Sitkagran har mange navne… vi nævner i flæng: av-for-satan-gran, pindsvinegran, stik-gran, stik-af-gran, tidselgran… og som de mange, måske ikke just flatterende navne antyder, så er sitka et kært barn, der har mange anvendelsesmuligheder.
Udbredelse
Sitkagran er det grantræ, der efter rødgran er absolut mest udbredt i de danske skove. Den udgør faktisk op mod 7 % af det danske skovareal. Den har sin naturlige udbredelse langs det nordvestlige Nordamerika, hvor sitkagranens udbredelsesområde strækker sig i et smalt bælte langs stillehavskysten helt fra det sydlige Californien helt op i Alaska.
I Danmark har sitkagran været anvendt i over 110 år, og har været benyttet specielt i skovene nær kysterne.
Udseende
Sitkagran optræder oftest som et stort nåletræ med højder på omkring 25 – 30 meter. Danmarks højeste sitkagran står ved Frijsenborg, og den er omkring 47 meter høj og der er set eksemplarer på op til 90 meter i Amerika.
Sitkagran er yderst nem at genkende på dens nåle, de stikker nemlig voldsomt. Dette skyldes at de både er stive og sylespidse. Derudover har nålene ofte en blåligt skær.
Sitkagran kan kendes på barken, som i ungdommen godt nok bare er glat og gråbrun, men med alderen bliver barken dog nemmere at artsbestemme træet på. Sitkagran får, specielt på de nederste meter af stammen, delvist afskallede skæl i størrelse på ca. 5 cm. Nålene samt barken bidrager således til at der ikke er nogen forvekslingsmuligheder.
Vækst
Sitkagran er en af de mest robuste træarter vi kan finde i Danmark, samtidig er den utroligt vækstkraftig. Den kan vokse på stort set alle jordbundstyper, dog med varierende tilvækst. Den kan tåle relativt højtstående grundvand, så den ses endda vokse på tørvebund. Den tåler også store mængder saltsprøjt. Dens tolerance overfor salt, og dens evne til at vokse på mager jord, har gjort den ideel til at vokse langs vestkysten.
Den er ikke særligt stormfast i bevoksninger med højt stamtal, og den kan skades af forårsfrost.
Den svækkes fra tid til anden af sommertørke, som desværre gør den mere følsom overfor angreb fra jættebarkbillen og sitkabladslus. Angreb kan nedsætte væksten eller helt kan slå træet ihjel.
Anvendelse
I Danmark er sitkagran væsentlig udbredt i klitplantagerne og i de store hedeplantager. Desuden finder man sitkagran i mange læhegnsbevoksninger, specielt i Jylland. I dag anvendes sitkagran på samme måde som rødgran til konstruktionstræ som lægter, tømmer etc. derudover anvendes den i større omfang til flis og i papirproduktion også.
Hos Proviido Skov & Natur planter sitkagran i flere sammenhænge; dels som et nøjsomt og sikkert produktionstræ, men vi planter ofte også sitkagran som nåletræsindblanding i vores skovrejsninger med løvtræer, hvor den udgør et stedsegrønt element samt skaber skjul og dække til vildtet.
Man kan næsten altid være sikker på, at der kommer et eller andet produkt ud af at plante sitkagran og planter man sitkagran i holme eller grupper blandt sine løvtræer, skaber man også gode skjul for vildtet på ejendommen.
Vi planter desuden også sitkagran i nogle af vores mere robuste og afskærmende læhegn.
Hvad siger skovfogeden?
”Det er et godt træ. Den er vækstkraftig, og sitka kommer godt på langt de fleste steder vi planter den. Den bliver ikke bidt af vildtet, men kan danne skjul for dem på sigt. Jeg kan godt lide at indarbejde sitkagran i holme, så der kommer noget variation i vores skovrejsninger”.
Vidste du?
Sitkagran har gennem tiden fået tilegnet sig mange kælenavne, eller skulle man sige øgenavne? Navne som av-for-satan-gran, pindsvinegran, stik-gran, stik-af-gran samt tidselgran er nogle af dem.
Sitkagranens naturlige udbredelsesområde strækker sig over 3.200 kilometer i længden, men kun ca. 200 kilometer i bredden.
Litteraturliste og kilder: Bibliografi