Jordbearbejdning

Vidensbase -> Skov -> Jordbearbejdning

Plantning af ny skov er en langsigtet investering og derfor er det vigtigt at der skabes et godt udgangspunkt.

Klargøring af markjord til plantning

Markjord / agerjord der skal tilplantes med skov eller juletræer kan pløjes almindeligt eller dybdepløjes samt pakkes før plantning.

På fotoet ses et areal der er pløjet, pakket og sat af til plantning med pæle, der anviser de kommende bevoksninger og spor.

På fotoet ses et areal der er pløjet, pakket og sat af til plantning med pæle, der anviser de kommende bevoksninger og spor.

Jordbearbejdning i skov gør en forskel

Der er flere fordele ved at jordbearbejdning i skov forud for plantning.

Planterne opnår bedre vækst og rodudvikling når der er let og direkte kontakt med mineraljorden. På gammel skovjord vil de øverste jordlag bestå af blade, humus og mor som kan beværliggøre plantens kontakt til mineraljorden.

En bearbejdet jord er løsnet og derfor mindre hård at plante i. Derfor kan der plantes hurtigere samtidig med at planterne kommer mere sikkert og bedre i jorden.

Når jorden løsnes og rodstandsende lag brydes kan planternes rodnet udvikles i større jorddybde. Det har betydning for plantens vækst på både kort og langt sigt – og blandt andet reducere risiko for stormfald på langt sigt.

Fare for udtørring og sen forårsnattefrost reduceres ofte med jordbearbejdning. Særligt græs kan være problematisk både fordi græs stjæler ‘vandet’ og fordi græs øger risikoen for sen forårsnattefrost.

Når et areal blottes for ukrudt og kvas vil antallet af mus på arealet falde betydeligt. Mus kan periodevis gnave bark af helt unge planter og være årsag til betydelige skader i nyplantede kulturer.

Vælg jordbearbejdning der passer til arealet og planterne

Forud for plantning findes der forskellige jordbearbejdningsmetoder som hver har deres fordele og ulemper. Valg af jordbearbejdnings metode afgøres af arealets størrelse, jordbundsforhold og ukrudtstryk. Almindelige jordbearbejdningsmetoder er rillepløjning, grubning, hulboring og kullativator. Hver metode har sine fordele og ulemper.

Rillepløjning

Areal der er tilplantet efter rillepløjning.

Areal der er tilplantet efter rillepløjning.

Ved rillepløjning pløjes en enkelt planterille, henover kulturarealet. Metoden er specielt i hedeskovbruget, og hvor tusindvis af hektar er tilplantet med denne metode.

Grubning

Ved grubning trækkes redskab, kaldet en grubbetand, gennem jorden for løsne en hårdt komprimeret jord. I skovbruget bruges dette til at bryde et allag eller til behandling af arealer med traktose.

Traktose er en tilstand, hvor jorden er så hårdt komprimeret f.eks. af kørsel med tunge maskiner at al plantevækst er umulig. Ses ofte i forbindelse med husbyggeri og kan kun udbedres med kraftig grubning af jorden.

Kullakultivator

En kullakultivator er en specialplov, monteret efter en traktor, der har fire sider. De fire sider, vipper et græstørv op ad jorden, med et jævnt interval og efterlader en firkant, med blotlagt mineraljord – klar til at plante i. Efterhånden ser man denne metode mindre og mindre, da den efterhånden er afløst af hulboring, derudover at blotlægge mineraljord også laver en dyb jordbearbejdning.

Hulboring

Er en metode, hvor der med et stort bor bores et plantehul. Hulboring er en punktvis jordbearbejdning, hvor over- og underjorden vendes rundt i plantehullet, og derved giver et godt plantebed. Oftest vil et evt. allag også blive brudt. Ulempen ved hulboring er at plantehullet også er et godt frøbed, hvor frøkrudt og græs trives, hvorved planten kan risikere at blive kvalt i ukrudt. Efter hulboring bør plantehuller stå i en perioden indtil jorden har sat sig, inden der plantes i plantehullerne.

Boring af plantehuller sikrer bedre rodudvikling for skovplanter.

Foto: Boring af plantehuller sikrer bedre rodudvikling for skovplanter.

Afretning og jordpakning

Jordpakning med trommel er den endelige klargøring af arealet før plantning og skovrejsning. Tromler med mindre ringdiamtere har større rotationshastighed og større tryk på jorden. En større ring har større overfladeareal i kontakt med jorden og derfor lavere jordtryk.

Afretning og jordpakning

Pletvis, stribe eller fuldbearbejdning af plantearealet

De forskellige typer af jordbearbejdning forbindes med i hvilket omfang arealet bearbejdes. Pløjning er fuldbearbejdning og rillepløjning er en stribevis bearbejdning. Hulboring og kullakultivator er en pletvis bearbejdning.

