En allé er giver et flot og stærkt indtryk langs vejen op til en ejendom. Vi samarbejder med nogen af landets dygtigste planteskoler og efterhånden etableret en række alléer rundt om i landet.
Ønsker du at plante en allé på din ejendom er der nogle overvejelser du bør gøre før du går i gang. Først og fremmest skal du naturligvis tage stilling til, hvilken træart der skal bruges. Dernæst om alléen etableres med større træer eller små planter? Alt andet lige, jo større et træ du skal plante, jo dyrere bliver de og jo større opgave er det at få dem i jorden – men jo før har du også en allé der syner af noget.
Når vi taler plantning af allé, er det både størrelsen på træerne ved plantning, og den fremtidige størrelse spiller ind, når du skal vælge, hvilken indbyrdes afstand træerne skal stå på. Planter du små planter, så kan du overveje at plante tæt og måske fjerne hvert andet træ efter 10-15 år. Som tommelfingerregel anbefaler vi ikke at man planter tættere end 8 meter, med mindre man vælger meget smalkronede træer. Uanset, skal man aldrig plante tættere, end når træerne er fuldvoksne, så kan kronerne ikke røre hinanden.
Det er vigtigt, når du anlægger en allé at du tager de lokale vækstbetingelser i betragtning. Vælg derfor kun træarter, der er tilpasset lokaliteten, herunder jordbund og vind.
Ved en to-rækket allé, altså med en række træer på hver sin side af en vej, skal man desuden beslutte sig for om træerne skal stå i lige forbandt (lige over for hinanden) eller i krydsforbandt (zig-zag mønster). Tag desuden stilling til afstand til vejen. Husk, der skal være plads til at der også i fremtiden kan komme køretøjer forbi træerne. Vi anbefaler altid minimum 1,5 meters afstand til vejbanen.