Skader i skov

Det er ikke ualmindeligt, at træer og skov rammes af forskellige skader og sygdomme. Der er mange ting der, der kan forårsage skader i skov. Ofte er insekter, svamp eller klima årsagen – men både rådyr, harer og mus er også årsag til mange skader i skov.

I nogle tilfælde er træerne bedst stillet ved, at man ingenting gør. I andre tilfælde er det vigtigt, at syge og døde træer fjernes for at forhindre yderligere skader i træerne.

Skader i skov – hjortevildt

Skrælleskade på ungt bøgtræ (fagus sylvatica).

En typisk skade i skove, hvor der er meget hjortevildt. Skrælleskader sker, når hjortevildtet med tænderne skræller bark af for at finde føde. Dette sker oftest i vintermånederne, hvor der er knaphed på føde, eller i forårsmånederne hvor saften stiger op på indersiden af barken, og gør løs og let at få af.

Skrælleskader kan også opstå, når hjortevildtet mangler struktur og fibre i deres føde, således kan ensidig tilskudsfordring af hjortevildt med f.eks. roer, kartofler og gulerødder fremme at der sker skrælning af skoven, da disse indeholder letfordøjelige kulhydrater og for megen stivelse (derudover giver forkert fordring i øvrigt også anlæg til sygdom mv. for hjortevildtet).

En anden meget typisk skade, er fejeskader der oftest ses på unge træer, hvor nåletræer som gran, lærk og fyr er meget udsatte samt de fleste løvtræsarter. Det er specielt råbukken, der er slem, da den i perioden fra marts til maj, fejer det bløde, fløjlsagtige lag af bast af sin opsats. Således, kan nyplantede træer blive stort set ødelagt af bukken.

Skader i skov – barkbiller

Fejeskade på und grandis (abies grandis), hvor hele topskuddet er ødelagt.

Der er en lang række af billearter, der i større eller mindre grad kan lave omfattende skader i vores skove. Mest kendt er nok typografbillen (Ips typographus), der kan ødelægge flere hektar af granskov på ganske kort tid, men der findes en række andre biller også, hvor nogen af de meste gængse er gennemgået nedenfor.

Nåletræssnudebille

Snudebiller udgør en betydelig risiko når der genplantes med nåletræer på tidligere nåleskovarealer.
Særligt arealer som er solbeskinnede, ligger i læ og har meget kvas og gammel grenaffald kan være et eldorado for nåletræssnudebiller. Billerne gnaver barken bort fra de unge planter, som i værste fald (og ofte) dør af billens gnav. Plantens evne til væske og næringsoptag mindskes af billens gnav.

Billegnav af Stor Nåletræssnudebille (Hylobius abietis)

Særligt nyplantede nåletræer på arealer hvor en større mængde hugstaffald er grenknust og ligger tilbage som sønderdelt materiale på arealet forud for plantning er i risiko for snudebilleangreb i stort omfang. Stor planteafgang på over 50% kan forekomme hvis ikke der behandles mod snudebiller.

Det er muligt og kan blive nødvendigt at bekæmpe billerne med sprøjtning. Det anbefales dog at overveje bearbejdningen af arealet forud for plantning, da en ren flade uden hugstaffald vil reducere risikoen for snudebiller betydeligt.

Er et areal først angrebet af snudebiller, så er eneste reelle bekæmpelse at sprøjte rodhalsen på planterne med et insekticid og ofte kan gentagne behandlinger være nødvendig, særligt i varme forår, hvor der er gode forhold for snudebiller.

Billetræer – træer der er angrebet af barkbiller

Foto 1: To døde rødgran i en skovkant.

Foto 1 er taget i maj lige før bukkejagtens begyndelse, hvor der ses et par døde rødgran i kanten af skoven.

I sig selv er det ikke noget særsyn og ikke noget umiddelbart alarmerende. Tværtimod, måske mest bare et hyggeligt islæt, hvor spætten kan boltre sig? Men træet er sandsynligvis blevet angrebet af biller om sommeren eller det tidlige efterår.
Umiddelbart kunne se ud som om, at der i starten af maj fortsat var liv i det ene træ. Men det er desværre ikke tilfældet. Billeangrebet har allerede taget livet af træet, men det kolde og fugtige vejr har gjort, at nålene er forblevet grønne. Først efter nogle uger med varmt vejr i slutningen af maj ser træet dødt ud. Se billderne nedenfor.