Reolpløjning (dybdepløjning)

Reolpløjning er det samme som dybdepløjning, hvor man pløjer dybere ned end ved almindelig pløjning, ofte ned til ca. 65 cm. Populært sagt, vendes overjorden eller muldjorden ned og underjorden eller mineraljorden vendes op. Det giver et plantebed fri for ukrudsfrø og lignende da disse er pløjet ned. Den humusholdige overjord, bliver pløjet ned, hvilket fremmer rodudviklingen samt jordens evne til at holde på vandet og dermed minimeres riskioen for at planterne tørrer ud. Til gengæld er metoden meget hård overfor jordens mikroflora og det tager meget lang tid for jorden at vende tilbage til en normaltilstand for mikorflora og fauna. Reolpløjning anvendes blandt i forbindelse med etablering af læhegn og skovrejsning på agerjord, samt til at bryde allag eller på jorder præget af traktose.

Reolpløjning kan især være effektivt på lette og sandede jorde hvor der er store fordele forbundet med den efterfølgende renholdelse. Reolpløjning er dog ikke en skånsom jordbearbejdning selv om metoden anbefales i en række tilfælde er det ikke tilladt i forbindelse med skovrejsningsordningen siden 2016.

Skovplanter på sandet jord hvor reolpløjning (dybdepløjning) har været anvendt som jordbearbejdning. Ukrudtstrykket på arealet vil være lavt i de kommende år.

Foto: Skovplanter på sandet jord hvor reolpløjning (dybdepløjning) har været anvendt som jordbearbejdning. Ukrudtstrykket på arealet vil være lavt i de kommende år.

Kvasrydning

Rydning af kvas/hugstaffald fra et areal. Ofte med det formål at lette den efterfølgende plantning og renoldelse af arealet.

Stødrydning og fræsning

Stødrydning på et areal efter træerne er fældet, gør det nemmere at gentilplante arealet og holde rent og bringer både nye anvendelsesmuligheder for arealet i spil. Træstød kan trækkes op med specialindrettede maskiner eller skubbes op med en gummiged. Det er også muligt at fræse stødene bort med en fræser.

Jordtyper og begreber

Når man taler om jordbearbejdning, bliver forskellige begreber brugt i flæng – vi har samlet nogle af dem her:

Al (allag)

Jordlag, der opstår et stykke nede i jorden ved at jordvæske indholdende metalioner udfældes og danner en cementhård vandtæt flade, hvor metallerne har sammenkittet jordpartiklerne. Den falde strækker sig i alle retninger og er uigennemtrængelig for de fleste trærødder, hvorfor man ofte dybdepløjer for at gennemtrænge allaget. Jordtypen, hvor al fremkommer, kaldes for en podsoljord og er typisk for de gamle hedearealer.

Mor (morlag)

Mor er en jordbundsprofil, der tydeligt er opdelt i lag, hvor der øverst ligger et uomsat førnelag, under det et sort humuslag, derefter et blegsandslag efterfulgt af et allag. Det er en typisk jordbundsprofil i hedeplantagerne, hvor det øverst lag udgøres af unedbrudt nåle.

Humus

Humus er en mørkt jordlag, der dannes under organisk nedbrydning af f.eks. blade, grene og rødder ved hjælp af svampe, bakterier og regnorme, hvorved der dannes plantenæring i form af mineralske salte og kuldioxid – det er denne proces der kendes fra kompostbunken i haven.

Podsoljord

Podsoljord er en jordbundstype, der ofte forbindes med heden. Øverst findes et morlag, eller førnelag, af dødeplanterester. Derunder findes et blegsandlag, af lyst sand. Sandet er lyst fordi sandkornene er blevet affarvet, fordi de organiske forbindelser fra førnelaget har ført jernforbindelserne i nedad til et dybere liggende jordlag, hvor de udfældes i et allag, som er et cementhårdt jordlag hvor jernforbindelserne har sammenkittet jordlaget. Under allaget findet det oprindelige jordmateriale, som ofte er en gulbrun sandholdigt jordlag. Podsoljord er meget næringsfattig og er svær at opdyrke.

Vandlidende arealer

Nogle arealer er mere vandlidende en andre og der kan stå vand på arealet lang tid efter nedbør. Sådanne forhold kan vanskeliggøre jordbearbejdning, plantning og planternes efterfølgende trvisel.

Vandlidende arealer

Få råd og vejledning

Den rette jordbearbejdning har stor betydning i mange år frem, længe efter arealet er tilplantning. Har du spørgsmål eller brug for et råd, er du derfor meget velkommen til at kontakte os. Udfyld nedenstående formular og vi kontakter dig hurtigst muligt.