mider og basidiesvampe. Faktisk er rødgran den nåletræsart med flest tilknyttede arter, op mod 782 forskellige arter.
Hvad angår klima, så forventes rødgranen at blive svækket af de kommende klimaændringer. Her vil særligt sommertørken svække rødgranen, så den bliver mere modtagelig over for særligt typografbilleangreb.
Vidste du?
Rødgran er den mest udbredte træart i Danmark og det er også den mest anvendte træart i træproduktionen i Danmark.