Vortebirk

Skovfogeden siger:

“Birkearterne er altid utroligt dyrkningssikre. Desuden bidrager birketræernes hvide bark og gule efterårsfarve med en masse kolorit i f.eks. en skovrejsning. Birken kan med god vilje fungere lidt som prydtræ.”

Martin Viborg

Udbredelse

Vortebirk er naturligt udbredt i langt det meste af Europa. Dens udbredelsesområde er meget stort, og vortebirken vokser i Nordskandinavien såvel som Sydspanien.
Vortebirken forekommer da også i hele Danmark, men fortrinsvis på lysåbne sandede jorde, hvor der ikke er så meget næring.
I Danmark vokser to forskellige arter af birk naturligt, hhv. vortebirk og dunbirk. Vortebirken forekommer oftest på mere tørre sandbunde, hvor dunbirken forekommer på våde lokaliteter som i mose- og kærområder.

Udseende

Begge birketræer er nemme at kende på deres hvide bark, som man ofte kan pille af i tynde flager. En måde at kunne adskille vortebirk og dunbirk på er blandt andet også på barken. Vortebirk får typisk en mere skorpet bark i bunden af stammen end dunbirk gør.
En anden måde at adskille de to birke-arter kan være ved at se efter såkaldte ”heksekoste”. Dunbirk angribes oftere af snyltesvampen Taphrina betulina, som kemisk påvirker træets knopper og skud således de skyder voldsomt. Dette danner små buskede forgreninger oppe i træet.
En tredje metode til at kende vortebirk fra dunbirk er på de nye årsskud. Her vil vortebirken føles som om den har små knopper/vorter, hvor dunbirken har små dun.
Vortebirken er den af de to birke-arter der er mest vækstkraftig, og vortebirken kan nå en højde på omkring 30 meter.

Vækst

Vortebirk har en ekstremt stor jordbundsamplitude, så den kan altså vokse på stort set alle jordbundtyper. Den kan vokse på tørre sandjorde, hvor næringsindholdet er lavt. Samtidig kan birk også vokse på mere næringsrige og våde lokaliteter.
Vortebirken etablerer sig hurtigt, og den har en kraftig ungdomsvækst. Den skades sjældent af frost, men birk har udfordringer med vind på vindeksponerede lokaliteter.

Anvendelse

Hos Proviido Skov & Natur anvendes birkearterne i flere sammenhænge. Hvor dunbirk egner sig som indblandingsart på våde jorde, egner vortebirk sig godt på marginale lokaliteter, hvor jordbunden består af sand.
Begge birkearter er vækstkraftige, og derfor anvendes de også som ammetræ. Ammetræets funktion er at vokse hurtigt op og etablere et skovklima. Dette gavner andre langsommere og måske mere sårbare arter.
I den konventionelle skovbrug har birk traditionelt set været uønsket, og den er af nogle opfattet som ukrudt. Den vokser derfor oftest på de mere uproduktive arealer, hvor andre træarter ikke kan vokse optimalt.

Biodiversitet og klima

Vortebirk har sammen med dunbirk mere end 1.000 forskellige arter af basidiesvampe og insekter tilknyttet. Birketræerne spiller derfor en væsentlig rolle i forhold til skovens biodiversitet.
Begge birkearter forventes ikke at bliver påvirket af klimaændringerne.

Vidste du?

Mange småfugle æder birketræernes frø.
Birketræ anvendes først og fremmest til brænde, og er af mange den foretrukne art til brændeovnen.

Kontakt os om dit planteprojekt


    Skriv gerne en kort besked om, hvad din henvendelse drejer sig om.

    Ved indsendelse af kontaktformular, bekræfter du også at vi må kontakte dig om det specifikke emne siden omhandler. De kontaktinfo anvendes jf. persondatapolitik og vil ikke blive videresolgt eller brugt til anden marketing.

    Når du køber planter hos Proviido, får du planter af den bedste kvalitet fra danske planteskoler, samt råd og vejledning fra vores skovfogeder – kontakt os for en snak om dit planteprojekt.

    Latinsk navn: Betula pendula
    Hjemmehørende: Ja
    Maks. højde: 30 Meter
    Størrelse: St træ
    Blomstring: Grøn-brune rakler i maj
    Høstfarve: Gul
    Jordbund: Sandjord Muldjord Lerjord
    X X X




    Dræningsforhold: Tør Veldrænet Fugtig
    X X X




    Lysbehov: Fuld sol Halvskygge Dyb skygge
    X X




    Giftig: Ja Nej
    Spiselig: Ja Nej
    Beskæringsvenlig: Ja Nej
    Bivenlig: Ja Nej
    Vindtolerance: Følsom
    Frosttolerance: Fuldt hårdfør
    Salttolerance: Tolerant