Træfældning

Vidensbase -> Skov -> Træfældning

Lad os hjælpe dig med at finde de bedste tilbud på træfældning. Så er du sikret en professionel og sikker træfældning til en god pris. Og du undgår at spilde tiden på at snakke med forskellige træfældningsfirmaer.

Det eneste du skal gøre er at beskrive din træfældning for os. Så indhenter vi de bedste tilbud til dig fra professionelle træfældningsfirmaer. Det er hurtigt og nemt.

Spar 43 % på din træfældning

Du sparer ikke kun dyrebar tid, når du indhenter tilbud på træfældning gennem os. Du sparer også penge.

I gennemsnit sparer vores kunder 43 % på deres træfældning. Det skyldes bl.a., at træfældningsfirmaet ikke skal bruge tid på at gennemgå opgavens omfang med dig – det tager vi os af.

Samtidig er der også store prisforskelle på landets træfældningsfirmaer. Hvorfor det er en god idé at indhente mere end ét tilbud på din træfældningsopgave.

Undgå skader på hus, bil og nabo

Det er langt fra ufarligt at fælde et træ i haven. Du kan i værste fald gøre skade på dig selv, huset eller naboen.

Med en professionel træfældning er du sikret, at træfældningen sker på en ordentlig måde og med den bedste sikkerhed. Og skulle uheldet være ude, har træfældningsfirmaet en ansvarsforsikring, der dækker eventuelle skader.

Det giver sikkerhed for både dig og dine omgivelser.

Brug 4 minutter, og få gode tilbud

4 minutter. Længere tid tager det ikke at beskrive din træfældning til os. Du skal blot følge de 7 trin og udfylde formularen med den viden, du har om din træfældning.

Når du har udfyldt formularen, tager vi os af alt det praktiske og indhenter de gode tilbud til dig. Du skal bare læne dig tilbage og vælge, hvilket tilbud på din træfældning du vil benytte dig af.

Brug for hjælp?

Er du det mindste i tvivl om din træfældning, eller har du spørgsmål?

Ring til vores træfældningsekspert, Rasmus, på 60 24 70 43. Han kan hjælpe dig med at beskrive din træfældning og indhente de bedste tilbud til dig.
[/one_half]

Hvem er vi

Når du bruger proviido.dk, har du fagfolk i ryggen. Vi har over 20 års erfaring med skovbrug og havearbejde, og med vores landsdækkende netværk af nøje udvalgte entreprenører og anlægsgartnere er du sikker på at få de bedste tilbud på dine opgaver.

Stor forskel i tilbud på træfældning

Har du et træ der kaster skygge over hele haven – eller er det blevet for stort og farligt eller måske er der sygdom eller svage grene i kronen? Så er det måske tid til at få tilbud på træfældning og få jobbet klaret af et professionelt træfældningsfirma.

For den almindelige haveejer er det som regel en god beslutning, at købe sig til træfældningen fra et professionelt firma fremfor selv at påtage sig opgaven. Fældning af træer og motorsavsarbejde er nemlig langt fra ufarligt.

Men når du bestiller et professionelt træfælderfirma til at fælde træer, skal du være opmærksom på at der kan være store prisforskelle i de tilbud du får.

Medmindre du har en god føling med prisniveauet for træfældning er det er en god idé at indhente mere end et tilbud på træfældning. Den største prisforskel vi endnu har oplevet var for fældning af et bøgetræ i Næstved hvor forskellen på billigste og dyreste tilbud var 13.000 kr.

Prisen på fældning af træer kan altså variere meget fra firma til firma men også efter geografi og årstid. Det er derfor ikke sikkert at lokal træfældning er den billigste løsning.

Ved træfældning – og alt muligt andet – er billigst nødvendigvis ikke altid bedst. Når du vælger dit træfældningstilbud skal du være opmærksom hvad der er med i tilbuddet. Nogle firmaer gør nemlig mere end bare at fælde træt. Opskæring til brænde, oprydning og bortkørsel af træ og grene er måske medtaget i tilbuddet.

Hvornår er træet for stort til haven?

Der er regler for hvor store træer i et fælles hegn må være, men der er ingen faste regler for hvor store træer på parcelhusgrunde og træer i villahaver må være. Skulle det komme så vidt som til en retssag, vil områdets lokalplan og kvarterets generelle udtryk og karaktér være retningsgivende for en eventuel domsafsigelse.

Omtanke og hensyn er at foretrække. Tænk derfor over hvordan træet kaster skygge i din og naboens have. Vær opmærksom på forskelle mellem træer. Et bøgetræ skygger mere end de fleste andre træarter, herunder både birketræer og egetræer. Husk træets skygge falder overvejende nord for træet. Trækrone og grene som rager ind over hækken og/eller hus er generende og bør skæres væk.

