Rødel

Skovfogeden siger:

“Jeg er glad for at anvende rødel, da det er en art, som man er sikker på, vokser hurtigt op. Rødel har den fordel, at den er vores eneste skovtræ der kan binde det frie kvælstof i luften. Derved bidrager rødellen altså med at forbedre jordbundstilstanden til gavn for de andre træer i en bevoksning.”

Peter Wortmann

Udbredelse

Rødel vokser naturligt i langt det meste af Europa, men den er også udbredt øst på, hvor den kan ses i store områder som Anatolien og Kaukasus.
Der findes flere arter i Alnus-slægten, som er den slægt Rødel er en del af. I Danmark er rødel den mest udbredte elleart, og den findes primært på fugtig jordbund stort set overalt i Danmark. Rødel er dog mindre almindelig i Vestjylland end i resten af Danmark.
Rødel vokser bedst på fugtige lokaliteter med moderat til rigelig næring i jorden. Den ses oftest vokse langs bække, i sumpområder og omkring søer.
Rødel anvendes dog også på lokaliteter der ikke nødvendigvis er fugtige, da den vokser relativt fornuftigt på de fleste jordbundstyper. På helt tør sandjord bliver træet dog ikke meget højere end ca. 8 meter.

Udseende

Under rette vækstforhold bliver rødel et stort træ, og rødel når højder på op mod 25 meter.
Rødel er et løvtræ, og den kan kendes på sine forholdsvist runde og glatte blade. Bladene har en takket kant, og bladene kan faktisk godt føles let klistrede.
Noget specielt ved rødel er, at når den i efteråret smider sit løv, ligesom mange andre træarter, så er bladene stadig grønne.
Normalt vil træer genanvende de næringsstoffer der er i bladene, hvilket også er skyld i at de visner og bliver brune. At rødel smider bladene imens de er grønne skyldes, at den som regel ikke har behov for den ekstra næring fra bladene. I stedet kan den gennem sine rodknolde, ved hjælp af bakterier, optage kvælstof.
Rødel er letgenkendelig på sine mange rakler, som hænger på grenene. Både træets han- og hunblomster hænger i rakler. Når hunblomsterne er bestøvet, bliver de mere kogleformet. Disse kalder man også ellekogler.

Vækst

Rødel er kendt for at kunne vokse i stillestående vand. Rødellens rødder har dog stadig brug for ilt. Når rødellen står med rødderne i vand, begynder træet at lave såkaldte stylterødder. Disse stylterødder skyder ud fra stammen og optager ilt. Denne ilt bliver så sendt ned i de rødder, der er under vand.
På rødellens rødder kan man finde knolde. Disse knolde kan være helt små, men kan også blive så store som en tennisbold eller en knytnæve. I disse knolde findes der rødbakterier, som hjælper træet med at optage kvælstof. Til gengæld modtager knoldbakterierne sukkerstof fra træet.

Anvendelse

Rødel har i det konventionelle skovbrug ikke en meget stor rolle. Den bliver dog ofte anvendt som ammetræ, da den vokser hurtigt og dermed kan danne skovklima for andre arter at vokse i.
Rødel har til gengæld haft en stor anvendelse i stævningsskovbruget. Rødel danner stødskud, som gang på gang kan nedskæres og anvendes til flet og brændsel.
Hos Proviido Skov & Natur bruger vi også mest rødel som ammetræ, men også som indblandingstræ i skovrejsninger og skovbryn. Den anvendes ærligt på mere fugtige lokaliteter.
Træet fra rødel bliver blandt andet anvendt som møbeltræ, og rødel er særligt kendt for at være godt træ til træsko.
Derudover er rødel også hyppigt anvendt i røgerier til røgning af fisk.

Biodiversitet og klima

Rødel forventes ikke at bliver særligt påvirket af de kommende klimaændringer. Træet er hårdført, og rødel påvirkes sjældent af vind og vejr.
Rødel har mere end 530 tilknyttede arter i form af svampe, insekter osv. Rødel er et godt træ i biodiversitetens øjemed, og den er også en stor bestanddel i unikke naturtyper så som ellesump.
Nogle kan rødel, blive anset som uønsket, f.eks. når den etablerer sig på nærringsfattige naturtyper som heder og enge, da den her vil tilføre næring til omgivelserne.

Vidste du?

Rødel kan tåle at stå med sine rødder i stillestående vand i lange perioder.
Rødel kan gennem sine rodknolde forsyne sig med kvælstof.
Veddet fra rødel anvendes blandt andet til efterligning af palisander til for eksempel køkkenkomponenter, skabe etc.

Kontakt os om dit planteprojekt


    Skriv gerne en kort besked om, hvad din henvendelse drejer sig om.

    Ved indsendelse af kontaktformular, bekræfter du også at vi må kontakte dig om det specifikke emne siden omhandler. De kontaktinfo anvendes jf. persondatapolitik og vil ikke blive videresolgt eller brugt til anden marketing.

    Når du køber planter hos Proviido, får du planter af den bedste kvalitet fra danske planteskoler, samt råd og vejledning fra vores skovfogeder – kontakt os for en snak om dit planteprojekt.

    Latinsk navn: Alnus glutinosa
    Hjemmehørende: Ja
    Maks. højde: 26 Meter
    Størrelse: St træ
    Blomstring: Uanseelig blomstring i marts-april
    Høstfarve: Grøn-brun
    Jordbund: Sandjord Muldjord Lerjord
    X X X




    Dræningsforhold: Tør Veldrænet Fugtig
    X X




    Lysbehov: Fuld sol Halvskygge Dyb skygge
    X X




    Giftig: Ja Nej
    Spiselig: Ja Nej
    Beskæringsvenlig: Ja Nej
    Bivenlig: Ja Nej
    Vindtolerance: Tolerant
    Frosttolerance: Fuldt hårdfør
    Salttolerance: Fuldt hårdfør