Udbredelse

Tsuga, som også går under navene skarntydegran og vestamerikansk Hemlock, er naturligt hjemmehørende i det nordvestlige stillehavsområde. Tsugaens udbredelsesområde strækker sig helt fra det sydøstlige Alaska til et nordlige Californien. Her er den ofte forbundet med de tempererede regnskove, altså skove i den tempererede klimazone, hvor der falder store mængder regnvand. Her vokser den typisk i frodige skove og på bjergsider.
Tsuga ses i sit naturlige udbredelsesområde ofte vokse sammen med douglasgran og sitkagran. Tsuga kan vokse stille i skyggen af disse, og erstatter til sidst disse nåletræer, som er relativt skygge-intolerante, i klimaskov.
Træet er indført i Danmark, med henblik på anvendelse i parker og haver. I dag vokser tsuga pletvist i Danmark, i mindre beplantninger, men har ikke nogen væsentlig betydning i skovbruget.

Udseende

Tsuga er et stedsegrønt nåletræ, som i Danmark bliver ca. 25 meter højt. I sit hjemland ses tsuga dog væsentligt højere, og det er ikke unormalt at se eksemplarer på 50 meter.
Barken på tsugaens stramme er brunlig, tynd og furet. Til forveksling kan barken ligne lidt barken på douglasgran. I alle aldre er tsuga let kendetegnet ved de hængende grenspidser. Skuddene er bleg brune, hvilket skyldes små lyse hår.
Løvet består af mørkegrønne nåle. Koglerne er slanke og cylindriske på omkring 2-3 centimeter lange. De umodne kogler er grønne, og de bliver ved modning gråbrune. Tsugaens producerer rigeligt med frø til at dække jorden under træet selv, og på grund af træet velvillighed til at vokse i skygge, så forynger den sig godt under egen skærm.

Vækst

Tsuga er også udpræget tolerant overfor skygge, og dens skyggetolerance overgås indenfor nåletræer kun af taks. Tsuga er dermed i stand til at formere sig under tæt skygge af andre træer. Tsuga vokser bedst på udpræget næringsrige lokaliteter med god vandforsyning, men kan også gro på andre mere magre boniteter.

Anvendelse

Tsuga bliver kun i mindre grad anvendt i Danmark, og har endnu ikke fundet en stor plads i produktionsskovbruget. Tsuga egner sig heller ikke til pyntegrønt, trods de flotte skud, fordi arten hurtigt drysser.
Hos Proviido Skov & Natur anvender vi tsuga. Den kan både bruges ved skovrejsninger på vandlidende jorde, men også til gentilplantning i nåletræsskove og ikke mindst bruger vi den ofte til underplantning under andre træarter, hvor den f.eks. kan bruges til at lave en tykning til vildtet.

Vidste du?

Kambiet, som findes omme bag barkens korklag, skulle efter sigende være spiseligt. Det kan spises med det samme, men kan også tørres og presses til brød.