Har træets udseende betydning?

Ja. Træets størrelse har selvfølgelig betydning for den tid og den udgift der er forbundet med at fælde træet. Høje træer, træer med store brede trækroner eller træer med flere hovedstammerer må ventes at koste mere at få fældet. Af størst betydning for prisen er dog, hvis træet kan klassificeres som et særligt vanskeligt træ.

Særlig vanskelige træer

Et særligt vanskeligt træ når det handler om fældning er ofte et træ der ikke kan fældes ved en almindelig simpel fældning fra jorden men som skal fældes ved hjælp af topkapning. Måske træets ønskede faldzone er stærkt begrænset af bygninger og andet der kan gå i stykker, hvorfor nedskæringen af træet kræver stor præcision under arbejdet med motorsaven. Skal du have fældet et særligt vanskeligt træ, må du forvente at prisen skal tage højde for ekstra tid og risiko.

Ved meget store vanskelige træer kan det være nødvendigt at anvende en lift under fældningen af træet.

Den rigtige fældemetode giver den bedste pris

Der er flere metoder til at fælde et træ. Hvor der er plads og træets form tillader det, sker fældningen bedst og nemmest ved en almindelig simpel træfældning. Dette er træfældning i den mest simple form, hvor træet fældes med fældesnit og fældekam nær jordhøjde, og falder i en forudbestemt retning i hele dets længde.

Hvor der er brug for ekstra kontrol med træets faldretning, kan der eventuelt anvendes jordspyd til styring af træets fald.

Hvor træet har opnået en smule højde, er der i langt de fleste tilfælde ikke mulighed for at fælde træet i hele dets længde. Her skal det fældes fra toppen ved hjælp af topkapning. Under topkapning skæres træet i mindre stykker fra toppen og ned. Stykkerne kan enten falde eller fires ned.

Topkapningen kan ske ved at træet klatres eller ved brug af lift.

Kan træet klatres og skæres ned af en træfælder i træet er denne metode som regel den billigste. Klatring og topkapning af træer bør udelukkende udføres af professionelle topkappere. Brug af lift til topkapning og fældning kan dog også være at foretrække i situationer med flere træer eller meget store træer.

Lokal træfældning i hele Danmark

De fleste træfældningsfirmaer udfører træfældning over et stort arbejdsområde og et træfældningsfirma på sjælland kan fælde træer på hele sjælland, blot der er mulighed for at planlægge opgaven. Nogle træfældningsfirmaer har valgt at arbejde mere lokalt og udfører måske kun træfældning og topkapning i deres umiddelbare lokalområde. Det kan f.eks være Silkeborg, Århus, Østjylland eller …

Det væsentligste er blot at kørsel i forbindelse med salg af opgaven, tilbudsbesigtelsen og kørsel under udførsel af opgaven ikke optager for meget tid i forhold til opgavens egentlige arbejde. Kørsel er nemlig tid og tid er en omkostning som sidste afholdes på den ene eller anden måde.

Konklusionen er altså, at du sagtens kan indhente et godt tilbud fra både lokale og ‘ikke-lokale’ træfældningsfirmaer til din opgave. Så selv om du bor i Kolding, kan du måske få det bedste tilbud fra et træfældningsfirma i Slagelse.

Når du vælger firmaet der skal løse din træfældning er selvfølgelig afgørende at du kan have tillid til at du får en god løsning til den rigtige pris og bliver behandlet godt som kunde.

Overvejelser ved træfældning

Træfældning er ikke ufarligt – hvert år er der eksempler på alvorligt tilskadekomne og endda dødsfald, blandt private haveejere i forbindelse med træfældning (se f.eks. denne artikel Fire danskere dræbt ved træfældning i år). I denne artikel kan du læse mere om overvejelser ved træfældning.

Som udgangspunkt anbefales det at få en professionel til at stå for træfældningen, især når det gælder større træer.

Herunder kan du se nogle af de overvejelser du bør gøre før fældning af et træ i din have. 

Overvejelser om sikkerhed ved fældning af træer

  • Forsikringer
  • Erfaring og uddannelse
  • Udstyr og sikkerhedsudstyr
  • Flugtvej og hjælp

Overvejelser om træet

  • Træart
  • Træhøjde og størrelse
  • Stammen, kroneform og store grene
  • Træets hældning
  • Faldretning
  • Træets sundhed

Overvejelser om omgivelser og fældningsforhold

  • Personer og publikum
  • Veje og jernbaner
  • Bygninger, træer og beplantning
  • Vind og vejr
  • Terræn

Sikkerhed ved træfældning

Vælger du selv at stå for træfældningen er det altid fornuftigt at undersøge hvordan du er dækket af din forsikring. Vælger du at få en professionel til at stå for træfældningen bør du sikre dig, at vedkommende har en ansvarsforsikring med god dækning.

