Vintereg er sammen med sin nære slægtning stilkeg, blandt de mest tolerante træarter, som tåler det største spektrum af voksesteder. Eg er faktisk så stabil, at den formentlig vil kunne vokse fint på trods af fremtidens klimaforandringer.

Udbredelse

Vinteregen vokser naturligt i stort set hele Europa. Dens naturlige areal breder sig helt fra det sydlige Skandinavien til Syditalien og fra Irland i vest helt over til Rusland og Anatolien.

I Danmark optræder vinteregen over hele landet og specielt i Midt- og Østjylland. Den optræder på en bred vifte af jorde helt fra mager jord til federe lerjord. Vinteregen er udbredt i mange af de samme lande som sin nære slægtning stilkegen, dog er de ikke helt enige i deres foretrukne voksested. Vinteregens ses oftere på de lette jorde end stilkeg gør, men må se sig udkonkurreret på jorde med dræningsproblemer, hvor stilkegen er overlegen. Desuden forventer man at egetræerne er tilpasningsdygtige overfor de kommende klimaforandringer.

Udseende

Vinteregen bliver normalt 25-35 meter høj og er ofte karakteriseret ved én gennemgående stamme.

Aldrende træer får udbredte grene og danner fin en kuppelformet krone. Vinteregen har tendens til at danne en smallere krone end stilkeg. Barken er i starten glat og grålig, men med alderen bliver den furet og brunlig.

Noget der karakteriserer egen er, at der på barken ofte findes helt små grene, som kaldes vanris. Vanris kan fungere som nydannelse af træets krone, hvis træet har lidt skade i storm eller lignende.

Egens blomster er mestendels uanseelige, men hanblomsterne optræder som lange gullige rakler på sidste årsskud. Løvspring finder sted i maj, hvor egen står med flotte lysegrønne blade. Bladene bliver brune ved løvfald, og de bliver ofte siddende over vinteren, hvilket også har medgivet navnet vintereg. Vinteregens frugter kaldes agern og falder typisk omkring oktober måned. Vinteregens agern er til gavn for fugleliv og gnavere, specielt den farverige skovskade og egernet er glade for agernene.

Desværre er rå agern giftige for mennesker, hunde og blandt andet heste, pga. deres indhold af garvesyre.

Vækst

Vinteregen har i det traditionelle skovbrug ofte en omdriftsalder på 130 – 150 år, og er dermed et af de skovtræer man venter længst på. Egeskov dækker cirka 11 % af det danske skovareal. I realiteten kan vinteregen normalt blive op til 400 – 500 år gammelt, men man har mange eksempler på egetræer, der er væsentligt ældre. I Jægerspris Nordskov står Kongeegen, som har en anslået alder på 1.500 – 2.000 år.

Egen sætter typisk først blomster og får agern når den når en alder 30 – 40 år.

Anvendelse

Hos Proviido Skov & Natur er vi meget glade for vinteregen, og sammen med stilkeg er det den art vi planter flest af. Der er mange fordele ved vinteregen. Den er en udpræget lystræsart, hvilket medfører en mere lysåben skov, med plads til et fint grønt bunddække. Den kan plantes med mange arter, så vi kan skabe en varieret og flot skov. Det er desuden et stabilt og sikkert træ.

I det konventionelle skovbrug har egen længe været populær. Dette skyldes blandt andet at egetræ er meget værdifuldt. Desuden har egetræet gode styrkeegenskaber og er noget at det mest holdbare træ vi har. Dette skyldes at egetræ indeholder naturlig imprægnering.

Vintereg anvendes i en bred vifte af produkter. Den ses både anvendt til konstruktioner, men er særligt populær og brugbar til møbler, gulve og inventar. Mindre egestammer, er på grund af deres naturlige imprægnering ofte anvendt som hegnspæle med lang holdbarhed.

Biodiversitet og klima

De to hjemmehørende egetræer vintereg og stilkeg er de træer, som i Danmark har flest arter tilknyttet. Disse tilknyttede arter består både af insekter, lav, svampe og andre dyr. Egetræer kan blive langt over 1000 år gamle, og denne lange levealder bidrager med en vis stabilitet, som har tilgodeset mange andre arter. Man mener at der er over 1000 arter, som er tilknyttet egetræ i større eller mindre aspekt.

Da egetræet er en lystræart, kan der nemt vokse urteflora under den, og man kan blandt andet være heldig at se hvid anemone eller fladkravet kodriver alt efter jordbunden den står på.

Egetræet gavner dyr i mange størrelser. Både små gnavere, men også store hjorte kan fouragere på en eller anden vis på egetræet.

Vintereg er forventet at kunne tage fint imod de kommende klimaændringer og vil fortsat vokse og være levested for mange arter i Danmark.

Egetræ er noget af det træ med længst holdbarhed, og kan altså oplagre CO₂ i mange år.

Vidste du?

Egetræet kan sætte nye blade op til 3 gange årligt, fænomenet kaldes ”Sankt Hans skud”.

Olden, som er fællesbetegnelsen for bog og agern, blev tidligere i stor stil anvendt som foder til husdyr.

De unge egetræers knopper er noget af det mest eftertragtede blandt hjortearterne, og hjortene kan fouragere på små egetræer i flere år, ved selv at holde dem nede.

Skovskaden er faktisk en nøgleart i forhold til egens spredning. Skovskaden samler nemlig agern til vinterforråd og graver dem ned, som den fra tid til anden glemmer.

Agern blev anvendt til kaffeerstatning pga. rationering under 2. Verdenskrig.

Litteraturliste og kilder: Bibliografi