Udbredelse
Dunbirk er naturligt udbredt i langt det meste af Europa. Dens udbredelsesområde er meget stort, og den vokser i Nordskandinavien såvel som Sydspanien.
Dunbirk vokser i hele Danmark, men fortrinsvis på vådere lokaliteter som f.eks. i og ved moser og ved søer.
Udseende
Begge birketræer er nemme at kende på deres hvide bark, som man ofte kan pille af i tynde flager. En måde at kunne adskille vortebirk fra dunbirk på er også på barken. Vortebirk får typisk en mere skorpet bark i bunden af stammen end dunbirk gør.
En anden måde at adskille de to arter af birk, kan være ved at se efter såkaldte ”heksekoste”. Dunbirk angribes oftere af snyltesvampen Taphrina betulina, som kemisk påvirker træets knopper og skud således de skyder voldsomt. Dette danner små buskede forgreninger oppe i træet.
En tredje metode til at kende vortebirk fra dunbirk er på de nye årsskud. Her vil vortebirken føles som om den har små knopper/vorter, hvor dunbirken har små dun.
Af de to birkearter, er Vortebirken den mest vækstkraftige, og hvor Vortebirk kan nå en højde på omkring 30 meter, bliver Dunbirk i omegnen af 20 meter høj.
Vækst
Dunbirk har en ekstremt stor jordbundsamplitude, så den kan altså vokse på stort set alle jordbundstyper. Den kan vokse på tørre sandjorde, hvor næringsindholdet er lavt. Samtidig kan birk også vokse på mere næringsrige og våde lokaliteter.
I Danmark vokser to forskellige birke-arter naturligt, hhv. dunbirk og vortebirk. Dunbirken forekommer oftest i moser- og kærområder, hvor vortebirken oftest forekommer på mere marginale og tørre sandjorde. Den skades sjældent af frostskader, men har udfordringer med hård vind på vindeksponerede lokaliteter.
Anvendelse
Hos Proviido Skov & Natur anvendes birkearterne i flere sammenhænge. Særligt dunbirk egner sig som indblandingsart på våde jorde, og vortebirk egner sig godt på marginale lokaliteter, hvor jordbunden består af sand.
Begge birkearter er vækstkraftige, og derfor anvendes de også som ammetræ. Ammetræets funktion er at vokser hurtigt op og etablere et skovklima. Dette gavner andre langsommere og måske mere sårbare arter.
I den konventionelle skovbrug har birk traditionelt set været uønsket, og af nogle opfattet som ukrudt. Den vokser derfor oftest på de mere uproduktive arealer, hvor andre træarter ikke kan vokse optimalt.
Biodiversitet og klima
Dunbirk har sammen med vortebirk mere end 1.000 forskellige arter af basidiesvampe og insekter tilknyttet. Birketræerne spiller derfor en væsentlig rolle i forhold til skovens biodiversitet.
Begge birkearter forventes ikke at bliver påvirket af klimaændringerne.
Vidste du?
Mange småfugle æder birketræernes frø.
Birketræ anvendes først og fremmest til brænde.