Skovning

Skovning er et fagord for skovfældning, altså fældning af træer i skovbevoksninger. I praksis er skovning, det mest markante indgreb vi laver i vores skove. Det er når vi skover, at vi begynder at høste af det arbejde der er lagt i skoven gennem adskillige år, måske endda gennem generationer. I og med, at det tager så mange år at fremavle det produkt vi høster i skoven, så er det også ved skovning at man skal være meget påpasselig med at gribe opgaven rigtigt an.

Typer af skovning

Skovning kan udføres som renafdrift eller som tynding.

  • En renafdrift, hvor alle træer på et skovareal fældes er afslutningen på en bevoksnings omdrift. Det betyder, at lige som landmanden høster sin markafgrøde, så høstes alle træer på et areal, hvorefter man kan genplante en ny generation af træer,
  • En tynding, derimod er en skovning, hvor kun nogle af træerne i en skovbevoksning fældes. Man tynder en bevoksning, for at optimere tilvæksten på de træer der står tilbage, således er det også i tyndingerne at man skal være meget påpasselig med ikke at fælde for meget, ej heller for lidt, da det kan gå ud over bevoksningens fremtidige vækst og dermed også få store økonomiske konsekvenser.

Om du skal tynde eller renafdrive – og hvordan det skal gøres – afhænger af dit formål og arealets forhold samt træernes art, antal, alder, størrelse, højde, som alt sammen betydning for hvordan skovningen bør udføres.

Hjælp til skovning og afsætning af tømmer

Proviido Skov & Natur hjælper med alle former for skovning – og arbejder for at dit skovningsprojekt udføres:

  • Fagligt korrekt
  • Efter dine ønsker og driftsformål
  • Med hensyn til ejendommen, omgivelserne og naturen

Vores vigtigste opgave, er at der ikke gås på kompromis med hhv. ejerens ønsker og ikke mindst hensynet til bevoksningens langsigtede udvikling. Det betyder, at vi altid laver en grundig forudgående analyse af, hvilke muligheder der for afsætning af produkterne fra skovningen og udfra det vælger vi den aptering (opskæring) af tømmer, der optimerer på din bundlinje – I respekt for at man skal kunne høste tømmer i skoven igen. Det vil kort sagt sige – vi kigger ind i, hvad der den bedste løsning for dig og skoven på lang sigt, og ikke bare her og nu.

Hvorfor skal du tynde din skov ?

Nogle af de mest almindelige årsager til at tynde i skov er:

  • Skabe vækstplads for tilbageværende træer
  • Hente økonomisk afkast
  • Sikre sundhed og stabilitet i træerne
  • Påvirke bevoksningens i retning af et bestemt udseeende.

Tynding af skovbevoksninger

Der er forskellige måder at tynde skov på.
Her får du et par eksempler på almindelige på tyndingsmetoder. Metoderne overlapper hinanden i betydning, ligesom metoderne kan anvendes i kombination med hinanden.

Tynding fra oven

Omtales også hugst fra toppen eller måldiameter hugst.
Denne metode bruges typisk til yngre eller mellemaldrende bevoksninger, hvor man i de tidlige tyndinger primært fælder de hurtigst voksende træer i bevoksningen.
Tynding fra oven – eller hugst fra toppen – kan anvendes i nåletræsbevoksninger, hvor man ønsker en bedre økonomi i tyndingen her og nu, samtidig med at der skabes en ensartet bevoksningsstruktur.
Metodens ulempe i forbindelse med tidlige tyndinger er risiko for langsigtet favorisering af langsomt voksende træer. Dog er metoden et oplagt valg i blandingsbevoksninger med hurtigtvoksende træarter som lærk eller grandis sammen med f.eks rødgran. I ældre bevoksninger praktiseres tynding fra oven ofte som måldiameter hugst. Dette er en simpel måde at udvælge hugstmodne træer. Måldiameterhugst kan fx. anvendes i bøge- eller egebevoksninger.

Tynding fra neden

Ved tynding fra neden er det især de mindre træer i bevoksningen, der fældes. Denne skovningsmetode fremmer bevoksningens langsigtede økonomi, da væksten omfordeles til de sundeste og hurtigst voksende træer, mens svage træer med lavere vækst fjernes.
Metoden anvendes ofte i kombination med tynding fra oven for at fremme en mere ensartet bevoksning. En kombination af middel tynding fra neden med svag hugst fra oven er en af de mest almindelige skovningsmetoder under tynding. Ulempen er, at tyndingens økonomi her og nu ofte er lavere end ved andre skovningsmetoder.

