Ask er et skønnet, men desværre savnet træ i Danmark, idet asken gennem en længere årrække, har været ramt at sygdommen “askens toptørrer”, hvorfor den stort set ikke er blevet plantet i en årrække. Heldigvis er der ved at komme frø fra resistente træer, som så småt begynder at blive klar i planteskolebeddene, hvorfor vi så småt er begyndt at plante ask igen.
Udbredelse
Ask er naturligt udbredt i det meste af Europa, hvor dens udbredelsesområde strækker sig helt fra Irland i vest til det Kaspiske hav i øst. Askens nordlige udbredelsesgrænse løber omkring det sydlige Finland, imens den sydlige grænse når helt til Sicilien.
Ask kan vokse på en lang række jordbundstyper, og den ses både vokse i det våde lavland, men den vokser også i de central- og østeuropæiske bjergområder.
I Danmark kan man se ask overalt, og faktisk udgjorde ask omtrent 3% af det danske skovareal, indtil sygdommen askens toptørrer spredte sig, hvorefter skovejerne afdrev meget ask for at redde værdierne, inden træerne blev syge. Bestande af ask er mest almindelig i Østjylland og på øerne. Her ses den oftest i blandingsskove med andre løvtræer som bøg, men også eg og lind.
Udseende
Ask er et stort løvtræ, der bliver ca. 35-40 meter højt. Oftest ses ask med en højde på ca. 30 meter. Ask får en lidt lysere grålig bark, og ældre træer får betydelige furer.
I vintermåneder er asken let genkendelig, da den har nærmest kulsorte knopper. Nogen mener knopperne kunne ligne små klove.
Ask får tilsvarende meget karakteristiske blade ved løvspring omkring slutningen af maj, hvor hvert blad består af 9-13 småblade, som er lancetformede og savtakkede.
Vækst
Ask trives bedst på næringsrige jorde med god vandforsyning, men kan også vokse på sandede lokaliteter. Ask tåler store mængder vand, men den tåler ikke permanent stillestående grundvand om rødderne, som f.eks. rødel gør. Ask har generelt ikke mange fjender, men plages i stort omfang af en svampesygdom, der i de seneste år har medført stor død i askebevoksningerne. Sygdommen kaldes asketoptørrer, og som navnet antyder, medfører den døde topskud. Sygdommen svækker træerne, og gør dem modtagelige for andre insekt- og svampeangreb, som f.eks. honningsvamp. Sygdommen kan ramme i alle aldersstadier, hvilket har medført en massiv nedgang i asketræer.
I dag mener man, at der er fundet mere eller mindre resistente eksemplarer af ask, og dermed er man begyndt at eksperimentere med at plante ask igen.
Råvildt er særligt begejstrede for ask, og hegning er oftest nødvendig ved f.eks. skovrejsning.
Anvendelse
Hos Proviido Skov & Natur har ask ikke haft den store rolle de seneste år, på grund af problemerne med sygdom. Men i takt med de planteskoler vi samarbejder med, har fået frø fra resistente eksemplarer, er vi på det seneste så småt begyndt at plante den igen
Asketræet har været en værdifuld nichetræart i de danske skove. Den er knyttet til områder med gode vandforsyninger, hvor andre træarter kan få problemer. Dermed har den været et vigtigt element i målet om optimal udnyttelse af arealer i skoven. Vi glæder os derfor til at vi for alvor igen kan begynde at plante de resistente individer.
Biodiversitet og klima
Ask har over 300 forskellige arter af basidiesvampe og insekter tilknyttet.
Ask forventes i Danmark ikke at blive påvirket af klimaændringerne, medmindre der på i forvejen udsatte lokaliteter, kommer udpræget tørke.
Vidste du?
I nordisk mytologi er verdenstræet Yggdrasil et enormt asketræ. Ask får meget lyst ved og har været særligt anvendt til møbler Ask er og gulve.
En ordsprog siger: ”Springer Ask før eg, bliver sommeren bleg. Springer eg før ask, går sommeren i vask”.