Hvis du tager et nærmere kig på toppen af træerne på foto 1 og 2, ser du, at der umiddelbart er lidt liv i det ene træ med grønne nåle. Det andet træ er dødt. Et nærmere kig på stammerne afslører barkbillerne. Når billerne angriber træet, aktiveres træets forsvarsmekanisme, hvor træet forsøger at holde billen ude ved at udskille harpiks. Det giver de karakteristiske harpiks udskilninger, der løber ned af stammen, som kan ses på fotoet foto 4 nedenfor.

Hvem har lavet skaden?

Billernes udflyvningshul er ‘blot’ et rundt hul, idet træet ikke længere er i stand til at udskille harpiks. Man kunne mistænke to slyngler, der begge kan forårsage disse skader, hhv. Chalcograf-billen (Ips chalcographus) og Typograf-billen (Ips typographus). I dette tilfælde er det sidstnævnte, typografen, der er på spil.
Typografbillen er en lille brun bille, mellem 2 og 6 mm lang. Den angriber som udgangspunkt kun døde eller døende træer og primært rødgran, hvor hunnen borer sig ind under barken og gnaver en lodret gang, hvor den lægger æg. Fra æggene klækkes larver, der gnaver vinkelrette gange ud fra den oprindelige gang.

Hvilke træer angribes af barkbiller?

Foto 6: Svækket stormfaldsrand.

Normalt, angribes kun allerede svækkede træer – f.eks. i rande efter stormfald, men opformeres der tilstrækkelig tætte bestande, kan selv friske træer angribes og overvindes af billerne. Derfor kan selv et forholdsvist begrænset angreb potentielt, danne grundlag for et langt større og massivt angreb.

Problemet forværres, når der er tale om monokulturer, som vi f.eks. ofte ser i de større plantager, hvor billerne hurtigt kan opformeres i et antal, der kan tage livet af den resterende, ellers sunde, bevoksning.

I dette tilfælde, har der været et mindre stormfald i et område, der ligger mellem de to træer og randen på vist i foto 6. Det er tydeligt at se, at der er flere af træerne i den eksponerede rand, der allerede er svækkede – hvorfor de sandsynligvis er i risikozonen for et angreb af de typografbillerne der måtte opformeres hen over sommeren.

Risikoen for angreb

Foto 7: Gangsystem – dendrittiske gange, hvor der ikke produceres yngel.

Heldigvis er et angrebent træ ikke nødvendigvis lig med at der opformeres typografer i et antal, der gør dem i stand til at lave et massivt angreb på stående, friske træer.

Indledningsvist, skal det siges at der skal så mange biller til at angribe og ‘overvinde’ et frisk træ, at der efterfølgende bliver produceret så mange larver, i det pågældende træ, at der bliver knaphed på føde for laverne, hvorved der produceres færre biller, end der skulle til at dræbe træet. Det betyder, at der ikke er nok biller til at angribe et nyt frisk træ året efter, hvor ved angrebet aftager – med mindre, der står svækkede træer i nærheden, som billerne kan angribe.
Det betyder, at for et angreb at Typografer, skal udvikle sig i et betydende omfang, skal der opformeres et så stort antal biller, at de kan angribe friske træer – det kræver at der et antal svækkede træer, hvor der er tilstrækkelige mængder ynglemateriale. Det ser man ofte efter stormfald eller længerevarende tørke – men kan også fremprovokeres ved at lade tyndingseffekter ligge i skoven – f.eks. efter fældebunkelægning. Skader i skov forårsaget af barkbiller, ses oftest i forbindelse med stormfald, hvor vi ser de store angreb af typografer.

Hvad skal du gøre for at undgå barkbilleangreb?

Har du stormfald i dine skovbevoksninger, gælder det derfor om at få ryddet op, inden der kan ske yderligere skader, efter opformering af barkbiller.