Selektiv tynding

Selektiv tynding anvendes, hvor bestemte træer efter art eller størrelse fældes. Almindelige eksempler er, når popler, lærk eller andre hurtigt voksende træer fjernes i de tidligste tyndinger.

Skærmstilling

En skærmstilling er en relativ hård tynding, som efterlader en skærm af gamle træer, hvorunder en ny generation af træer kan vokse frem.
Nye planter kan underplantes eller etableres gennem naturlig skærmforyngelse.
Skærmstilling kan med fordel anvendes på frostudsatte arealer og ved etablering af frostfølsomme træarter. Skærmstilling kan være med til at skabe en mere uens og naturlig skov.

Sporhugst og sporindlæggelse

Første gang en bevoksning tyndes, indlægges der ofte spor i skovbevoksningen, så en maskine, f.eks. en skovningsmaskine, kan komme rundt.
Der tyndes ved at hele rækker af træer fældes. Der kan fældes langs rækkerne, på tværs eller på skrå af rækkerne. Det mest almindelig er at fælde på langs af rækkerne og fjerne 1 – 2 rækker træer. Efter fældning af træerne fremkommer der spor i bevoksningen som kan anvendes ved fremtidige tyndinger og færdsel i bevoksningen.

Afstanden mellem stiksporene i en bevoksning kaldes sporafstand og måles fra spormidte til spormidte. Skovningsmaskiner kan almindeligvis nå træer op til 10 meter fra sporet, men fældning begrænses i praksis ofte af foranstående træer. Det er svært af få fældehovedet frem og tilbage mere end 3 rækker træer.
Hvis der ikke er indlagt et bagspor ved kulturanlægget, kan du gøre dette i forbindelse med sporindlæggelsen. Et bagspor – også kaldet et endespor – er et tværgående stikspor på tværs af planterækkerne. Det etableres i en bevoksning, således stiksporene løber mellem bagsporene i enderne af bevoksningen og ikke fra bevoksningskant til bevoksningskant.

Saneringshugst

Ved en bevoksning, hvor der står mange svækkede træer, anbefaler man normalt en saneringshugst, hvor syge og svækkede træer fjernes.
Det er en konkret og faglig vurdering, hvornår der er behov for saneringshugst. Og det er jo ikke sådan at alle syge træer konsekvent skal fjernes. I nogle tilfælde skal der også være noget tilbage, hvor spætten kan finde føde.
Et godt tidspunkt at foretage saneringshugst kunne være, hvis der har været et mindre stormfald i skoven. Her er sanering vigtig for bl.a. at undgå opformering af barkbiller – læs mere om risiko for barkbilleangreb.

Renafdrift

Renafdrift af rødgran.

Når der foretages en renafdrift, så er der i praksis tale om skovfældning, hvor en bevoksning, eller skov, fældes. Typisk ses dette i nåletræsplantager, der er kendetegnet ved at være monokulturer, med bare én eller højest nogle træarter. Ved af afdrive en bevoksning, opnår man en stor driftsmæssig rationaliseringsgevinst, da skovning og udkørsel, alt andet lige, bliver billigere per m3, når alle træer fældes i stedet for bare nogle få.

Hvor hårdt skal skoven tyndes?

Udover valg af tyndingsmetode er det også nødvendigt at beslutte, hvor mange træer der skal fældes og fjernes.
Antallet af træer, der fjernes – også kaldet tyndingsintensitet – angives typisk i procent af træer, der fældes, eller som en A,B,C,D hugst, hvor der fældes mindst træer under A-hugst.
Hvor hårdt og hvor tidligt, du tynder skoven, afhænger af, om du ønsker et spændende vildt og naturterræn, eller om du ønsker at lave flis, brænde eller tømmer. Skal skoven være til vildtet, vil tidlige hårde tyndinger være at foretrække. Omvendt, hvis du ønsker en produktion af tømmer.
Tyndingsintensiteten skal tilpasses efter træart, alder, driftsformål og træhøjder.
Nåletræer bør tyndes hårdt i ungdommen og svagt i alderdommen. Løvtræer bør tyndes svagt i ungdommen og hårdt i alderdommen.

Tynding og skovning i nåletræ

I mellemaldrende nåletræ som rødgran eller sitkagran er det almindeligt at fælde 20-30 % af træerne i en enkelt tynding.

