Udbredelse

Klitfyr bliver i skovkredse oftest omtalt under navnet contortafyr eller blot som ”Contorta”. Arten er naturligt hjemmehørende i den vestlige del af Nordamerika, hvor dens oprindelige udbredelsesområde strækker sig helt fra det sydlige Alaska gennem Canada til det nordvestlig Californien. Klitfyr er indført i Danmark. Formålet med indførelsen var overvejende til anvendelse i hede- og klitplantagerne i Midt- og Vestjylland.

Udseende

Klitfyr ses som et stort træ. Arten bliver ca. 20-25 meter høj, dette er afhængigt af plantens oprindelse og selvfølgelig vækstvilkårene på lokaliteten.
Barken på almindelig klitfyr er skorpet og brun.
Nålene på contorta er alt efter oprindelse enten mørkegrønne eller grøngullige. Nålene sidder i knipper af 2, de bliver ca. 4-10 centimeter lange, og de snor sig med 1-2 omgange. Knopperne er 10-20 mm lange, spidse og harpiksklædte. Frugten er en kogle, som modnes andet år den er på planten. Først er den grøn, senere gråbrun. Koglerne er med kort stilk på under 0,5 centimeter. Noget man kan kende klitfyr på, er at koglerne har små blivende torne.

Vækst

Klitfyr er særligt godt egnet til plantning på de absolut mest marginale lokaliteter. Arten er særligt nøjsom, det gælder både ift. jordbundstype og vandtilførsel. Klitfyr kan nemlig vokse på det magreste sand og tåler at stå meget tørt. Desuden er Klitfyr meget tålsom hvad gælder vind, salt og frost.
Klitfyr kan vokse på alt fra klitter til i moseområder.

Anvendelse

Klitfyr er blandt andet en af de arter, sammen med bjergfyr, som har været med til at etablere skovklimaet på det marginale plantningslokaliteter langs vestkysten f.eks. sommerhuslokaliteter. Her har den som en af de få arter kunne vokse op, trods de normalt ringe vækstvilkår. Klitfyr har blandt andet kunne bidrage med sandbinding og afskærmning af vind, så mindre nøjsomme arter har kunne etablere sig.
Hos Proviido Skov & Natur anvender vi også contorta. Den egner sig fint til plantninger på de mest marginale lokaliteter. Den kan bidrage med sin stedsegrønne farve i vintermånederne og skaber samtidig læ. Derudover, så har contorta den store fordel at den ikke bliver bidt og sjældent fejes af kronvildt, der til gengæld gerne vil stå i bevoksninger af contorta. Vi anvender derfor ofte contorta, når vi etablerer bevoksninger, hvor fokus er kronvildtjagt.

Biodiversitet og klima

Klitfyr har, sammen med de andre fyrrearter i Danmark, over 675 forskellige arter tilknyttet i form af insekter og forskellige basidiesvampe. Efter rødgran er dette altså den gruppe af nåletræer med den største mængde tilknyttede arter i Danmark. Særligt mus, egern og flere fuglearter fouragerer på fyrrenes frø.
I forhold til klimaændringerne forventes klitfyr ikke at blive påvirket i betydeligt omfang af disse.

Vidste du?

Klitfyr er en af de mest hårdføre arter vi har herhjemme, i monokulture kan den dog få problemer med for kraftig vind.
Contortafyr er ikke hjemmehørende i Danmark, hvor skovfyr er den eneste hjemmehørende nåletræsart.