Udbredelse

Kæmpethuja er blandt nogle af de mest udbredte træer i det nordvestlige stillehavsområde. Kæmpethujas udbredelsesområde strækker sig helt fra det sydøstlige Alaska til et nordlige Californien. Her vokser den typisk i frodige skove og på bjergsider. Kæmpethuja er også udpræget tolerant over for grundvands påvirkning, og ses derfor vokse langs floder, i skovklædte sumpe og ved vandløbsbredder i dets udbredelsesområde. Træet er skyggetolerant, og det er i stand til at formere sig under tæt skygge af andre træer.
Kæmpethuja ses i sit naturlige udbredelsesområde ofte vokse sammen med douglasgran, sitkagran og tsuga/skarntydegran.
Træet blev i midten af 1800-tallet indført i Danmark, med henblik på anvendelse i parker. I slutningen af 1800-tallet begyndte anvendelsen af kæmpethuja i skovbruget, hvor den egnede sig særligt godt på de vådere lokaliteter. Her anvendes den både til special produkter og pyntegrønt.

Udseende

Kæmpethuja er et stort stedsegrønt træ, som i Danmark bliver op mod 30 meter højt. I sit naturlige udbredelsesområde findes individer der normalt bliver mellem 45 til 70 meter høje og mellem 2,4 til hele 7 meter i stammediameter. Individer af kæmpethuja, som vokser i det fri kan sætte en krone, der når mere eller mindre helt ned til jorden, hvorimod træer, der er tæt placeret i rækker, kun vil udvise en krone i toppen, hvor lyset kan nå bladene.
Barken er gråbrun og sprækket i lodrette bånd, som tiltager efterhånden som træet bliver ældre.
Løvet på kæmpethuja er anlagt i flade skud med skællignende blade. Skuddene er grønne på oversiden og grønne markeret med hvidlige tegninger forneden. Knækker man er skud over, kan man dufte at de er stærkt aromatiske. Nogle mener duften minder lidt om ananas.
Koglerne på kæmpethuja er slanke og op til 10 til 18 lange og 4 til 5 mm brede. Koglerne har 8 til 12 tynde, overlappende skæl, der gør de adskiller sig betydeligt fra andre kogler. De er i starten grønlige, men bliver brune ved modenhed.
Kæmpethuja kan adskilles fra cypres på, at topskuddet stikker lige op i luften, hvor topskuddet på cypres bøjer og danner en C-form.

Vækst

I dag vokser thuja overalt i Danmark, men fortrinsvist på de federe lerjorde på øerne. Kæmpethuja trives i letfugtige områder og foretrækker veldrænet jord, der er rig på organisk materiale. Den kan også vokse i sur jord, men tåler kun meget svag saltpåvirkning.
Kæmpethuja tåler ikke konstant vindeksponering og er relativt frostfølsom.

Anvendelse

Hos Proviido Skov & Natur anvender vi også kæmpethuja. Arten er desværre meget vind og frost føles, særligt i kulturfasen efter etablering. Den egner sig derfor ikke optimalt til skovrejsning på agerjord. Til gengæld kan kæmpethuja anvendes til efterbedring i mangelfulde bevoksninger, hvor den på grund af dens store skyggetolerance kan vokse under i forvejen lidt højere træer. Her står den mere beskyttet mod vind og vejr.
Ofte anvendes thuja også i hækplantninger, men i så fald er det den alm. thuja, da denne har en tættere vækst, hvilket gør den mere anvendelige i en hæk.

Biodiversitet og klima

Kæmpethuja er en træart der er introduceret i Danmark, og har derfor en begrænset tilknyttet biodiversitet, men arten tilbyder imidlertid levesteder og føde til visse dyrearter, især fugle og små pattedyr. Den tætvoksende vækstform tilbyder gode skjulesteder.

Vidste du?

Thuja bliver særligt anvendt til udendørs beklædning, på grund af træet gode naturlige holdbarhed.