Blågran

Skovfogeden siger:

“Blågran er et meget flot, men også meget stikkende nåletræ – så når jeg bruger den, er det ofte i mindre beplantninger eller læhegn, hvor den med sin blå farve giver et godt farvespil”.

Martin Viborg

Udbredelse

Blågran er naturligt hjemmehørende i det vestlige Nordamerika, og populationen har været særligt koncentreret i staterne Arizona, Colorado, Idaho, New Mexico, Utah og Wyoming.
Det er blevet vidt introduceret i mange lande, heriblandt Danmark, og bruges primært som et prydtræ i haver og parker, grundet artens flotte blå farve.

Udseende

Blågran er et stort stedsegrønt nåletræ, som bliver op til mellem 20-25 meter høj. Oftest ses den dog ikke meget højere end 15 meter i parker og haver.
Formen ligner mange andre nåletræer og er søjleformet/konisk, med nærmest vandrette grenkranse. Barken på blågran er grålig og skællet i udseendet.
Det der er karakteristisk for blågran, er den meget blågrønne løv. Løvet består af nåle på ca. 2-3 centimeter. Nålene er beklædt med en vokslag, som får dem til at fremstå meget blålige. Soleksponering fremmer denne blå farve.
Nålene er stive og sylespidse, og blågran menes også at være den nåletræsart, som stikker mest.
Koglerne på blågran er lysebrune og de bliver op til 10 centimeter lange. Hankogler findes på hele træet, hvorimod hunkoglerne findes i toppen af træet. Dette er for at arten nemmest muligt undgår at forstøve sig selv.

Vækst

Blågran ses i sit naturlige udbredelsesområde fortrinsvist vokse på de mere magre jorde, men kan vokse på en lang række jordbundstyper. Arten står bedst på tør til veldrænet jord. Arten er relativt vind og frost tolerant. Blågran tåler dårligt salt, og den gør sig derfor ikke egnet til plantning tæt ved kyster og veje.

Anvendelse

Blågran er en udpræget haveart, som vi hos Proviido Skov & Natur sjældent planter i landskabsbeplantninger. Den kan anvendes i læhegn, hvor den kan gøre sig bemærket med sin flotte farve. I skovbeplantninger, anvender vi oftere dens slægtninge sitka eller omorika.

Biodiversitet og klima

Blågran er fuldt ud hårdfør til det danske klima, og i Danmark forventes den ikke at blive påvirket negativt af klimaændringerne.

Vidste du?

Blågran er Colorados statstræ.
Det specifikke latinske navn ”pungens” betyder “skarpt spids”, med henvisning til nålene, som stikker utrolig meget.

Kontakt os om dit planteprojekt


    Skriv gerne en kort besked om, hvad din henvendelse drejer sig om.

    Ved indsendelse af kontaktformular, bekræfter du også at vi må kontakte dig om det specifikke emne siden omhandler. De kontaktinfo anvendes jf. persondatapolitik og vil ikke blive videresolgt eller brugt til anden marketing.

    Når du køber planter hos Proviido, får du planter af den bedste kvalitet fra danske planteskoler, samt råd og vejledning fra vores skovfogeder – kontakt os for en snak om dit planteprojekt.

    Latinsk navn: Picea pungens 'Glauca'
    Maks. højde: 22 Meter
    Størrelse: St træ
    Blomstring: Uanseelig blomstring
    Høstfarve: Stedsegrøn
    Jordbund: Sandjord Muldjord Lerjord
    X X X




    Dræningsforhold: Tør Veldrænet Fugtig
    X X X




    Lysbehov: Fuld sol Halvskygge Dyb skygge
    X X




    Giftig: Ja Nej
    Spiselig: Ja Nej
    Beskæringsvenlig: Ja Nej
    Bivenlig: Ja Nej
    Vindtolerance: Tolerant
    Frosttolerance: Tolerant
    Salttolerance: Følsom