Rødeg

Skovfogeden siger:

“Rødeg er et af mine favorittræer. Dette skyldes, at den ofte skiller sig markant ud på grund af dens flotte farver i efteråret. Den sætter lidt farve på de grå efterårsdage.”

Ole Ruhwald

Udbredelse

Rødeg forekommer naturligt over stort set hele det nordamerikanske kontinent, hvor den vokser i store dele af USA og Canada. Rødegen ses i dag næsten udbredt overalt. Dette skyldes, at rødegen for længe siden blev introduceret til parker, hvor den var meget attraktiv grundet sine flotte høstfarver.

Rødegen blev i 1700-tallet introduceret i Danmark, hvor den blev anvendt som prydtræ. Det var hensigten at den blandt andet skulle pynte i parker og haver. Senere er rødeg, også i Danmark, blevet anvendt i træindustrien og ikke blot i parker.

Udseende

Rødeg bliver et stort træ, og den når højder på mellem 20 – 30 meter. Samtidigt kan rødeg opnå store dimensioner, og en diameter på 60-90 centimeter kan sagtens opnås under rette forhold.

Rødeg er let genkendelig fra de danske egearter, og kan erkendes på flere parametre. Bladene på rødeg er ofte noget større end de er på de danske egearter stilkeg og vintereg. Bladene bliver mellem 12-22 centimeter lange. Desuden har bladene spidse lapper, hvor de danske egearter og afrundede lapper.

Der hvor rødegen virkelig skiller sig ud afsløres gennem navnet. Bladene bliver i oktober nemlig meget røde, og de kan på tidspunkter være både grønne og røde på samme tid. Farveskiftet ses ofte indtræde i oktober.

Barken adskiller sig også fra de andre egetræsarter. Barken på rødeg er meget grålig. Barken er desuden meget mere glat på rødeg end barken på vintereg og stilkeg, som er mere furet.

Vækst

Rødegen vokser bedst på lerblandede sandjorde eller sandblandede lerjorde og er derfor en smule mere sart end de danske egetræsarter. Den vokser bedst i jord med gode mængder tilgængeligt vand, men tåler dårligt højtstående grundvand.

Rødegen er typisk klar til blomstring og frøsætning i en alder omkring 25 år. Rødeg kan, ligesom de danske egetræsarter, blive meget gammel, og der findes flere eksemplarer på over 500 år. Faktisk findes der rødeg estimeret til op mod 1500 år.

Anvendelse

Rødeg er på det amerikanske træmarked den mest anvendte løvtræsart. Rødeg anvendes til nogle af de samme ting som sine danske slægtninge, som blandt andet er møbler, gulve og meget mere. I Danmark anvendes rødeg til inventar, men også som eksporttræ.

Hos Proviido Skov & Natur er vi meget glade for at indblande rødeg i vores skovrejsninger og i vores læhegn. Rødegen er en rimelig sikker art, og bidrager med flotte former og farver i enhver skov.

Vidste du?

Rødeg er navngivet efter de farver den får i efteråret.

Veddet i rødeg er betydeligt rødere end veddet i de danske egearter.

Rødeg er det vigtigste løvtræ i den amerikanske træindustri.

Kontakt os om dit planteprojekt

Standard kontaktformular til indsættelse i bunden af Produkter

Udfyld nedenstående informationer og bliv kontaktet til en uforpligtende snak om dit projekt.

  • Skriv gerne en kort besked om, hvad din henvendelse drejer sig om.
  • Ved indsendelse af kontaktformular, bekræfter du også at vi må kontakte dig om det specifikke emne siden omhandler. De kontaktinfo anvendes jf. persondatapolitik og vil ikke blive videresolgt eller brugt til anden marketing.
  • Hidden
Når du køber planter hos Proviido, får du planter af den bedste kvalitet fra danske planteskoler, samt råd og vejledning fra vores skovfogeder – kontakt os for en snak om dit planteprojekt.

Latinsk navn: Quercus rubra
Maks. højde: 32 Meter
Størrelse: St træ
Blomstring: Uanseelig blomstring i maj-juni
Høstfarve: Rød-gul
Jordbund: Sandjord Muldjord Lerjord
X X X




Dræningsforhold: Tør Veldrænet Fugtig
X




Lysbehov: Fuld sol Halvskygge Dyb skygge
X X




Giftig: Ja Nej
Spiselig: Ja Nej
Beskæringsvenlig: Ja Nej
Bivenlig: Ja Nej
Vindtolerance: Fuldt hårdfør
Frosttolerance: Fuldt hårdfør
Salttolerance: Tolerant