Benved gør sig altid meget bemærket i efteråret, hvor den står med rødgyldne blade og farvestrålende lyserøde frugter.

Udbredelse

Benved er udbredt i store dele af Europa, Anatolien og helt over til Kaukasusbjergene.

I Danmark er arten også meget almindelig, og den ses specielt i den sydlige og østlige del af Danmark.

Benved er særligt skyggetålende, og udvikler sig derfor også ofte i krat og skovbryn. Den vokser bedst med gode mængder tilgængeligt sollys. Den udvikler sig bedst på jorde med mere næring og særligt på jorde med kalk. Benved er relativt vindfør og tåler godt frost.

Udseende

Benved bliver en stor busk, på op til 6 meter i højden. Benved har flere karakteristika, og det er en plante, som bliver utroligt smuk i efteråret.

Benved kan kendes på barken, som i ungdommen er olivengrøn og glat, men som med alderen udvikler 4 langsgående korklister. Grenene begynder med alderen at virke firkantede på baggrund af korklisterne. Grenene får desuden og lange fligede korkporer, som nærmest ligner små vinger.

Benved får små kvaste med blomster, som blomstrer hen mod juni. Blomsterne er hvidlige og ikke synderligt spændende. Til gengæld udvikler blomsterne sig til de karakteristiske 4-rummede lyserøde kapsler. Når kapslerne åbner sig, kan der ses en farvestrålende orange frøkappe. Alt i alt en utrolig farvestrålende frugt. Frugterne bliver siddende langt hen på vinteren, og er sammen med det rødgyldne løv utroligt farverige.

Når man kommer hen i midt september, begynder bladene at skifte farve fra grøn til rødgyldne. Løvfald sker i november måned.

Anvendelse

Benved plantes begrænset i læhegn og landskabsbeplantninger, da den ikke trives særligt godt på lette jorde. Den indgår dog oftere i skovbryn til skovrejsninger og i vildtbeplantninger.

Hos Proviido Skov & Natur planter vi den oftest som en del af løvskovbryn, hvor den med sine flotte farve bidrager med utroligt meget herlighed. Benved er særligt skyggetolerant, så den kan også indgå som en del af underskoven.

Vidste du?

Hjortevildt fouragerer glædeligt på benved, men grene og grenspidser er giftige for mennesker. Benveds frugter indeholder store mængder triacetin, som er dødeligt giftigt for mennesker, men frugterne spises og spredes af fugle.

Benved har hårdt og hvidt ved, måske derfor den har fået navnet benved.

Bestik af benved var i gamle dage særligt fine, og man anvendte også benved til blandt andet skakbrikker og strikkepinde.