Tynding i løvtræ

  • Bøgen har stor tolerance ved tynding og tåler både stærk og svag hugst. Bør hugges kraftigere på sure og vandlidende jorde. Svag hugst indebærer risiko for rødmarv.
  • Egeskov kan tyndes hårdt. En tommelfingerregler fortæller at egenes trækroner ikke skal røre hinanden. Så slå nakken bagover og kig op i trækronerne.
    Eg danner nemt vanris ved pludselig og kraftig tynding. Bevoksninger som står tæt og på næringsfattig jord er også mere udsatte for dannelse af vanris. Brede årringe i eg giver træet større rumtæthed.
  • Rødeg tyndes kraftigt og skal gerne stå på stor afstand.
  • Ahorn eller ær kan stå tæt i ungdommen for at opnå bedre stammeform, derefter tilrådes stærkere hugst.
  • Ask bør hugges stærk på sure lavbundsjorde hvor der er større risiko for brun og sortkerne.

Stamtal i skovbevoksninger

Hvor hårdt skoven skal og bør tyndes afhænger også af stamtallet. Det kan du læse mere om her.

Stamtallet er det antal træer, der står på en hektar (100m x 100m).
Du kan selv skønne stamtallet i en skovbevoksning ved at tælle træer i en firkant på 10m x 10m og herefter gange med 100 for at få antal træer på 1 hektar.
Du kan også tælle træer i en cirkel med en radius på 5,67 meter og gange antallet af træer indenfor cirklen med 100 for at få stamtallet per hektar.
Det er en god idé at tælle efter på mere end et areal og tage et gennemsnit, da antallet af træer typisk varierer.

I den nedenstående tabel, kan du se sammenhængen mellem træernes størrelse og hvor mange der står per hektar.

Eksempler på stamtal i skovbevoksninger

Skovning af træer og skovens vedmasse

Mængden af træ (eller tømmer) i en bevoksning kaldes vedmasse. Når du foretager en skovfældning, så afregnes vedmassen som kubikmeter fastmasse (kfm). I praksis foregår afregningen ved at tømmeret køres ud i en stak, hvorefter mængden af fastmasse opmåles – dvs. størrelsen på stakken, fraregnet luften mellem stammerne.
Egentligt er ‘ved’ en fællesbetegnelse for ‘forveddede dele af et træ’. Mange træarter danner hhv. splintved og kerneved:

  • Kerneved er den inderste, ofte mørke del, af træet, der udgøres af døde vedceller. For eksempel i Lærk eller Douglasgran. Kerneved er den stærkeste del af træet, som derfor også er højere betalt, da det bl.a. kan anvendes til byggeri.
  • Splintved er det levende ved, som findes yderst i mange træarters stamme og grene. Nogle træarter fortsætter med at danne splintved (f.eks. almindelig bøg) gennem hele væksten, men i de fleste tilfælde vil vedcellerne dø efter nogle år. Som regel vil du derfor på en overskåret træstamme kunne se et antal årringe af levende splintved uden om et antal årringe med dødt kerneved.

Sådan opgør du vedmassen i din skov

Vedmassen af de stående træer i skoven opgøres i kubikmeter pr. hektar (m3/ha).
Der er stor forskel på, hvor mange kubikmeter træ der står i en hektar skov.
Træhøjde, diameter og stamtal har betydning for hvor mange kubikmeter vedmasse, der er i skoven.
Grundfladen i en bevoksning kan beregnes som arealet af det gennemsnitlige træ målt i brysthøjde (1,3m over jorden) ganget med antallet af træer på en hektar. En præcis opmåling kræver dog en del arbejde.
En nemmere måde at vurdere din omtrentlige træmængde på er at tage jordbund (bonitet), hvornår skoven blev plantet (alder) og træarten i betragtning. Med dette kan der laves et omtrentlig skøn over mængden.

Hvilken maskine er bedst til din skovning?

