Valnød

Skovfogeden siger:

“Valnøddetræer er nogle meget flotte træer, og samtidig en fortrinlig art, hvis man gerne vil udnytte de velsmagende nødder. Veddet er noget af de flotteste man kan opstøve, og jeg gad godt selv at have en bordplade i valnød.”

Peter Wortmann

Udbredelse

Valnød er oprindelig udbredt i løvskove omkring kaukasusbjergene, i Anatolien samt balkanhalvøen, hvor den i mange tusinder af år har været kendt og udnyttet af mennesker.
I Danmark er valnøddetræer primært udbredt i parker og haver, men man ser flere og flere indblandinger af valnød i skovrejsninger af løvskov, dog stadig ikke i særlig nævneværdigt omfang.

Udseende

Valnøddetræet er et stort løvtræ, hvis grene i ungdommen først er grønlige og nærmest dækket af små filthår. Senere bliver grenene mere lysegrå.
Valnød bliver under rette forhold 20-25 meter høj med kraftige sidegrene og bred krone. Normalt bliver træerne dog ikke meget højere end 15-18 meter.
Bladene kan blive store, og de kan blive helt op til 35 centimeter. Desuden er valnøddetræet selvfølgelig kendt for sine frugter. Frugterne kaldes valnødder. Nøddekernen ligger i en rynket skal på ca.4-5 cm. Nødden sidder inden i en grøn frugt, som også kan ses på f.eks. almindelig hestekastanje.
Noget der er særligt karakteristisk for valnød, er farven på veddet, altså inde i træet. Valnøddeveddet optræder med flere forskellige nuancer, og er væsentlig lysere når det lige er udskåret. Her har det en beige farve, hvor det under tørring senere bliver mørkebrunt. Træet kan næsten blive kulsort i tør tilstand. Valnøddeplanker har altid været utroligt eftertragtede til snedkerarbejde, grundet sin flotte farve.
Endnu en ting der er særligt karakteristisk for valnød, er marven inde i grenene. Marven er nemlig kamret, og vil opleves hul med små vægge, der danner små kamre.

Vækst

Valnød trives bedst på næringsrige jorde med gode mængder tilgængelig vand. Valnød vokser dårligt på komprimerede jorde samt sandede lokaliteter. Valnød er relativt frostfølsom i ungdomsfasen, hvor de er særligt følsomme for sen forårsfrost. Valnød kræver desuden læ, og vokser ikke godt i vind.

Anvendelse

Valnød dyrkes i beskeden grad i produktionsøjemed for veddets skyld. Valnød har hidtil primært været udnyttet på grund af nødderne.
Valnøddeveddet bliver dog i en hvis omfang anvendt i snedkerarbejde, og man ser bl.a. mange geværkolber lavet af valnøddetræ. Valnøddetræ er også kendt for at kunne sælges til gode priser.
Hos Proviido Skov & Natur anvender vi fra tid til anden valnød, mest som indblandings art i vores skovrejsninger.

Biodiversitet og klima

Valnøddetræet forventes at drage fordel af de klimaændringer Danmark står over for. Temperaturstigningerne vil komme valnøddetræet til gode, og det forventes at valnød naturligt vil indvandre.

Vidste du?

Valnødder er giftige for hunde.
Valnødder er eftertragtet blandt gnavere som mus og egern.
Valnød er ikke eftertragtet at bide for vildt og mus pga. det stærkt aromatiske stof juglone, som er i bladene.

Kontakt os om dit planteprojekt


    Skriv gerne en kort besked om, hvad din henvendelse drejer sig om.

    Ved indsendelse af kontaktformular, bekræfter du også at vi må kontakte dig om det specifikke emne siden omhandler. De kontaktinfo anvendes jf. persondatapolitik og vil ikke blive videresolgt eller brugt til anden marketing.

    Når du køber planter hos Proviido, får du planter af den bedste kvalitet fra danske planteskoler, samt råd og vejledning fra vores skovfogeder – kontakt os for en snak om dit planteprojekt.

    Latinsk navn: Juglans regia
    Maks. højde: 20 Meter
    Størrelse: Li træ
    Blomstring: Uanseelige grønne rakler i maj
    Høstfarve: Gul
    Jordbund: Sandjord Muldjord Lerjord
    X




    Dræningsforhold: Tør Veldrænet Fugtig
    X




    Lysbehov: Fuld sol Halvskygge Dyb skygge
    X




    Giftig: Ja Nej
    Spiselig: Ja Nej
    Beskæringsvenlig: Ja Nej
    Bivenlig: Ja Nej
    Vindtolerance: Følsom
    Frosttolerance: Følsom
    Salttolerance: Følsom