Erfaring skal matche opgaven

Overvejer du selv at fælde et træ, bør du tænke over din erfaring i brug af motorsav og træfældning og om din erfaring står mål med opgaven. Når du vælger en professionel til opgaven, bør du også spørge ind til hans erfaring og uddannelse.

Gå ikke ned på udstyr!

Skærebukser, sikkerhedsstøvler og hjelm med visir og høreværn er et minimum. Motorsav og sværdstørrelse bør matche træet og det er en god idé at have en ekstra sav parat, hvis saven skulle sidde fast i træet. Øvrigt udstyr som kiler, fældejern, håndspil m.v. letter både fældningen og er med til at øge sikkerheden omkring opgaven. Kræver opgaven topkapning udvides anbefalinger og krav til udstyr betragteligt.

Flugtvej og hjælp

Både inden, mens der arbejdes med træet og lige inden træet vælter skal du have tænkt over flugtvejen. Når træet vælter, skal du vide hvilken vej der er din sikre flugtvej. Endelig anbefales det ikke at arbejde alene med træfældning. I tilfælde af en ulykke, er du sikret langt hurtigere hjælp hvis der er en anden tilstede.

Overvejelser om dit træ, inden du fælder det

Træart, træhøjde og størrelse

Veddet er forskelligt fra træ til træ. Det har betydning for hvordan træet vil reagere når der saves. Nogle træers ved har lav styrke, som f.eks pil der nemt knækker. Du kan se nogle eksempler her. Veddets egenskaber har betydning for hvordan forhugget skal udformes og hvor sikkert det er at fælde træet.

Prøv altid at vurdere højden af træet så præcist som muligt. Træets højde er afgørende for fældeteknik og sikkerhedsforhold. Der findes forskellige metoder manuelle metoder du selv kan gøre brug af. I dag er det også muligt at bruge satellit og laserteknologi til fjernopmåling af træhøjde. Når du bruger Proviido kan vi hjælpe med information til din højdeopmåling forud for tilbud.

Stamme, kroneform og store grene

Du bør være særlig opmærksom på om træet har flere hovedstammer, tveger eller en assymetrisk krone som kan påvirke træets faldretning eller træets bevægelse efter det rammer jorden. Store udhængende grene kan falde ned og ramme personer og eller bygninger.

Træets hældning

Vurdér altid om træet har sidehæld. Du kan selv gøre det ved at gå rundt om træet på en afstand hvor du kan se hele træet. Fotos taget fra forskellige retninger er meget nyttige til at bedømme dette.

Faldretning

Når du har vurderet træets udseende bør du overveje i hvilken retning træet vil falde naturligt og i hvilken retning du gerne vil have træet skal falde. Det kan være meget svært for uerfarne at vurdere dette, da der er mange forhold der spiller ind. Husk også på, at ydre forhold som f.eks vindretningen har betydning.

Træets sundhed

Endelig bør du være opmærksom på om træet er sundt eller om der er tegn på råd eller sygdom. Er dele af træets stamme råddent kan det have betydning for hvordan træet falder og hvornår stamme eller grene knækker over.

Overvejelser om dine omgivelser før træfældning i haven

Publikum

Orientér dig altid om hvor der er personer i forbindelse med fældningen. Det er dit ansvar, at der ikke er folk i dine omgivelser, der risikerer at blive ramt at træet. Undgå at der er personer i træets faldzone og vær sikker på at tilstedeværende personer er opmærksomme på træfældningen mens den pågår.

Veje og jernbaner

Er der risiko for at træet, eller grene, kan falde ud på vejbanen af en offentlig vej, så skal du være opmærksom på at det jf. Færdselsloven kræver kommunens tilladelse af afspærre vejen – også selvom det er bare er ‘et øjeblik’.

Er du nabo en jernbane, eller et af Banedanmarks arealer, så er du forpligtet til at underrette Banedanmark, hvis du ønsker at fælde et træ, der potentielt kan nå ud på banens arealer – og du er i øvrigt ansvarlig for alle skader dine træer måtte forvolde hos BaneDanmark (uanset om det er i forbindelse med træfældningen). Yderligere info fås hos BaneDanmark (klik her).
Bygninger, træer og beplantning
Vær altid opmærksom på omgivelserne inden for træets mulige faldzone. Især bør du være opmærksom på bygninger og træer som både kan tage skade af det faldende træ, men også kan påvirke faldretningen af dit træ.

Vind og vejr

Træfældning bør ikke foretages i kraftig vind da det gør arbejdet uberegneligt og selv svag vind kan påvirke træets faldretning. Frost kan også have betydning for fældningen, da det kan medføre at veddet bliver mere skørt og knækker tidligere.

