Elm

Skovfogeden siger:

“Indimellem kan jeg godt finde på for kuriositetens skyld at indplante lidt elm i en skovrejsning. Det er et fantastisk træ, som jeg håber vi på sigt vil se mere af igen”.

Martin Viborg

Udbredelse

Storbladet elm, som også kaldes skovelm, er naturligt hjemmehørende i Nord, mellem- og Østeuropa. Desuden er arten også hjemmehørende i Skandinavien, med sin nordlige udbredelsesgrænse omkring midt i Norge.
I Danmark forekommer arten overalt, både i kerneskov, skovbryn og i det åbne landskab. Arten er nøjsom i forhold til jordbund, og kan vokse på de fleste jordbundstyper. Den vokser dog fortrinsvist på de mere fugtige jordbunde, hvor der også er et højere næringsindhold.
Storbladet elm har i Danmark også været særligt anvendt i beplantninger i det åbne land, som f.eks. i læhegn eller som prydtræ ved herregårde.

Udseende

Storbladet elm er et stort løvtræ, som normalt bliver omkring 25 meter højt. På de optimale lokaliteter kan træet dog blive op mod 35-40 meter højt. Med alderen bliver trækronen, på lysåbne arealer med god plads, ofte kuppelformet med tæt forgrening. Denne flotte kroneform har også med givet, at træet har haft stor anvendelse som prydtræ på større ejendomme.
Bladene på storbladet elm er relativt store, ægformede og ofte 3-lappede ved spidsen af bladet. Bladene bliver mellem 6-15 centimeter og er relativt ru på oversiden.
Elmens frugter er små vingede nødder, som kaldes manna. Manna er i starten grønne og bliver ved modenhed mere brune. Frugterne kan sagtens spises til salater eller lignende. Manna kan forsigtigt plukkes omkring april-maj måned.

Vækst

Storbladet elm er særligt vindtolerant, og den regnes for at være et af de mest stormfaste store træer vi har i Danmark.
Arten er relativt skyggetolerant, og den ses også vokse i underskoven under andre træer.
De seneste år, fra ca. 1970’erne, har der været en massiv nedgang i elmepopulationen grundet en særlig sygdom. Sygdommen hedder elmesyge. Elmesygen er en svampesygdom, som lever i træets vedkar, og dermed stopper vandtransporten i træet. Sygdommen er primært overført af stor elmebarkbille, som bærer rundt på svampesporer og spreder dem fra træ til træ. Sygdommen kan også overføres mellem træerne indbyrdes ved rod- eller grenkontakt.
Sygdommens symptomer er i staren visne blade, og senere dør grene og resten af træet.

Anvendelse

Storbladet elm bliver, efter elmesygens udbredelse, kun anvendt i ringe omfang. Man kan sagtens finde unge elmeplanter i skovene, hvor de er forynget naturligt. Stor elmebarkbille går ikke på træerne før de har en hvis størrelse, og man kan derfor sagtens være heldig at finde småtræerne.
Hos Proviido Skov & natur kan vi sagtens plante elm, men anvender den i minimalt omfang, fordi det endnu ikke giver mening i forhold til sygdomsproblemerne. Vi håber på at nogle individer af arten med tiden bliver mere modstandsdygtige, så vi kan plante elm igen.

Biodiversitet og klima

Storbladet elm har i Danmark over 410 forskellige arter af insekter og basidiesvampe tilknyttet sig, og er derfor ikke uvæsentlig i biodiversitets øjemed.
I forhold til klimaændringerne vurderes storbladet elm ikke at blive negativt påvirket i væsentligt omfang.

Vidste du?

Man kan spise frugten fra elmetræet, som bliver kaldt manna.

Kontakt os om dit planteprojekt


    Skriv gerne en kort besked om, hvad din henvendelse drejer sig om.

    Ved indsendelse af kontaktformular, bekræfter du også at vi må kontakte dig om det specifikke emne siden omhandler. De kontaktinfo anvendes jf. persondatapolitik og vil ikke blive videresolgt eller brugt til anden marketing.

    Når du køber planter hos Proviido, får du planter af den bedste kvalitet fra danske planteskoler, samt råd og vejledning fra vores skovfogeder – kontakt os for en snak om dit planteprojekt.

    Latinsk navn: Ulmus glabra
    Hjemmehørende: Ja
    Maks. højde: 35 Meter
    Størrelse: St træ
    Blomstring: Rødbrun blomstring i april
    Høstfarve: Gul
    Jordbund: Sandjord Muldjord Lerjord
    X X X




    Dræningsforhold: Tør Veldrænet Fugtig
    X X X




    Lysbehov: Fuld sol Halvskygge Dyb skygge
    X X X




    Giftig: Ja Nej
    Spiselig: Ja Nej
    Beskæringsvenlig: Ja Nej
    Bivenlig: Ja Nej
    Vindtolerance: Fuldt hårdfør
    Frosttolerance: Fuldt hårdfør
    Salttolerance: Fuldt hårdfør