Douglasgran

Skovfogeden siger:

“Douglasgran er en af mine favoritter. Når først arten kommer ordenligt i gang er der potentiale for stor tilvækst, og træet kan opnå store dimensioner. Deusden er barken særligt flot på douglasgran og nålene en frisk citrusduft.”

Ole Ruhwald

Udbredelse

Douglasgran er naturligt hjemmehørende i det nordvestlige Nordamerika. I Nordamerika opdeler man douglasgran i to typer; det omhandler hhv. en indlandstype og en kysttype. Kysttypen, som er den man særligt har anvendt i Europa, har sin primære udbredelse fra British Columbia i Canada helt ned til det sydlige Californien. Det er specielt herkomster fra staten Washington man har anvendt i flere europæiske skovbrug.

Udseende

Douglasgran bliver normalt op mod 35 meter højt, men kan sagtens blive meget højere. I Silkeborg står nordens højeste træ på ca. 52 meter og der er set douglasgran på op til over 110 meter i USA. Douglasgran er kendt som nåletræet med bøgeknopper, da knopperne til forveksling ligner knopperne på bøgetræet. Barken er på unge træer gråbrun og med alderen mere brunlig, furet og korkagtig. Koglerne på douglasgran er meget karakteristiske, og de er kendetegnet ved deres ”tunger”. Dækskellene kendes nemlig på deres trefligede spids, der stikker ud mellem kogleskællene. Disse kan med lidt vilje godt komme til at ligne lidt en ”tunge”.

Vækst

Douglasgran kan trives på en bred vifte af jorde, og den vokser godt på de fleste lokaliteter. Den er dog ikke glad for højtstående grundvand og lav næring. Den er særligt udfordret i kulturfasen, hvor den er følsom over for vind, frost og udtørring.

Anvendelse

Trods douglasgranens gode forstlige egenskaber, i form af blandt andet god vækstrate, har den endnu ikke vundet stort indpas i det danske skovbrug. Dette skyldes blandt andet de mange problemer den har i kulturfasen, altså når træet endnu er helt ungt.

Douglasgran plantes derfor sjældent i skovrejsninger og gentilplantninger, men den er dog et meget populært valg til efterbedring og til indblanding i eksisterende skov.

Der går en betydelig årrække for man betegner douglasgran som stormfast, og dette kan være alt fra 40-50 år. Herefter er den til gengæld meget stabil og vælter ikke nemt i storm.

Hos Proviido Skov & Natur anvender vi da også primært douglasgran som indblandingsart i nåletræsbevoksninger, men den indgår også i flere af vores anvendte skovudviklingstyper med bøg og eg.

Biodiversitet og klima

Man mener at douglasgran er en af de udenlandske træarter, der har stor fremtid i Danmark. Douglasgran har været anvendt over 120 år i det danske skovbrug, og den forventes at kunne tilpasse sig klimaændringerne.

Vidste du?

I Silkeborg står nordens højeste træ, en douglasgran på næsten 52 meter.

Nålene på douglasgran er 2-3 centimeter lange og dufte meget af citrus, hvis man knækker dem over.

Mange skovbrugsudannede udtaler douglasgran som ”Duglasgran” og ofte bare som ”Duglas”. Navnet kommer fra det amerikanske ”Douglas Fir”.

Kernetræet i douglasgran har en formidabel holdbarhed på op imod 50 år. Dette skyldes garvesyre, som virker som en slags selvimprægnering.

Douglasgran er et af de mest anvendte træer i Canada og Amerika, og anvendes til en lang række produkter, heriblandt konstruktionstræ, møbler og finér.

Kontakt os om dit planteprojekt

Standard kontaktformular til indsættelse i bunden af Produkter

Udfyld nedenstående informationer og bliv kontaktet til en uforpligtende snak om dit projekt.

  • Skriv gerne en kort besked om, hvad din henvendelse drejer sig om.
  • Ved indsendelse af kontaktformular, bekræfter du også at vi må kontakte dig om det specifikke emne siden omhandler. De kontaktinfo anvendes jf. persondatapolitik og vil ikke blive videresolgt eller brugt til anden marketing.
  • Hidden
Når du køber planter hos Proviido, får du planter af den bedste kvalitet fra danske planteskoler, samt råd og vejledning fra vores skovfogeder – kontakt os for en snak om dit planteprojekt.

Latinsk navn: Pseudotsuga menziesii
Maks. højde: 35 Meter
Størrelse: St træ
Blomstring: Uanseelig blomstring
Høstfarve: Stedsegrøn
Jordbund: Sandjord Muldjord Lerjord
X




Dræningsforhold: Tør Veldrænet Fugtig
X




Lysbehov: Fuld sol Halvskygge Dyb skygge
X X




Giftig: Ja Nej
Spiselig: Ja Nej
Beskæringsvenlig: Ja Nej
Bivenlig: Ja Nej
Vindtolerance: Tolerant
Frosttolerance: Tolerant
Salttolerance: Følsom