Det er sjældent, at du som skovejer har indflydelse på, hvilken maskintype entreprenøren anvender, når han skal maskinskove træer.
Dog er maskiner et aspekt, der skal overvejes, da visse maskintyper har et højere marktryk end andre. Vælger du de forkerte maskiner til din skovning kan du risikere at lave store dybe spor i skoven. Således kan skovfældning efterlade dybe opkørte spor, specielt når skovningen foretages i vinterhalvåret.
Specielt er dimensioneringen af udkørselsmaskinen vigtig.
Udkørselsmaskinen kommer til at køre mange gange frem og tilbage af et skovspor, inden tømmeret er kørt sammen i stak.
Tilsvarende er det heller ikke altid nødvendigt at sende en skovningsmaskine med en processor, der kan aptere tømmer i forskellige effekter. I mange tilfælde vil en fældebunkelægger, der blot fælder træet og lægger det i en bunke være nok og samlet set give den bedste økonomi.
I andre tilfælde kan god gammeldags motormanuel fældning være det optimale. Dvs. at sende en skovarbejder ud med en motorsav og manuelt fælde træerne.
Maskine til skovning.

Foto: Aflæsning af skovningsmaskine som har været transporteret på blokvogn på landevejen.

Skader på træer og skovspor under skovning

Når store skovningsmaskiner arbejder i skoven, er det ikke ualmindeligt, at der opstår skader på træer og spor.

Efter skovning vil der ligge kvas tilbage i skovbunden. Kvas er en fællesbetegnelse for grene og topender i skovbunden. I skovbrugsterminologi bruger man ofte ordet ‘GROT’ som er en forkortelse af GReneOgTopennder. Ofte vil man opleve at størstedelen af GROT bliver lagt i små stakke på arealet eller kørt sammen i en stor stak, mhp. efterfølgende flishugning. Uanset, vil der stadig ligge noget kvas tilbage i skovbunden.

Ved skovning af store løvtræer til kævler kan du opleve, at kævlerne slæbes ud af skoven med en traktor. Denne metode kan give store skader på veje og andre træer, hvis ikke du er omhyggelig.

Det vil typisk være en fordel, at tømmeret stables ved en befæstet vej, der kan tåle tung trafik. En befæstet vej er en vej, hvor strukturen er styrket og afstrømning af nedbør er øget ved brug af egnet belægning som fx. stabilgrus og sten samt efterfølgende komprimering og afretning af vejen. Et befæstet spor kan tåle større og hyppigere belastning end ikke befæstet vej.

Tømmer bliver kørt ud til en læsseplads også kaldet aflæggeplads, hvorfra det kan hentes med en lastbil – læs mere om kravene til læssepladsen her.

Skånsom maskinskovning på blød jordbund

De maskiner, der udfører skovning og udkørsel, vejer typisk 13-20 tons og udøver derfor et stort tryk og slid på arealer og spor, hvor de færdes. Færdsel til skovbevoksninger sker ofte på skovspor, som ikke er befæstede og i bevoksninger på blød bund.

Opmærksomhed på skånsom maskinfærdsel kan reducere skader på udsatte skovveje og skovarealer. Brug af mindre maskiner eller maskiner med særligt lavt marktryk, montering af hjulbånd, udlægning af køreplader eller skovning i perioder med frost eller lav nedbør er eksempler på, hvordan køreskader kan reduceres.

Få den bedste økonomi i dit skovningsprojekt

Den samlede økonomi i et skovningsprojekt kan være svær at overskue. Det gælder, uanset om du “bare” skal have fældet en tønde land med rødgran bag din staldbygning. Eller om du skal have tyndet flere hektar i din plantage.

For at få den bedste økonomi bør du aldrig optimere på enkelte effekter, men altid på bevoksningsniveau.

Vi oplever til tider, at entreprenører eller konsulenter kan være tilbøjelige til at slynge nogle (høje) priser ud på nogle enkelttræseffekter, f.eks. korttømmer apterert 4,20 meter eller såkaldt ‘Troldhedetræ,’ uden at give en vurdering af den samlede økonomi, eller hvordan tyndingen vil foregå.

Med mindre du står med et akut likviditetsbehov, eller et behov for at bevoksningen skal fjernes for at give plads til noget andet, så kan det være det mest fordelagtige for bevoksningens samlede økonomi blot at lave en saneringshugst og lade de mest lovende træer stå fremfor at renafdrive og aflægge nogle få kubikmeter troldhedetræ.

Hugstplanlægning er et vigtigt aspekt i at optimere afkastet i din skov.

Med den rette planlægning kan du være forudseende og afsætte dit tømmer, når prisen er den rette på netop de effekter, der kan aflægges i din bevoksning. Således er langtømmer ikke nødvendigvis den rette effekt, hvis prisen er bedre på korttømmer.

Optimeringen af økonomien i dit skovningsprojekt begynder længe før, skovningsmaskinen ruller ind i skoven og fælder det første træ.