Terræn

Hældende terræn kan have betydning for træets fald og valg af flugtretning. Vær opmærksom på at et træ kan falde betydeligt længere hvis det falder ‘ned ad’ en skråning. Tilsvarende kan træet rulle/skride hvis det fældes ‘på tværs’ af en skråning.

Retningsbestemt fældning

Retningsbestemt fældning er en metode til fældning af et træ, hvor træet fældes ved hjælp af to snit. Først laves en form for et hængsel, kaldet en ‘fældekam’, der bruges til at styre træets faldretning. Hængslet laves ved at skære en kile, et såkaldt ‘forhug’, på den side træet skal falde til. Derefter laves ‘fældesnittet’ ved at skære vandret fra modsat side. Når fældesnittet laves, må træet ikke gennemskæres – det stykke der sidder tilbage udgør fældekammen og styrer træets faldretning.

  • Fældekam:Det stykke, der efterlades uoverskåret af fældesnittet, også kaldet hængslet, ved retningsbestemt fældning.
  • Fældesnit: Det vandrette snit der foretages, når et træ skal fældes.
  • Forhug: En kile, der skæres ud af et træ, på den side træet skal falde til i forbindelse med en retningsbestemt fældning.

Hvor tyk skal en fældekam være?

En fældekam er det stykke, der udgør hængslet mellem forhug og fældesnit, når man laver en retningsbestemt fældning. Fældekammen bruges til at styre træets faldretning når du laver retningsbestemt fældning. Hængslet fungerer således, at når man har lavet sit forhug og efterfølgende laver fældesnittet, vil fældekammen være det stykke at stammen der efterlades uoverskåret. Træet vælter således “henover” fældekammen. Det er i den forbindelse vigtigt at fældekammen er nøjagtigt lige bred i hele træets diameter. Hvis fældekammen laves skæv, vil træets faldretning være tilsvarende skæv.

Tykkelsen af fældekammen afhænger helt af, hvor stort et træ der skal fældes, hvordan vægtfordelingen er i træet samt vind forhold mv. Som tommelfingerregel, kan små træer der er 10 – 20 cm tykke nøjes med 1 til 2 cm fældekam. Tykkere træer kræver op til 5 – 8 cm fældekam.

Se et træ fældet med retningsbestemt fældning

Riskotræer

Et risikotræ er et træ der udgør en forøget risiko for dets omgivelser. Det er ofte store gamle træer, der som følge af et eller flere forhold har større risiko for at tabe grene eller at hele træet vælter og gør skade på omgivelserne. Eksempler på forhold der kan findes for risikotræer er blandt andet:

Kendetegn ved et risikotræ

  • Placering tæt på bygninger eller hvor der ofte færdes mennesker
  • Svampe og råd i træet
  • Sygdom i træet
  • Tveger, især spidstveger
  • Store tunge sidegrene
  • Hældende hovedstamme
  • Flere hovedstammer
  • Skæv krone

Fældning af et risikotræ

Det anbefales altid at overlade fældning af et risikotræ til fagfolk, der har erfaring og grej til at løse opgaven. Derudover, er det væsentligt at vedkommende der fælder træet er forsikret.

Selvom, du er erfaren træfælder er der mange ting der kan spille ind, når et risikotræ skal fældes. F.eks. kan der være råd i stamme eller grene, som ikke er umiddelbart synligt. Det kan betyde at træet falder i en helt anden retning end beregnet – til fare for både træfælderen og omgivelser.

Test om dit træ et risikotræ

Et risikotræ er et træ der udgør en forøget risiko for dets omgivelser. Risikotræer er tit gamle og store træer.

Nedenstående liste er udarbejdet på baggrund af forhold som Seniorforsker I. Thomsen ved Københavns universitet har fundet frem til er gældende for risikotræer. Vi har tilrettet listen til en tjekliste, med skala fra 1 – 5, hvor du kan score og teste dit træ. Tag testen her.

Få tilbud på professionel træfældning af risikotræer

Vi har et landsdækkende netværk af fagfolk, der kan fælde dit træ – klik på linket nedenfor og få tilbud på din opgave.

Er dit træ i risiko for at vælte i storm? På denne side kan du teste om dit træer, umiddelbart er i farezonen for at vælte, f.eks. i forbindelse med stormvejr.

Skal dit træ fældes med kran ?

Har du et meget stort træ, kan fældning med brug af kran være den bedste metode.

Oparbejdning af dit træ til brænde

Efter træet er fældet er det nemt at opskære til brænde i passende længder. Almindeligvis som 25-30 cm lange brændestykker.

Ansvar når et træ vælter i storm

Husk, det er ALTID ejeren der har ansvaret, hvis et træ vælter – det er således dig der er ansvarlig for oprydning og evt. skader, hvis dit træ vælter over i naboens have under en storm.