Udbredelse
Seljerøn, som også kaldes bornholmsk røn, er naturligt forekommende på Bornholm, i Sydsverige og andre steder omkring Østersøen.
Arten vokser naturligt i lysåbne skove sammen med arter som stilkeg og dunbirk, skovbryn og krat. Arten er særligt kendetegnet ved også at vokse på klipper, seljerøn har nemlig en stor tolerance for kalkholdig jord.
Seljerøn kan i dag ses vokse flere steder i Danmark, hvor den både er naturligt forvildet, men også plantet. Seljerøn er et udpræget prydtræ i Nordeuropa, som blandt andet dyrkes med særligt henblik på anvendelse i bymæssig natur. Seljerøn er nemlig værdsat for sin tolerance over for vejsalt, betonstøv, og hvad byen ellers kan byde på og er derfor meget almindeligt brugt i alléer og byparker.
Udseende
Seljerøn er et mindre løvtræ, som bliver mellem 10-20 meter højt. Barken er først let brunlig, men bliver med alderen mere mørkebrun i farven med tydelige korkporer.
Bladene adskiller sig ret meget fra bladene på almindelig røn, idet bladene er hele, nogle med mere betydelige lapper end andre. Bladene har mellem 6-9 lapper, hvilket er en måde at adskille arten fra pyrenæisk røn, som har 8-12 mere skarpt savtakkede lapper. Bladet er i ungdommen grønt og svagt håret på oversiden, men bliver senere glat. Undersiden er mere håret og lysere i farven, nærmest lidt grågullig.
Seljerøn blomstrer omkring maj-juni måned, og her står den med flotte blomster i halvskærm. Halvskærmen er ca. 8-10 centimeter bred og består af flotte hvide blomster. Senere udvikler den sine karakteristiske frugter, som kaldes rønnebær. Frugterne er højrøde og smager ikke af så meget.
Vækst
Seljerøn kan vokse på en lange række af jordbundstyper, og kræver primært god soleksponering for at trives optimalt. Arten er meget klimastærk, og er meget tolerant, hvad gælder vind, frost og salt.
Seljerøn er de seneste år blevet plantet noget mindre end tidligere år. Dette skyldes primært artens problemer med skurv, trods at svampesygdommen ikke decideret har en meget negativ påvirkning af træets vitalitet. Skurven er ofte skyld i et tidligere løvfald, som har gjort arten mindre attraktiv. Ikke desto mindre er arten stadig levedygtig, og vokser fornuftigt de fleste steder.
Seljerøn formerer sig apomiktisk, hvilket betyder uden bestøvning. Foryngelsen fra seljerøn deler derfor samme genpulje, hvilket betyder, at den har en lavere tilpasningsdygtighed over for sygdomme og andre skadevoldere. Modtageligheden over for sygdomme kan blive et potentielt større problem i fremtiden.
Anvendelse
Seljerøn er ofte anvendt til beplantninger i urbane områder, som f.eks. i alléer, langs stier eller gader. Her egner den sig særligt godt som prydplante, da den tåler vækstforholdene i byen godt, og desuden står med flotte blomster og frugter til glæde for borgerne.
Hos Proviido Skov & Natur anvender vi primært seljerøn i vores landskabsbeplantninger. På grund af artens store hårdførhed over for salt, vind og frost, egner den sig udmærket i læhegn eller som indblanding i vildtbeplantninger. Rønnebærrene er for øvrigt også eftertragtet af flere fuglearter, som f.eks. silkehalen.
Biodiversitet og klima
Seljerøn har med de andre rønnearter i Danmark over 220 forskellige arter tilknyttet sig, bestående af mange forskellige insekter og basidiesvampe.
Rønnebærrene er i vinterhalvåret en essentiel fødekilde for flere fuglearter, som kan have svært ved at finde føde, som f.eks. snegle og orme i jorden.
Vidste du?
Frugterne har et højt C-vitamin indhold og kan anvendes til gelé eller syltetøj.
Kerneveddet i seljerøn er mørkebrunt, med en utrolig flot farve. Seljerøn bliver af nogle omtalt som dansk mahogni. Veddet kan anvendes til specialprodukter.