Udbredelse
Seljepil er udbredt i hele Danmark, og den forekommer også i store dele af Europa samt det nordvestlige Asien.
Udseende
Seljepil er et træ, som bliver mellem 8 til 15 meter højt. Seljepil har en anseelige stamme, som dog forgrener sig i lav højde. Den lave forgrening giver træet et lidt busket udseende.
De unge skud på seljepil har tætte hår, som føles som små dun. Skuddene smider senere hårene og bliver glatte. Ældre individer får furet gråbrun bark.
Omkring marts begynder pilen at blomstrer. Her kan den opleves med sine karakteristiske blomsterstande. Raklerne på seljepil er i starten iført en hvidlig pels, som senere bliver smidt. Den hvidlige pels er blandt andet med til at gøre raklerne særligt populære under kælenavnet ”gæslinger”. Når vi når hen i april, står pilen efterfølgende med lysegule blomster, der får særligt hanraklerne til at ligne små lys. Blomsterne er enkeltvis mere uanseelige.
Vækst
Seljepil vokser bedst på de fugtige og næringsrige muld- og lerjordbunde, og den vokser mere sjældent på de sure og næringsfattige jorde.
Seljepil er lyskrævende, til gengæld tåler den vind og frost. Til forskel fra f.eks. femhannet pil, blomstrer seljepil før løvspring.
Sejepil ses i skovbryn, i pilekrat, på overdrev, som enkelt træ langs veje og i læhegn.
Pil er generelt ikke særligt generet af sygdomme eller svampe. Lysmangel kan føre til døde grene, særligt i midten af buskene, hvilket kan blive indfaldsvej for svampe som pilerust eller pileskurv. Dette er dog sjældent et problem for seljepil.
Anvendelse
Hos Proviido Skov & Natur anvender vi seljepil i beplantninger i det åbne land. Den egner sig godt til levende hegn, hvor den kan få nok lys. Den vokser hurtigt op, og giver dermed hurtigt en læ-virkning.
Biodiversitet og klima
Seljepil har stor betydning som pollen- og nektarleverandør til insekter, herunder bierne. Seljepil springer tidligt ud til gavn for insekterne allerede i det tidligere forår.
Seljepil forventes ikke at bliver særligt påvirket af klimaændringerne, kun på i forvejen tørre lokaliteter ved udpræget sommertørke kan seljepil tørre ud.
Vidste du?
Seljepilen og de andre pilearter er nogle af de tidligste pollen- og nektarkilder i Danmark.
Grene fra pilebuske- og træer er længe blevet anvendt til fletværk.





