Udbredelse

Bjergfyr er naturligt hjemmehørende i Centraleuropas bjerge Pyrenæerne og i bjergene på Balkanhalvøen. Bjergfyr blev tidligt, omkring midten af 1700-tallet, indført i Danmark. Formålet med indførelsen var overvejende for at anvende bjergfyr til sandbinding i hede- og klitplantagerne i Midt- og Vestjylland.

Bjergfyr er særligt egnet til plantning på de absolut mest marginale lokaliteter. Arten er særligt nøjsom, hvad gælder både jordbundstype og vandtilførsel. Bjergfyr kan nemlig vokse på det magreste sand, hvor den tåler også at stå meget tørt. Desuden er bjergfyr også meget tålsom, når det gælder vind, salt og frost.

Udseende

Bjergfyr optræder oftest som en stor flerstammet busk, men også nogle gange som små træer. Arten bliver i spændet 1-10 meter høj, dette er afhængigt af plantens oprindelse og selvfølgelig vækstvilkårene på lokaliteten. Bjergfyr findes også som enstammet i varieteten Fransk Bjergfyr (Pinus mugo var. rostrata).

Barken på almindelig bjergfyr er gråbrun.

Nålene på bjergfyr er mørkegrønne, sidder i knipper af 2 nåle, de bliver ca. 3-8 centimeter lange og snor sig med ½-1 omgang. Knopperne er 6-12 mm lange, butte og stærkt harpiksklædte. Frugten er en kogle som modnes andet år den sidder på planten. Først er den grøn, senere mat gråbrun. Koglerne er uden stilk.

Anvendelse

Bjergfyr er blandt andet en af de arter, som har været med til at etablere skovklimaet på det marginale plantningslokaliteter langs vestkysten. Her har den, som en af de få arter, kunne vokse op trods de normalt ringe vækstvilkår. Bjergfyr har blandt andet kunne bidrage med sandbinding og afskærmning af vind, så mindre nøjsomme arter har kunne etablere sig.

Hos Proviido Skov & Natur anvender vi også ofte bjergfyr. Den egner sig fint i læhegn, hvor den kan få nok lys. Den er dyrkningssikker og kræver ikke særligt gode forhold for at vokse. Den er stedsegrøn, og bidrager her med sin farve i vintermånederne og skaber samtidig godt læ. Til gengæld tåler bjergfyr ikke skygge og kan derfor ikke vokse under træer der skygger meget. Bjergfyr er selv meget skyggegivende og tillader normalt ikke meget opvækst under sig. Selvom, den tåler meget vind, er den ikke specielt stormfast, da roden er meget overfladisk. Bjergfyr er vindbestøvet og har en moderat til kraftig vækst.

Biodiversitet og klima

Bjergfyr har, sammen med de andre fyrrearter i Danmark, over 675 forskellige arter tilknyttet i form af insekter og forskellige basidiesvampe. Efter rødgran er dette altså den gruppe af nåletræer med den største mængde tilknyttede arter i Danmark. Særligt mus, egern og flere fuglearter fouragerer på fyrrenes frø.

I forhold til klimaændringerne forventes bjergfyr ikke at blive påvirket i betydeligt omfang af disse.

Vidste du?

Bjergfyr er en af de mest hårdføre arter vi har herhjemme.

Bjergfyr er i Danmark optaget på listen over invasive arter. Dette skyldes, at den spreder sig kraftigt især på heder og lignende. Uden bekæmpelse vil heder, klitområder mm. vokse til skovlignende tilstande, og dermed ændres fra deres oprindelige naturtype.