Renholdelse og ukrudtbekæmpelse i skov og læhegn
Tidlig og hyppig renholdelse efter plantning af skov, skovrejsning og læhegn er med til at give planterne hurtigere vækst og sikre større overlevelse. Nyplantede skovplanter og læhegn bør typisk renholdes 2-3 år efter plantning. Herefter begynder planterne at få magten over ukrudtet. Renholdelse udføres flere gange i hver vækstperiode fra marts til september-oktober.
Manglende renholdelse medfører fremspiring og opvækst af ukrudt, der konkurrerer med skovplanterne om vand og næring. Det betyder langsommere vækst og afgang af planter. I værste fald tager ukrudtet magten over det beplantede areal, og beplantningen er enten meget længere om at vokse op eller bliver aldrig til det, den skulle. På ikke renholdte arealer med meget græs kan musegnav også være problematisk.
Renholdelse har yderligere den fordel, at ren jord optager mere varme, som kan afgives til planterne og beskytte mod frostskader i foråret og efteråret.
Renholdelsen kan ske mekanisk eller ved sprøjtning af ukrudtet. Hvor hyppigt der er brug for renholdelse afhænger af arealforberedelse, vejret, jordtype og den anvendte metode for renholdelse og timingen.
Planlægning af renholdelse
Hvordan et planteareal skal holdes rent, er bedst at beslutte inden anlæg og etablering af planterne. Afstanden i planterækker og mellem rækker skal passe, så maskiner efterfølgende kan arbejde i og mellem rækkerne uden at beskadige planterne. De fleste rækkegående traktorer og ATV’ere kan arbejde på arealer med en rækkeafstand ned til 1,0 – 1,3 m. En portaltraktor kan arbejde på arealer, hvor rækkeafstanden er helt ned til 0,5 m.
Tilplantning på skovarealer med træstubbe fra en tidligere beplantning er mere besværlige, end når der plantes på markjord. Derfor er det vigtigt, at der foretages grundig jordbearbejdning forud for plantningen.
For at lette den fremtidig renholdelse bør mulighederne for kørsel og vending tilrettelægges med spor og forager i enden af planterækkerne.
Dybdepløjning og nedsprøjtning før plantning kan reducere ukrudtstrykket og behovet for renholdelse betragteligt i den følgende periode. Dybdepløjning eller reolpløjning er mest optimalt på lette og sandede jorde. På lerjord kan dybdepløjning give skader i jordstrukturen, som ikke er hensigtsmæssigt for planterne.
Metoder til renholdelse af skov og læhegn
Der findes forskellige metoder til renholdelse, hvor der groft set skelnes mellem kemisk og mekanisk renholdelse. Ved kemisk renholdelse anvendes pesiticider, hvilket i de senere år har fået stigende opmærksomhed. Ved mekanisk renholdelse anvendes ofte et eller flere redskaber, der trækkes af en traktor. Hver metode har sine fordele og ulemper, dem gennemgår vi herunder.
Mekanisk renholdelse i skov og læhegn
Mekanisk renholdelse i skov og læhegn kan udføres med en række forskellige maskiner og redskaber, som halmstrigle/halmharve, fjedertandsharve, radrenser med gåsefodstænder og fræser. På mindre arealer kan der gøres brug af manuelle redskaber som kratrydder, le og hakke.
Kombinationen ovenfor til mekanisk renholdelse anvender strigle og gåsefodsharve monteret på en lille traktor, der let kan vende i spor og bearbejde arealet effektivt med mindst mulig skade på planterne.
Foto: Skovrejsningsareal, der er blevet holdt rent med mekanisk renhold med halmstrigle og harve.
Den mekaniske renholdelse mod ukrudt bør foretages som overfladebehandling i jordoverfladen. Dybere bearbejdning af jorden, som f.eks fræsning, kan skade planternes rodnet. Fræsning kan dog være nødvendigt i de tilfælde hvor ukrudtet er blevet for kraftigt til at bekæmpe med strigling eller harvning.
Mekanisk renholdelse har bedst effekt i tørre perioder. Er jorden våd, er effekten på ukrudtet begrænset eller uden større indvirkning på ukrudtet.
