Udbredelse
Hybridlærk er en krydsning mellem arterne europæisk lærk og japansk lærk. Den første registrerede krydsning er fra 1904, og i 1926 plantes den første hybridlærk på dansk jord. Ét år senere plantes den første hybridlærkebevoksning i Danmark i Store Dyrehave.
Efter en årrække bliver den første kontrollerede frøplantage etableret i 1940, hvor man for første gang har mulighed for at sætte en decideret frøavl i gang.
Måden, hvorpå man producerer hybridlærkefrøene, er oftest ved at man på lærkegrundstammer poder en udvalgt moderklon fra europæisk lærk. Efterfølgende podes der i naborækkerne udvalgte faderkloner af japansk lærk, som så kan bestøve moderklonen.
Hybridlærk forener den japanske lærks resistens mod lærkekræft med den europæiske lærk pænere og mindre grove form. Hybridlærk kan ses i stort set hele Danmark, hvor den er særligt anvendt i produktionsskovbruget.
Hybridlærk vokser godt på en bred vifte af jordbunde, men vokser ikke på meget grundvandspåvirkede jorde, eller hvor jorden er for kompakt og iltfattig. Lærk skades sjældent af tørke og frost. Særligt hybridlærk er hårdfør, hvad angår tørke.
Udseende
Hybridlærk bliver et stort nåletræ på op til 30-35 meter i højden. Barken er gråbrunlig og bliver med alderen mere brunlig og skællet.
Alle tre lærkearter får små kogler, som i starten er grønne, og som senere bliver brune.
Noget særligt karakteristisk ved lærkearterne, i forhold til mange andre nåletræsarter er, at de i efteråret smider nålene. Lærk er altså løvfældende.
En anden særlig ting ved lærken er, at nålene sidder i kranse.
Vækst
Hybridlærken vokser ofte så hurtigt, at de kan give problemer når træet saves op.
Europæisk lærk er faktisk den af lærkearterne, der egner sig bedst til vedproduktion. Den vokser hurtigt, og den har en pæn form. Problemet er som sagt, at den europæiske lærk angrebes af svampesygdommen lærkekræft. Lærkekraft forårsager sår, knuder og sågar død hos lærk. Dette har gjort den uegnet til produktion i Danmark.
Den japanske lærk er ofte mere grov-kvistet, og har derfor oftere større knaster i veddet, hvilket heller ikke er optimalt i produktionen. Desuden er japansk lærk mere følsom overfor tørke, hvilket også giver den udfordringer i sensommeren.
Anvendelse
Hos Proviido Skov & Natur anvender vi primært hybrid- og japansk lærk, hvor vi laver bevoksninger, hvor lærk indgår som hovedtræart, men det er særligt som såkaldt ”ammetræ” vi anvender hybridlærken mest.
Ammetræets funktion er at vokse hurtigt op og skabe et skovklima, så andre langsommere og mere udsatte arter får hjælp.
Hybridlærk egner sig også særligt godt til efterbedring i mangelfulde bøgebevoksninger, hvor den i omdrift med bøg kan opnå god kvalitet og dimension.
Biodiversitet og klima
Lærkearterne forventes at imødegå klimaændringerne godt, med undtagelse af det scenarie at der kommer lang og hård sensommertørke. Dette skyldes lærkens lange skudstrækning, som først afsluttes i august.
Lærketræerne har i Danmark mere end 200 forskellige arter af basidiesvampe og insekter tilknyttet.
Vidste du?
Lærketræ indeholder store mængder harpiks, hvilket betyder, at træet ikke så let bliver angrebet af insekter og råd.
Lærketræ er gennem tiden blevet anvendt til blandt andet skibe, broer og udendørs beklædning.