Opmåling af tømmer efter skovning

Råtræ handles og afregnes i kubikmeter fastmasse og ikke i rummeter, som ved f.eks. flis eller brænde.

En kubikmeter fastmasse er den masse, træet fylder.

Det kan være svært at måle volumen af en stak tømmer. Selvom moderne skovningsmaskiner har udstyr i fældehovedet på maskinen, der opmåler volumen af træet, i takt med at det skoves, så er denne opmåling udsat for en vis unøjagtighed idet valser mv. kan blive slidte.

Handelsopmålingen sker derfor først, når træet er kørt sammen i stak. Stakken opmåles og fratrækkes luften i stakken. Derved får du volumen af den pågældende effekt i kubikmeter fastmasse.

Træ, som maskinskoves og køres i stak, opmåles med fotoopmåling eller efter VMF standarden.

For at opnå den bedst mulige økonomi under din skovning er det vigtigt, at træet oparbejdes til de effektyper, der samlet set giver det bedste afkast efter at udgifterne til skovningen er fratrukket.

Oparbejdning og aflægning til effekttyper kaldes også aptering. Træ fra skovninger sælges som rundtræ til danske eller udenlandske trægrossister og savværker.

Salg af skovet træ til de bedste priser

Inden træet skoves, vurderes, hvilke sortimenter som det er muligt at producere ud af bevoksningens træer.

Eksempler på almindelige salgbare produkter er kævler, cellulose, energitræ (også kaldet 3m træ), flis, emballage, korttømmer og langtømmer.

Fordelingen mellem produkter kaldes for sortimentsfordeling. Valget af sortimentsfordeling har stor betydning for skovningens økonomi.

I det nedenstående har vi gennemgået nogen af de mest almindelige apteringer:

Cellulosetræ

Cellulosetræ bruges typisk til fremstilling af papir.
Det er træ, der ikke kan bruges til tømmer eller emballage.
Cellulosetræ afkortes altid til en længde på 3 meter under skovningen.
Træet må ikke indeholde råd, men kan godt være skævt eller krumt træ.
Cellulosetræ afregnes forskelligt efter træart og kan afsættes til bedre pris end emballagetræ og energitræ.

Energitræ

Energitræ er den ringeste sortimentstype.
Alle retheder accepteres og træ må indeholde både misfarvning og råd.
Alle træarter kan sælges som energitræ. Træet oparbejdes og skoves altid i længder på 3 meter.
Energitræet kan også laves som heltræ, dvs. hvor hele træer og stammer lægges i stak til efterfølgende flishugning.

Emballagetræ

Ved emballagetræ er der krav til, at træet er ret. Lettere misfarvning i træet kan dog accepteres.
Emballagetræ skoves og afkortes normalt til en længde på 2,45 meter, men andre længder er også muligt. Kun træknaster indtil en hvis størrelse accepteres. Træet skal være friskt.

Korttømmer

Korttømmer er den bedst betalte sortimentstype i nåletræ og skoves normalt til længder fra 2,45 meter til 6,05 meter.
Træet skal være ret og uden misfarvning og råd. Kun få og små knaster kan accepteres i korttømmer.

Langtømmer

Langtømmer fås ved at aflægge nåletræ i træernes fulde længde under skovningen.
Selvom langtømmer ofte har en lavere salgspris end korttømmer målt pr. kubikmeter, er det ofte mere attraktivt, fordi en større andel af træet sælges som tømmer, når træerne fældes og skoves som langtømmer.

Løvtrækævler

I løvtræ er kævlerne det bedst betalte produkt. Kævlekvalitet angives ved bogstaver A, B, C … S, P, F etc.
Kvaliteten og dermed prisen pr. kubikmeter afhænger af størrelse, knaster, farve, rethed m.v.
Størrelse – længde og diameter

Der er dimensionskrav forbundet med kævler. Mindste længden for kævler er næsten altid 3 m. Kævlerne oparbejdes almindeligvis i faldende længde indtil diameteren når minimumskravet. Sælges kævlerne som containertræ (fx eksport til Kina) er der maksmal længde (ofte 11.85m).
Kævlernes tykkelse bestemmes ud fra midtdiameteren. Mindstekravet til midtdiameteren kan variere men ligger ofte ved en 30-40 cm.

Hvor få løvtrækævler kan du sælge af gangen?