Udover, at der skal være tilstrækkeligt med ynglemateriale, så afhænger risikoen for angreb af typografer af tre parametre:

  1. Bestandstætheden, inden angrebet. Der skal være en forholdsvis tæt bestand, for at de kan opformeres til et kritisk niveau.
  2. Sundhedstilstanden af de tilbageværende træer, f.eks. i randen, og alderen på disse.
  3. Vejrforholdene i de første to år efter stormfaldet. Flyvning af billerne starter første dag , hvor lufttemperaturen når over 18 grader.

Skader i skov – svampe

Det er ikke kun skadedyr, der kan gøre skade på skov – nedenfor har vi kort beskrevet nogle af de mest almindeligt forekommende svampe der kan være årsag til betydelig skade.

Rodfordærver

Træstub fra rødgran (picea abies) der tydeligt er inficeret med rodfordærver.

Rodfordærver (Heterobasidion annosum) er en svamp, der laver store skader i skov- og juletræsbevoksninger. Specielt i granbevoksninger er rodfordærver årsag til massive tab, idet svampen for træernes rødder til at rådne, hvilket kan brede sig flere meter op gennem stammen, hvorved den nederste del af stammen ikke kan bruges til tømmer.

Tidligere, så var bekæmpelsen og ikke mindst forsøg på mindske spredningen af rodfordærver en meget vigtig ting specielt i de store plantager i Vestjylland. Således blev skovarbejdere og sidenhen maskinfører bedt om at smørre stødene (stubbene) med Urea, når de fældede grantræer i skoven, idet svampesporer kunne spredes gennem luften og via saven, der havde savet i inficerede træer. Urea, slog svampesporene ihjel, hvor ved spredningen kunne begrænses.

I takt med at man flere steder, specielt i staten, har nedlagt det kommercielle skovbrug og man samtidigt har fået mere fokus på at undgå monokulturer samt øgede lønningsomkostninger, er denne praksis stort set ophørt.

Honningsvamp

Der findes fem forskellige arter af Honningsvamp (amarillaria ssp) i Danmark. Honningsvamp er ligesom rodfordærver er kendt (og frygtet) for at lave skader i specielt granbevoksninger. Økonomisk laver den ikke store skader som rodfordærver, da angreb af honningsvamp sjældent strækker sig mere en op til en meter op i stammen.

Kæmpe-knippesporesvamp

Kæmpe-knippesporesvamp (Meripilus giganteus) er meget patogen svamp, der angriber rødder og rodsystemet på ældretræer, primært bøg, men også lind og egetræer. Den angriber træet via beskadigede rødder, f.eks. når rødder beskadiges ved gravning. Umiddelbart kan svampen være svær at se, da den som nævnt kun angriber rødderne på træet. Således, opdager man først svampen når frugtlegemet dannes – men da er det for sent, idet rødderne allerede er beskadiget. Svampen nedbryder således træets rødder, og dermed også træets ‘anker’ idet, der ikke længere er noget der holder træet fast. Således er et angrebet træ i stor risiko for at vælte i storm – således bør angrebne træer fældes omgående, da disse udgør en overhængende sikkerhedsrisiko!

Selve frugtlegemet (det som mange kalder svampen), er kendetegnet ved at sidde i store knipper og ses ved stammebasis, lige over jorden eller på jorden over rodudløb. Frugtlegemet er formet som en spatel eller tungeformet, og sidder i en roset eller vifte. Farven er gyldenbrun eller rødbrun.

Læs i øvrigt mere om, hvordan vi hjalp Søren Vester i Thise, da han skulle have fjernet sit KÆMPE store bøgetræ, der desværre var angrebet af kæmpe-knippesporesvamp.

Har du brug for en vurdering af, hvad der kan være galt i din skov?

Udfyld nedenstående kontaktinfo, og bliv kontaktet til en uforpligtende snak om din udfordring.

  • Adresse - Postnummer - By
  • Ved indsendelse af kontaktformular, bekræfter du også at vi må kontakte dig om det specifikke emne siden omhandler. De kontaktinfo anvendes jf. persondatapolitik og vil ikke blive videresolgt eller brugt til anden marketing.