Klimaskov

Hvad betyder klimaskov?

En klimaskov er en skov der specifikt er plantet for at gavne klimaet i den forstand at skoven etableres for at optage og binde CO2 fra atmosfæren. I princippet, er der ikke noget usædvanligt eller specielt, der adskiller en klimaskov for enhver anden skov, idet alle træer optager CO2 fra atmosfæren så længe de gror. Når et træ fældes starter en nedbrydelsesproces, hvor den mængde C02 træet har optaget langsom frigives. Bliver træet liggende i skoven, frigives C02’en langsomt i takt med svampe, råd og mikroorganismer nedbryder træet. Frigivelsen af CO2’en sker hurtigere, hvis skoven afbrændes, som det f.eks. sker ved skovrydning i Syd- og Mellemamerika eller når vi flishugger træer og bruger flisen i vores kraftvarmeværker. Benyttes træet til tømmer forbliver CO2’en bundet i træet, så længe det f.eks. sidder som spær eller beklædning i et hus.
Klimaskov er derfor et begreb, vi bruger om en skov der etableres for at optage og binde CO2 fra atmosfæren. Det er i den forbindelse vigtig at der er tale om nyetablering, altså skovrejsning, da eksisterende skov ikke bidrager positivt til klimaregnskabet, da træerne her i forvejen optager CO2.

Hvordan fungerer en klimaskov

Konkret er det fotosyntesen der gør “arbejdet”, idet vand H2O + CO2 + sollys danner hhv. glukose og ilt. Glukosen danner sammen med forskellige næringssalte fra jorden alle de forskellige stoffer som et træ består af, primært cellulose og ligning.
>Mængden af CO2 et træ optager fra atmosfæren afhænger fra træart til træart, og hvor hurtigt CO2’en bindes afhænger også af træarten, men som tommelfingerregel bindes 1 ton CO2 pr. 1 m3 træ. Derfor vil man i en klimaskov søge dels at optimere mængden af m3 træ og dels kvaliteten af træet, således man opnår flest mulige m3 træ i bevoksningen af en kvalitet der gør at træet efterfølgende kan benyttes som tømmer. Anvendes træet som tømmer, opnår man nemlig en dobbelteffekt idet tømmer som konstruktionstræ ofte erstatter mere klimaskadelige materialer som beton eller stål og samtidigt bindes CO2’en i tømmeret for en længere periode, end hvis træet “blot” væltede og blev liggende i skovbunden.

Hvem kan plante klimaskov

I princippet kan alle plante en klimaskov – og uanset, hvad man ‘kalder’ sin skov, så er alle skove jo i princippet en klimaskov, idet der jo optages CO2 i alle skove. Oftest, bruger vi dog begrebet ‘Klimaskov’ i relation til virksomheder, der ønsker at bidrage positivt til klimaet, ved at rejse skov. F.eks. for helt eller delvist at kompensere for virksomhedens egen klimapåvirkning.

Klimaskov for virksomheder

Har du en virksomhed, som ønsker at rejse en klimaskov, kan det gøres på flere måder. Det første spørgsmål, der rejser sig er dog – ejer I selv jord, hvorpå der kan rejses skov? Hvis ikke, så er næste spørgsmål naturligvis, kan eller vil I investere i jord, hvorpå der kan rejses skov? Ønsker I ikke selv, at eje jorden og dermed skoven, kan skovrejsningen ske ved at virksomheden giver et bidrag, eller donation, til en lodsejer for at vedkommende kan rejse skov.

Tilskud til klimaskov

Er du lodsejer, så kan du faktisk få tilskud til at rejse klimaskov – bl.a. ved de to nationale tilskudsordninger, hhv. GrønTrepart og Klimaskovfonden. Ved at klikke på linksene, kan du se regler og vilkår for de to tilskudsordninger. Derudover, er der også en mulighed for at få et tilskud fra Klimatræ, der fungerer som skovrejsning via donationer.

Klimakreditter – optjening af klimakreditter

Den CO2 der bindes i træerne i skovrejsning, kan omsættes til et antal klimakreditter. Disse klimakreditter kan du selv anvende i det eget klimaregnskab, alternativt sælge. Dog kan der være visse restriktioner forbundet med dine klimakreditter, hvis din skov er rejst med tilskud – det kan du læse mere om hér.

Biodiversitet og klimaskov

Biodiversitet og klima er to begreber, der nogle gange anvendes lidt i flæng og i samme sammenhæng – men det er ikke det samme. I visse tilfælde kan de faktisk være hinandens modsætning, når det kommer til biodiversitet og klima i forbindelse med skovrejsning. Det forholder sig således, at den største klimagevinst ved skovrejsning, opnår man ved at tage landbrugsjord i omdrift ud af dyrkning og tilplante med træarter, der på sigt kan anvendes til byggeri. Under forudsætning af, at skoven genplantes efter der er lavet tømmer i skoven, vil den opsparede CO2 være permanent bundet i tømmeret, så længe en bygning eller et møbel består. CO2’en frigives først til atmosfæren når bygningen rives ned og træet eller møblet brændes af.
>Således vil man i princippet opnå den største klimagevinst ved at drive et intensivt plantageskovbrug, med højt stamtal, oftest i monokulturer med tømmerproduktion for øje. Dette står i kontrast, til et ønske om høj biodiversitet, som oftest opnås i ekstensivt drevet eller helt urørte skove, med lav stamtal og rig artsvariation.
>Således, siger at man godt kan have både klima og biodiversitet som formål i sin skovdrift, bare sjældent på samme areal – derfor fokuserer man på biodiversitet i dele af skoven og produktion andre steder i skoven.