Udbredelse
Østrigsk fyr, som også kaldes sortfyr, er naturligt hjemmehørende i Mellem- og Sydeuropa, blandt andet i landene Østrig og Ungarn. Arten har et generelt stort udbredelsesområde.
Den menes at være blevet indført til Danmark i starten af 1800-tallet, hvor den er blevet dyrket som skovtræ særligt langs vestkysten, men også som parktræ.
Udseende
Den østrigske fyr bliver et højt nåletræ på op til 30 meter i højden. På lysåbne lokaliteter i det åbne land, ses den dog ofte ikke blive højere end 20 meter.
Barken bliver sortbrun og meget skællet. Nålene er mørkegrønne – sortgrønne. Nålene er lange, og bliver mellem 8-16 centimeter lange med en savtakket kant. Nålene er svagt snoede med ca. 0-½ omgang. Knopperne er mellem 12-24 mm. lange, tilspidsede og med hvidlig harpiks.
Vækst
Den østrigske fyr vokser sporadisk i hele Danmark, og forekommer på mange jordbundstyper. Den vokser typisk på magre jorde, hvor den har sin fordel sammenlignet med konkurrenter. Østrigsk fyr kræver meget sollys for at vokse optimalt, men frosttolerancen samt vindtolerancen er stor.
Anvendelse
Østrigsk fyr har sin primære anvendelse i plantninger på sandede og næringsfattige jorde og den kan også vokse på særligt vindeksponerede lokaliteter. Særligt på kystnære lokaliteter som i klit- og hedeplantager, har østrigsk fyr været anvendt. Her kan den vokse på de mest udsatte steder og skabe skovklima, så man i fremtiden kan underplante med mere værdifulde træarter.
I dag bliver de fleste Østrigsk fyr lavet til flis eller emballagetræ.
Biodiversitet og klima
Østrigsk fyr har, sammen med de andre fyrrearter i Danmark, som f.eks. skovfyr, over 675 forskellige arter tilknyttet i form af insekter og forskellige basidiesvampe. Efter rødgran er dette altså den gruppe af nåletræer med den største mængde tilknyttede arter i Danmark. Særligt mus, egern og flere fuglearter fouragerer på fyrrenes frø.
I forhold til klimaændringerne forventes østrigsk fyr ikke at blive påvirket i betydeligt omfang af disse.
Vidste du?
Arten trives bedst fritstående. Står den byer eller i tætte bevoksninger, hvor der er stillestående luft, angribes den langt oftere fyrrens sprækkesvamp. Angrebne træer får tørre grene og toppe.