Renholdelse og ukrudtbekæmpelse i skov og læhegn

Vidensbase -> Skov -> Renholdelse

Tidlig og hyppig renholdelse efter plantning af skov, skovrejsning, læhegn er med til at give planterne hurtigere vækst og større overlevelse. Nyplantede skovplanter og læhegn bør typisk renholdes 2-3 år efter plantning – nogle gange mere og andre gange er 1-2 år tilstrækkeligt før planterne begynder at vinde magten over ukrudtet på det tilplantede areal. I denne periode skal renholdelse udføres flere gange i hver vækstperiode fra primo marts til september/oktober.

Udeblevet renholdelse medfører fremspiring og opvækst af ukrudt som konkurrerer med skovplanterne om vand og næring. Det betyder langsommere vækst og afgang af planter og i værste fald at ukrudtet tager magten over det beplantede areal, med det resultat er beplantningen enten er meget længere om at vokse op eller aldrig bliver til det den skulle.  På ikke renholdte arealer med meget græs kan musegnav også være problematisk. Renholdelse har yderligere den fordel at en ren jord optager mere varme som kan afgives til planterne og beskytte mod frostskader i foråret og efteråret.

Renholdelsen kan ske mekanisk eller ved sprøjtning af ukrudtet. Hvor hyppigt der er brug for renholdelse afhænger af arealforberedelse, vejret, jordtype samt anvendt renholdelses metode og timingen af denne.

Planlægning af renholdelse

Hvordan et planteareal skal holdes rent bør være besluttet inden anlæg og etablering af planterne. Afstanden i planterækker og mellem rækker skal passe, så maskiner efterfølgende kan arbejde i og mellem rækkerne uden at beskadige planterne. De fleste rækkegående traktorer og ATV’er kan arbejde på arealer med en rækkeafstand ned til 1,0 – 1,3 m. En portaltraktor kan arbejde på arealer hvor rækkeafstanden er helt ned til 0,5 m.

Tilplantning på skovarealer med træstubbe er mere besværlige efter en tidligere kultur er. Mulighed for kørsel og vending skal tilrettelægges med spor og forager i enden af planterækkerne.

Dybdepløjning og nedsprøjtning før plantning kan reducere ukrudtstrykket og behovet for renholdelse betragteligt i den følgende periode. Dybdepløjning eller reolpløjning er mest anvendeligt på lette og sandede jorde. På lerjord kan dybdepløjning give skader i jordstrukturen som ikke er hensigtsmæssigt for planterne.

Mekanisk renholdelse i skov og læhegn

Mekanisk renholdelse i skov og læhegn kan udføres med en række forskellige maskiner og redskaber; halmstrigle/halmharve, fjedertandsharve, spaderulleharve eller radrenser med gåsefodstænder samt fræser. På mindre mindre arealer kan der også gøres brug af manuelle redskaber som kratrydder, le og hakke.

Den mekaniske renholdelse mod ukrudt bør helst kun foretages som overfladebehandling i jordoverfladen. Dybere bearbejdning af jorden som f.eks under fræsning kan skade skade planternes rodnet. Fræsning kan dog være nødvendigt i de tilfælde hvor ukrudtet er blevet for kraftigt til at bekæmpe med strigling eller harvning.

Mekanisk renholdelse har bedst effekt i tørre perioder. Er jorden våd er effekten på ukrudtet begrænset eller uden videre indvirkning på ukrudtet.

I 1. og 2. vækstsæson kan renholdelse foretages henover planterækkerne indtil planterne bliver cirka 1 meter høje. Fra 2. eller 3. vækstsæson vil planterne ofte være så høje at renholdelsen ikke længere kan foretages henover planterne men istedet skal foretages med rækkegående maskiner. Rækkegående renholdelse efterlader ukrudt der står mellem planter i rækken. I forhold til planternes vækst betyder det ikke meget at ukrudt efterlades i rækkerne, det har dog betydning for hvor hurtigt ukrudtet vokser frem mellem rækkerne igen og her er især græsset til besvær.

Foto: Skovrejsnings areal der er blevet holdt rent alene med mekanisk renhold (halmstrigle og harve).

Kemisk renholdelse i skov og læhegn

Når der anvendes kemi i kombination med mekanisk renholdelse kan arealer lettere og mere effektivt holdes frit for græs og andet ukrudt. Kemi i renholdelsen reducerer antallet af gange der skal køres over et areal for at jorden kan holdes ren.

Tilsvarende den mekaniske renholdelse er det nemmere at bekæmpe småt ukrudt end at bortsprøjte stort ukrudt. Mindre ukrudt påvirkes nemmere af sprøjtemidler og arealer er nemmere at færdes på mens ukrudtet endnu er småt.

Bekæmpelse af fremspiret ukrudt kan ske med forskellige formuleringer glyphosat fortrinvis Roundup bio o.lign. Fremspiring af nyt ukrudt kan forhindres med brug af et jordmiddel som forsegler jordoverfladen og forhindrer/besværliggør ny fremspiring af ukrudtet.

Rammes dine planter af sprøjtemidler tager de nemt skade. Vær særligt forsigtig i foråret når planteknopperne bryder. Afskærmet sprøjtning så planterne ikke rammes er et must.

Foto: Nyplantet skovareal tre uger efter rækkegående afskærmet sprøjtning. Ukrudt mellem rækkerne er gult og hensygnende.

Andre renholdelsesmetoder

På mindre arealer kan overdækning af jorden med træflis være en mulighed. på større arealer er denne tilgang ofte for dyr. Der kan også gøres brug af planteplader.

Renholdelse af skovrejsninger og nyplantet skov

Har du etableret ny skov med skovrejsning skal du sørge for at arealet holdes frit for ukrudt så planterne hurtigst muligt vokser i højden. Er skovrejsningen plantet med tilskud efter de gældende regler fra 2016 skal du være opmærksom på, at det ikke er tilladt at bruge kemi i renholdelsen af arealet.

Foto: Opvækst af ukrudt nogle uger efter plantning. Det er vigtigt at dette ukrudt bekæmpes hurtigst muligt, da det ellers bliver svært at få bugt med.

Renholdelse af nyplantninger plantet efter fældning af gammel skov kræver færdsel mellem og over de gamle træstød, medmindre arealet er bearbejdet ved grenknusning stød/rodfræsning. Arealer med træstød kan ikke renholdes med de fleste af de almindelige landbrugsmaskiner.

Renholdelse i læhegn

Som for skovplantninger har renholdelse af læhegn stor betydning for planternes etablering og resultatet. Også her forbedrer renholdelse planternes overlevelse og vækst.

Selvom læhegn ofte er omgivet af renholdte marker kan der hurtigt ske indvandring af græsser i læhegnet. Derfor er det vigtigt at renholdelsen også sker uden for yderrækken så indvandring af græs forhindres.

Hvilket ukrudt er det værste?

Græs er et godt bud, fordi det stjæler vand og øger risikoen for frost samt fremmer tilstedeværelsen af mus. Andre ukrudtsarter som f.eks grå bynke er mindre problematisk fordi den primært konkurrerer med planterne om sollys som sjældent er en begrænsning for vækst i de første år og i mindre grad om vandet. Mange græsarter er svære at bekæmpe når de først er etableret. Det gælder f.eks kvikgræs.

Registrer dit areal til renholdelse

Modtag vejledning og tilbud på renholdelse der matcher behovet for renholdelse på dit areal. Vi arbejder for at du og andre med samme behov modtager den bedst mulige renholdelse, og samtidig sparer tid og penge på indkøbet gennem koordineret indkøb og udførsel.