Udbredelse
Druehyld menes at være kommet til Danmark i omkring 1800-tallet. Den er vidt udbredt i store dele af Europa, Asien og Mellemøsten. Den forekommer overalt i Danmark, og den etablerer sig ofte imellem andre buske og træer, hvor der er store mængder tilgængeligt sollys.
Udseende
Druehyld er en flerstammet busk og den når en højde på mellem 2-4 meter i løbet af sin levetid. Barken er kendetegnet ved at have tydelige korkporer og en brunlig farve.
Noget der virkelig karakteriserer druehyld, er dens flotte blomster. Blomsterne optræder som tætte kvaste. Blomsterne springer ud tidligt, og de er forventelige at se ca. omkring april.
Når blomsterne er blevet bestøvet, udvikler sig senere frugter på druehylden som kaldes hyldebær. En af forskellene på almindelig hyld og druehyld er farven på bærrene, druehyld får nemlig røde bær i stedet for sorte. Frugterne er giftige, selv ved modenhed. Frugterne kan dog efter opkog med sukker anvendes til saft eller suppe.
Man kan ikke spise blade og barken på druehyld.
Vækst
Druehyld har en stor jordbundsamplitude, hvilket betyder at den kan vokse på de fleste jorde. Den ses dog oftest på mere næringsfattige og sandede lokaliteter, hvor den ikke bliver overvokset af andre buske og træer. Den vokser også i mindre grad på lerjord. Den vokser typisk op i lysninger, hvor gamle træer dør eller bliver fældet.
Anvendelse
Hos Proviido Skov & Natur planter vi primært druehyld i skovbryn og læhegn, da den er en udpræget lyskrævende. Hylden er særligt velegnet til netop plantninger i landskabet. Vi planter den blandt andet, da den er utrolig flot, når den står med blomster.
Druehyld er en udpræget pionerart og kendetegnes ved at vokse hurtigt op. Desuden tåler den hård beskæring og kan nemt skyde op igen.
Hyldebærrene er eftertragtet af en bred vifte af fugle, og blandt andet den flotte stær er henrykt over bærrene.
Biodiversitet og klima
Druehyld har sammen med almindelig hyld over 100 forskellige arter af basidiesvampe og insekter tilknyttet.
Druehyld forventes ikke at tage negativ skade af klimaændringerne.
Druehyld besøges hyppigt af både fuglen stær samt pollensamlende insekter. Den er derfor blandt andet god til bier.
Vidste du?
Druehyld har en brun-gullig ”skummarv” inde i grenene, som kan trykkes helt fladt mellem fingrene. En måde hvorpå man kan kende forskel på den og almindelig hyld, som har hvid ”skummarv”.
Druehylds frugter indeholder mange aromastoffer som er kendt i gammel folkemedicin. Saften anses for at have en lindrende effekt på forkølelse grundet det høje C-vitamin indhold.
I gamle dage troede man, at et væsen ved navn hyldemor fulgte med, når man plantede en hyld. Dette væsen mente man passede på ens bolig og husstand.