Udbredelse
Almindelig ene er naturlig udbredt på hele den nordlige halvkugle, og arten er kendt for at have det største geografiske udbredelsesområde indenfor vedplanter, altså trælignende planter. Arten er sammen med skovfyr og taks én af tre dansk hjemmehørende nåletræsarter.
Udseende
Almindelig ene ses med meget varierende form. Busken optræder i mange forskellige højder, alt fra liggende buske på et par meter i højden, til mere oprette enkeltstammede træer på op til 16 meter. Særligt på vindeksponerede lokaliteter bliver almindelig ene til lavere buske.
Barken er brunlig og begynder med alderen at skalle af i tynde bånd.
Frugten på hunplanterne er bærlignende kogler, som er kendt som enebær. De er oprindeligt grønne, og modner efter ca. 18 måneder til lilla-sorte med en blå voksagtig belægning. Frøene spredes, når fugle spiser koglerne, senere bliver frøene spredt med fuglenes afføring.
Løvet på almindelig ene er sylespidse og stive blågrønne nåle, som sidder i små kranse.
Vækst
I Danmark vokser almindelig ene overalt, men fortrinsvist på magre lokaliteter. Arten er udpræget på hedelokaliteter, hvor den typisk står med andre hedeplanter som f.eks. hedelyng og revling.
Almindelig ene er meget vindtolerant og tåler også frost.
Anvendelse
Hos Proviido Skov & Natur anvender vi typisk almindelig ene i læhegn, hvor den sagtens tåler de vindeksponerede lokaliteter. Almindelig ene kan her bidrage med både læ og herlighed. Arten er stedsegrøn, så læhegnet også er mere spændende i vinterhalvåret. Arten har gode anvendelsesmuligheder på magre lokaliteter, men kræver en del lyseksponering.
Biodiversitet og klima
Almindelig ene har over 90 tilknyttede arter af forskellige basidiesvampe og insekter tilknyttet. Desuden ynder flere fugle af fouragere på enebærbusken.
Almindelig ene forventes i Danmark ikke at påvirkes negativt af klimaændringerne.
Vidste du?
Enebær anvendes blandt andet i fremstillingen af gin.
Enebær kan også anvendes i flere kraftige retter og saucer. Smagen egner sig særlig godt til vildt- og oksekød.