I 1. og 2. vækstsæson kan renholdelse foretages henover planterækkerne, indtil planterne bliver cirka en meter høje. Fra 2. eller 3. vækstsæson vil planterne ofte være så høje, at renholdelse ikke kan ske henover planterne, men i stedet skal ske med rækkegående maskiner. Rækkegående renholdelse efterlader ukrudt, der står mellem planter i rækken. I forhold til planternes vækst betyder det ikke meget, at ukrudt efterlades i rækkerne, dog har det betydning for, hvor hurtigt ukrudtet vokser frem mellem rækkerne igen. Her er især græs til besvær.
Kemisk renholdelse i skov og læhegn
Foto: Nyplantet skovareal tre uger efter rækkegående afskærmet sprøjtning. Ukrudt mellem rækkerne er gult og gået ud.
Når der anvendes kemi i kombination med mekanisk renholdelse, kan arealer lettere og mere effektivt holdes frit for græs og andet ukrudt. Kemi i renholdelsen reducerer antallet af gange, der skal køres over et areal med manuel renholdelse.
Tilsvarende er den mekaniske renholdelse nemmere at bekæmpe småt ukrudt med end at sprøjte større ukrudt. Mindre ukrudt påvirkes nemmere af sprøjtemidler, og arealer er nemmere at færdes på, mens ukrudtet endnu er småt.
Bekæmpelse af fremspiret ukrudt kan ske med forskellige formuleringer, som glyphosfat fortrinsvis Roundup Bio o.l. Fremspiring af nyt ukrudt kan forhindres med brug af et jordmiddel, som forsegler jordoverfladen og forhindrer og besværliggør ny fremspiring.
Rammes dine planter af sprøjtemidler, tager de nemt skade. Vær særligt forsigtig i foråret, når planteknopperne bryder. Vi anbefaler afskærmet sprøjtning, så planterne ikke udsættes for sprøjtemidler.
Andre renholdelsesmetoder
På mindre arealer kan overdækning af jorden med træflis være en mulighed. På større arealer er denne tilgang ofte en dyr løsning, og her anbefaler vi at bruge planteplader af et nedbrydeligt materiale.
Renholdelse af skovrejsninger og nyplantet skov
Har du etableret ny skov med skovrejsning, skal du sørge for at arealet holdes frit for ukrudt, så planterne får de bedste vækstbetingelser. Er skovrejsningen plantet med tilskud efter de gældende regler fra 2016 og frem skal du være opmærksom på, at det ikke er tilladt at bruge kemi i renholdelsen af arealet.
Foto: Opvækst af ukrudt nogle uger efter plantning. Det er vigtigt, at ukrudtet bekæmpes hurtigst muligt, da det ellers bliver svært at få bugt med.
Renholdelse af nyplantninger plantet efter fældning af gammel skov kræver færdsel mellem og over de gamle træstød – med mindre arealet er bearbejdet ved grenknusning eller stød- og rodfræsning. Arealer med træstød kan ikke renholdes med de fleste almindelige landbrugsmaskiner.
Renholdelse i læhegn
Som for skovplantninger, så har renholdelse af læhegn stor betydning for planternes etablering og resultatet. Også her forbedrer renholdelse planternes overlevelse og vækst. Selvom læhegn ofte er omgivet af renholdte marker, kan der hurtigt ske indvandring af græsser i læhegnet. Derfor er det vigtigt, at renholdelsen også sker uden for yderrækken, så indvandring af græs forhindres.
Hvilket ukrudt er det værste?
Græs er noget af det værste ukrudt, fordi det stjæler vand, øger risikoen for frost og fremmer tilstedeværelsen af mus. Andre ukrudtsarter, som f.eks grå bynke, er mindre problematisk, fordi de primært konkurrerer med planterne om sollys – det er kun sjældent en begrænsning for vækst i de første år og i mindre grad end kampen om vand. Mange græsarter er svære at bekæmpe, når de først har slået rødder. Det gælder f.eks kvikgræs, hvorfor vi til enhver tid anbefaler at bekæmpe græsukrudt – allerede inden det spirer frem.
Har du spørgsmål eller behov for hjælp til renholdelse?
Vi har samlet alle vores artikler om skovrejsning og vores artikler om læhegn, læs mere i links.
