Stilkeg er sammen med sin nære slægtning, vintereg, blandt de mest vækstmæssigt tolerante træarter i Danmark. De tåler et stort spektrum af voksesteder og eg er faktisk så stabil, at den formentlig vil kunne vokse fint på trods af fremtidens klimaforandringer.

Udbredelse

Stilkegen vokser naturligt i store dele af Europa, og den er et af de mest udbredte træarter i hele Europa. Stilkegen forekommer naturligt på et kæmpestort areal, og den bredder sig helt fra Bergen i Norge til Syditalien og fra Portugal i vest langt ind i Rusland.
I Danmark optræder stilkegen over hele landet, og den er også den mest almindelige egetræsart i Danmark. Den ses specielt udpræget i det østjyske.
Den optræder på en bred vifte af jorde, helt fra mager jord til federe lerjord. Den vokser dog bedst på næringsrige lerjorde på dybdegrundede lokaliteter med god vandforsyning. Stilkegen kan vokse på selv betydeligt grundvandspåvirkede arealer, og den har her også sin fordel sammenlignet med sine slægtninge vintereg og rødeg.

Udseende

På de bedst egnede lokaliteter kan stilkegen blive op mod 30 – 35 meter høj. Kronens udformning varierer meget alt efter arvemateriale (proveniens) og vækstvilkår. I ungdommen kan stilkegen have en kegleformet krone og senere mere kuppelformet.
Barken på stilkeg er grålig med kraftige furer op langs stammen. Stilkegen får nogle flotte grønne blade ved løvspringet omkring maj. Hunblomsterne på stilkegen er mere eller mindre uanseelige, men hansblomsterne optræder som lange flotte rakler efter løvspringet. Bladene bliver brune når løvfald nærmer sig, men på unge træer kan de blive siddende vinteren over. Ligesom andre egetræer får stilkegen også frugter i form af agern. De er til stor gavn for gnavere og fugleliv.

Vækst

Egeskov dækker cirka 11 % af det danske skovareal. Stilkegen har i det traditionelle skovbrug ofte en omdriftsalder på mellem 130 – 150 år, hvilket betyder at egetræerne er nogle af de skovtræer man venter længst på. I realiteten kan stilkegen blive op mod 400 – 500 år gammel, men man har set mange eksempler på egetræer der er væsentligt ældre.
I Jægerspris nordskov står Kongeegen, som har en anslået alder på 1.500 – 2.000 år.
Egen sætter typisk først blomster og får agern når den når en alder 30 – 40 år.

Anvendelse

Hos Proviido Skov & Natur er vi utroligt fornøjede over stilkegen, og sammen med vintereg er det de arter vi planter absolut flest af. Der er mange fordele ved stilkegen. Den er en udpræget lystræsart, hvilket er ensbetydende med en mere lysåben skov.
Dette medfører plads til et fint grønt bunddække, hvor solstrålerne netop kan anes når man ser op i kronetaget. Den kan plantes sammen med mange arter, så vi kan skabe en afvekslende og flot skov. Desuden er stilkegen et stabilt og sikkert træ, og den er derudover bare rigtigt flot.
I det konventionelle skovbrug har egen længe været populær. Dette skyldes blandt andet at egetræ er særligt værdifuldt. Desuden har egetræet gode styrkeegenskaber, og eg er noget at det mest holdbare træ vi har. Dette skyldes blandt andet, at egetræ indeholder store mængder garvesyre, hvilket fungerer som naturlig imprægnering.
Stilkeg er anvendt i et bredt sortiment af produkter. Den ses både anvendt til konstruktioner, men er særligt populær som træ til møbler, gulve og inventar. Mindre egestammer, er på grund af deres naturlige imprægnering ofte anvendt som hegnspæle eller bundgarnspæle med lang holdbarhed.

Biodiversitet og klima

De to hjemmehørende egetræer, vintereg og stilkeg, er de træer, som i Danmark har flest arter tilknyttet. De tilknyttede arter består både af insekter, lav, svampe og andre dyr. Egetræer kan blive langt over 1.000 år gamle, og denne lange levealder bidrager med en vis stabilitet, som har tilgodeset mange andre arter. Man mener at der er over 1.300 arter, som er tilknyttet egetræ i større eller mindre grad.
Da egetræet er en lystræart, kan der nemt vokse urteflora under den, og man kan blandt andet være heldig at se hvid anemone eller fladkravet kodriver alt efter jordbunden den står på.
Egetræet gavner dyr i mange størrelser. Både små gnavere, men også store hjorte kan  på en eller anden vis fouragere på egetræet (men det gør også at nyplantet eg er særlig sårbar for vildtbid). Stilkeg forventes at kunne tage fint imod de kommende klimaændringer, og den vil fortsat vokse og være levested for mange arter i Danmark.
Da egetræ også er noget af det træ med længst holdbarhed, og kan den altså oplagre CO₂ i mange år, og er således en særdeles klimavenlig træart.

Vidste du?

Egetræet kan sætte nye blade op til 3 gange årligt, fænomenet kaldes ”Sankt Hans skud”.
Olden, som er fællesbetegnelsen for bog og agern, blev tidligere i stor stil anvendt som foder til husdyr.
De unge egetræers knopper er noget af det mest eftertragtede blandt hjortearterne, og hjortene kan fouragere på små egetræer i flere år, ved selv at holde dem nede.
Skovskaden er faktisk en nøgleart i forhold til egens spredning. Skovskaden samler nemlig agern til vinterforråd og graver dem ned, som den fra tid til anden glemmer.
Fritstående egetræer kan når de når en vis alder ende med at være lige så brede i kronen som høje.
Egens agern er giftig for heste.