Udbredelse
Koreansk ædelgran er hjemmehørende i Korea. Dens naturlige habitat er hovedsageligt i de høje bjerge i Korea med udgangspunkt i Taebaek-bjergkæden, som løber langs den østlige kyst af den koreanske halvø. Her vokser den under en bred vifte af forhold, dom f.eks. bjergskråninger, men også i bjergskove i højder fra 500 til 1800 meter over havets overflade.
Den koreanske ædelgran er en populær haveplante i mange lande rundt om i verden, og er også indført i Danmark med henblik på prydformål i haver og parker.
Udseende
Koreansk ædelgran er et mindre træ, som når højder på omkring 10 meter. Træet har en tæt og pyramideformet krone. Nålene er mørkegrønne og let glinsende på oversiden og har to sølvfarvede bånd på undersiden.
Koreansk ædelgran får opretstående kogler, der er omkring 10-15 cm lange og 5-7 cm brede. Koglerne er lilla-grønlige, når de først udvikler sig, men skifter senere til brunlige farver. Netop koglernes farve har også været med til at den er populær som prydtræ i haver og parker.
Vækst
Koreansk ædelgran er kendt for at vokse bedst i fugtig, men veldrænet jord. Den er også tilpasset til at vokse i koldt vejr og kan tåle hårde frostgrader.
Arten vokser bedst på jorden med moderate mængder tilgængeligt næringsstof, og ses derfor trives bedst på muldjord eller jorde med en væsentlig andel af ler. Desuden er arten udpræget tilknyttet surbundede jorde med pH-værdi på mellem 4,5-6.
Anvendelse
I Danmark anvendes koreansk ædelgran primært som et prydtræ i parker og haver på grund af dens smukke udseende.
Hos Proviido Skov & Natur har vi anvendt arten som en del af anlægsarbejde i parker, hvor artens specifikke vækstbetingelse kan imødegås og hvor dens flotte vækst bliver værdsat.
Vidste du?
De særligt dekorative kogler fra koreansk ædelgran anvendes til julepynt nogle steder i Korea.