Kvalkved gør sig altid bemærket i diverse danske læhegn og skovbryn i for- og sensommer. I forsommeren står den med sine flotte hvide blomster, og i sensommeren står den med højrøde bær.
Udbredelse
Kvalkved er en mellemstor busk, som har bredt sig til det meste af Europa. Kvalkved kan også opleves flere steder i Asien og Nordamerika.
I Danmark kan kvalkved opleves i store dele af landet, og den optræder oftest i skovbryn og læhegn.
Udseende
Kvalkved er en mellemstor busk på op til 5 meter. Bladene kan blive op til 12 centimeter lange og får rødlige farve hen i slut september. Bladene falder af i begyndelsen af november.
Noget der kendetegner kvalkved, er dens flotte blomster. Blomsterne sidder i skærmkvaste på op til 10 centimeter i diameter. Blomsterne er gullige og omkranset af helt hvide randblomster. Kvalkved blomstrer i juni og er hyppigt besøgt af bestøvende insekter.
I sensommeren kan man opleve kvalkved med dybrøde bær. De røde bær er modne i slutningen af september, men er desværre giftige for mennesker. Til gengæld er fuglene henrykte over bærrene og man kan blandt andet se silkehaler spise af dem.
Vækst
Kvalkved er skyggetålende, og den foretrækker fugtig og næringsrig jordbund, men kan godt vokse på sandjord.
Den er så vådbundstolerant, at den ses vokse under blandt andet rødel, som er vores mest vandtålende træart. Den er lidt følsom i vind og derfor mest anvendt i skovbryn og ikke i læhegn på mark.
Anvendelse
Kvalkved indgår ofte i skovbrynsbeplantninger.
Hos Proviido Skov & Natur planter vi primært kvalkved i vores løvskovbryn. Den er utroligt anvendelig på de lidt mere fugtige jorde, hvor andre buskarter må krybe til korset.
Vidste du?
Mange vinterfugle, blandt andet silkehaler besøger hyppigt kvalkved for at spise dens bær.
Bærrene er giftige for mennesker på grund af deres indhold af viburnin.
Der er fundet levn fra jægerstenalderen af pileskafter lavet af kvalkved.