Bøg er det mest almindelige løvtræ i Danmark, og bøg er i lange tider blevet værdsat af mennesker og dyr.

Udbredelse

Bøgen er naturligt udbredt i store dele af Europa, og populationen er specielt koncentreret omkring Centraleuropa. Bøgetræet har i flere årtusinder vokset naturligt i Danmark, og bøg er i dag mest almindelig i Østjylland, på Fyn og på Sjælland.

Bøg vokser bedst på næringsrige jordbundstyper, hvor der samtidigt ikke må være alt for fugtigt. Bøgen er ikke særlig modstandsdygtig overfor sen forårsfrost, og den er derfor ofte lidt langsommere om at komme fra start ved skovrejsninger.

Bøgens styrke ligger i, at den er en udpræget skyggetræart. Dette betyder at den fornyer sig og vokser velvilligt i dyb skygge. Under beskyttelsen fra overstanderne vokser den udmærket trods meget skygge. Overstanderne bidrager med mere stabilt klima, så den værste risiko for frost og vind undgås.

Udseende

Bøgetræer kan blive utroligt høje og opnår højder på op mod 40 meter. Går du en tur i skoven, er bøgetræerne dog oftest ikke meget højere end 30 meter.

Bøgetræer vokser meget forskelligt alt efter hvor de står, og hvordan de dyrkes. Står de frit, med masser af tilgængeligt lys, bliver stammen ikke så lang, men kronen udvikler sig derimod meget, og kan blive utroligt bred.

Vokser bøgetræet i en intensivt dyrket bevoksning med højt stamtal, vil bøgene forsøge at strække sig op mod lyset. Man opnår derved mindre kroner, men længere og lige stammer.

Bøgen springer typisk ud mellem april og maj måned. Her kan skovene opleves helt lysegrønne. Derudover har bøgen en grålig og meget glat bark.

Vækst

I det konventionelle skovbrug bliver bøgetræerne ikke meget ældre end omkring 120 år, da man oftest regner med at de på det tidspunkt er store nok til at opnå den mest fordelagtig pris.

I skove der ikke drives konventionelt, kan bøgetræer bliver meget gamle, men en normal levealder for bøg er omkring 300-350 år.

Anvendelse

Bøg anvendes i Danmark til en lang række produkter, alt fra ispinde til tømmer, gulve og møbler bliver lavet af bøgetræ.

Hos Proviido Skov & Natur anvender vi ofte bøg i mange af vores skovrejsninger, både som hovedtræart og som indblanding, for uanset om det er med produktion eller herlighedsværdi for øje, er bøgen et godt valg. Derimod er den ikke specielt velegnet i læhegn, da den som udpræget skyggetræ let bortskygger andre træer og buske og i øvrigt ikke er specielt vindtolerant, hvilket ikke er ønskværdigt i læhegn.

Da bøg lever godt i skyggen af andre træer, er den også god som indblanding og til efterbedringer.

Biodiversitet og klima

Bøgen har i Danmark mere end 1.100 arter af insekter, basidiesvampe og mider knyttet til sig. Bøgen er sammen med eg, birk og pilearterne, de løvtræsarter, som har flest tilknyttede arter.

Bøgen forventes ikke at blive i påvirket betydeligt af de kommende klimaændringer.

Vidste du?

Man kan spise bladene på bøgetræer, men de smager bedst ved løvspring.

Bøgens frugt kaldes bog, og disse kan også spises i små mængder. Store mængder kan give maveonde.

Bøgetræer kan suge op mod 120 liter vand i løbet af et døgn.

Man mener, at man i vikingetiden kaldte bøg for bog, og når man skulle skrive noget ned, så ridsede man runer ind i bøgestave. Bøgestavene kom til at hedder bogstav. Herved menes det at bogstaverne fik deres navn.