Hestekastanje

Udbredelse

Almindelig hestekastanje er er naturligt hjemmehørende på Balkanhalvøen, i Grækenland og i Albanien, hvor den oftest vokser som indblandingsart i løvskove.
Hestekastanje blev i staren af 1700-tallet indført i Danmark, hvor den primært blev anvendt i parker som prydtræ, men også i dyrehaver, på baggrund af træets foderværdi for vildtet. Kastanjerne har nemlig et højt indhold af stivelse, og egner sig godt som vinterføde for blandt andet hjortevildt.
Hestekastanje vokser i dag stort set i hele Danmark, den er dog stadig mest typisk anvendt i parker, baggårde og langs alléer.

Almindelig hestekastanje bliver et stort træ og kan nå højder på op til ca. 30 meter. Dog ses træet oftest med en højde på ca. 20-25 meter. Barken er gråbrunlig og skaller af i tynde flager, når træet bliver ældre.
Hestekastanje får særligt store knopper, som er meget klæbrige. Tilsvarende får hestekastanje også store ”fingrede” blade. Bladet består af en 20-30 cm. lang stilk, med 5-9 småblade, der med god vilje kan ligne lidt fingre. Småbladene er savtakkede og mat mørkegrønne.
Hestekastanje får store hvide blomster omkring maj måned. Nogle individer kan endda få rosafarvede blomster. Blomsterne sidder i kegleformede oprette stande. Blomsterstandene er markante og bliver mellem 15-30 cm. lange. Almindelig hestekastanje i blomst er derfor utrolig flot.
Når de hunlige blomster bliver bestøvet, udvikles der de kendte kastanjer, som sidder i klaser på 4-6 kastanjer.

Vækst

Hestekastanje vokser bedst på næringsrige lokaliteter. Hestekastanje er hårdfør hvad angår vind og vejr, men påvirkes af vedvarende hård vind og saltnedslag.
Almindelig hestekastanje er de seneste år blevet angrebet af kastanje-minérmøl. Dette kommer til udtryk særligt på bladene, som får brune pletter. Disse pletter af forårsaget af gnav fra minérmølenes larver.
Kraftige angreb fra minérmøl vil efter en årrække svække træet væsentligt og gøre dem modtagelige overfor svampeangreb.
Hestekastanje plages desuden af bakteriesygdommen kaldet ”hestekastanjes bakteriekræft”. Sygdommen forårsages af svampeangreb, som efter 3-5 år har svækket træet helt.

Anvendelse

Hos Proviido Skov & Natur anvender vi primært hestekastanje til prydformål i læhegn og skovbryn. Desuden anvendes hestekastanje også i vildtbeplantninger, hvor den er en fremragende foderkilde.

Vidste du?

Blomsterstandene på hestekastanje kaldes også for lys.
Kastanjerne blev under 2. verdenskrig brugt som erstatning for marcipan og kokosmel.
Knuste kastanjer kan anvendes til sæbe, og de kan fjerne fedt og olie.
Trods navnet kan heste ikke tåler hestekastanjer.