Omorika

Skovfogeden siger:

“Omorikagran er en fed indblandingsart, som skiller sig lidt ud fra de andre graner, særligt på grund af dens slanke form.”

Peter Wortmann

Udbredelse

Omorikagran, kaldes serbisk gran eller søjlegran, men i daglig tale bare ‘Omorika’. Den er naturligt udbredt i et mindre geografisk område i det vestlige Serbien, og den er også delvist udbredt i Bosnien-Hercegovina.
Omorika er indført i Danmark i slutningen af 1800-tallet, hvor den er blevet anvendt i både skovbruget, til juletræer og særligt i haver og parker på grund af sit flotte udseende.

Udseende

Omorikagran er et har en moderat vækstrate, og den har desuden en meget slank vækst. Den slanke vækst har også medgivet netop navnet søjlegran. Omorikagran bliver op til 30-35 meter, men ses ofte med en højde på omkring 15-20 meter.
Koglerne på omorika er til at starte med let violette, men de bliver senere brune. Koglerne er mindre end på f.eks. rødgran, og de bliver mellem 3-6 cm. lange.
Noget særligt karakteristisk ved omorika, som også har betydet at den særligt anvendes i haver og parker, er dens elegante og meget hængende grene.
Omorika er ikke specielt stormfast, så i rene bestande kan den være noget udsat for stormfald. Dette kan delvist imødekommes ved regelmæssig tynding, hvorved man også kan opnå en skovbevoksning der er stedsegrøn ned til jorden, hvilket bl.a. mange jægere sætter pris på – da vildtet kan finde vinterdækning året rundt.

Vækst

Omorikagran kan vokse på en bred vifte af jordbunde, og den vokser sporadisk i stort set hele Danmark. Omorika er rimelig tørke- og frosttålsom. Den er både tålsom, hvad gælder tidlig efterårsnattefrost og sen forårsnattefrost, men den er ikke stærk i kraftig vinterfrost. Omorikagran tåler både salt og vind, dog er den ikke helt stormfast.

Anvendelse

Hos Proviido Skov & Natur anvender vi omorikagran i flere sammenhænge. Den anvendes blandt andet som indblandingsart i løvtræsbevoksninger, hvor den bryder billedet med flotte former og farver, f.eks. i indblander med vintereg eller stilkeg.
Desuden anvendes den også i nåletræsholme, hvor den sammen med andre arter kan danne tykninger for vildtet at skjule og hvile sig i.

Vidste du?

Omorikagran anvendes nogle gange til juletræer og har tidligere været meget brugt som gravdække på kirkegårder.

Kontakt os om dit planteprojekt


    Skriv gerne en kort besked om, hvad din henvendelse drejer sig om.

    Ved indsendelse af kontaktformular, bekræfter du også at vi må kontakte dig om det specifikke emne siden omhandler. De kontaktinfo anvendes jf. persondatapolitik og vil ikke blive videresolgt eller brugt til anden marketing.

    Når du køber planter hos Proviido, får du planter af den bedste kvalitet fra danske planteskoler, samt råd og vejledning fra vores skovfogeder – kontakt os for en snak om dit planteprojekt.

    Latinsk navn: Picea omorica
    Maks. højde: 30 Meter
    Størrelse: St træ
    Blomstring: Uanseelig blomstring
    Høstfarve: Stedsegrøn
    Jordbund: Sandjord Muldjord Lerjord
    X X X




    Dræningsforhold: Tør Veldrænet Fugtig
    X X X




    Lysbehov: Fuld sol Halvskygge Dyb skygge
    X X X




    Giftig: Ja Nej
    Spiselig: Ja Nej
    Beskæringsvenlig: Ja Nej
    Bivenlig: Ja Nej
    Vindtolerance: Tolerant
    Frosttolerance: Fuldt hårdfør
    Salttolerance: Fuldt hårdfør