Løvtrækævler handles i både små og store partier. Det er ikke ualmindeligt at kævler handles i partier helt ned til 20-25 m3. Dette kan opnås ved fældning af 10-15 store løvtræer.

Knaster, råd, flæk og andre deklassificerende emner i kævler

I løvtrækævler er der en række emner som ikke er accepteret eller som kun er accepteret i nogen grad. Råd accepteres ikke. Flækkede kævler accepteres heller ikke og framåles i fuld længde.
For kævler er der normalt krav om hvor mange betydende knaster der må forekomme pr. løbende meter kævle. En betydende knast er knaster som har diameter større end 10% af stammens diameter. En knast på 5cm på en 50 cm bred bøgekævle er derfor betydende.
Der stilles også krav til kævlens rethed.
I ask kan der forekomme brunkerne og i bøg rødkerne. For nogle kvaliteter kan misfarvninger accepteres og for andre ikke. Brunkerne i ask er almindeligvis ikke problematisk mens sortkerne i ask ofte ikke accepteres.
I bøg forekommer rødkerne, der også kan være deklassificerende.
Det er ikke nemt at forudse om et træ har misfarvninger inden det fældes. Risikoen for farvet ved stiger med træets alder og indfinder sig også oftere på fugtigere jorde.
Kævler må selvfølgelig heller ikke leveres med sidegrene eller rodudløb/rodtæer.

Bøgekævle med både rødkerne, flæk og råd i centrum.

Oparbejdning og syning af kævler

Da der er flere leverancekrav og da løvtrækævler har stor værdi anbefales det at bruge en erfaren og dygtig skovarbejder til fældning og oparbejdning af kævlerne. Under fældningen af store gamle løvtræer kan stammerne risikere beskadigelse -en dygtig skovarbejder reducerer den risiko og sikrer også at afkortning og opmåling tilvejebringer den bedste økonomi i træet. Efter oparbejdningen skal kævlerne slæbes ud til bilfast vej og synes af en råtræopkøber før endelig godkendelse og køb af kævlerne.

Brænde

Når brænde handles måles det i rummeter (rm) som udtrykker en brændestaks volumen inklusiv luft. Rummeter i en brændestak fås ved at gange længde og højde og bredde for stakken. En stablet brændestak med brændestykker på 60 cm vil have et fastmassetal på ca. 0.7. Det betyder at 70% af brændestakken er træ og 30% er luft. En ustablet brændestak med brændestykker på 60 cm, vil have et fastmassetal på ca. 0.4-0.5.

Kan jeg sælge mit tømmer selv?

I princippet, ja. Men det er alligevel de færreste, der ejer skov i en størrelse, der gør savværker eller råtræopkøbere interesseret i at indgå afsætningsaftaler.
I stedet handles det meste tømmer direkte gennem entreprenører eller mellemhandlere. Oftest som netto-på-rod aftaler, hvor ejeren afregnes en netto pris, efter omkostninger til skovning, udkørsel og opmåling er fratrukket.
Mange skovejere vælger dog at beholde en del af tømmeret til eget forbrug eller som salg af brænde.

Hvor meget plads til råtræ og flis efter skovning?

Der kan placeres omkring 4 kubikmeter korttømmertræ pr. meter skovspor. Dvs. 8 kubikmeter pr. meter, når træet placeres på begge sider af vejen.
Du skal altså bruge ca. 25 meter i en side af et skovspor for at placere ca. 100 kubikmeter korttømmer. Langtømmer kræver omtrent dobbelt så meget plads.

Krav til læggeplads og skovveje ved skovning

Fælles for alle skovningsprojekter er, at der kræves en læsseplads.
Pladsen skal være farbar for en lastbil med hænger, således tømmeret kan blive afhentet og kørt til savværket.
Optimalt set skal læggepladsen være så tæt på skovningen som mulig. Det skyldes, at transporten fra bevoksningen til læggepladsen med udkørselsmaskinen er meget dyrere end landevejstransport – læs mere om kravene til læggepladsen her.

Maskintyper til skovning

Der findes mange forskellige typer og mærker af maskiner til skovning. Således er der forskel på hvilke maskiner der egnet sig bedst til foreskellige typer af skovfældningsopgaver. I maskinvalget skal entreprenøren således tage hensyn til hvilke typer af effekter der skal laves – og specielt hvor store eller små dimensioner af træ, der står i bevoksningen. En for stor maskine, i en ung bevoksning, kan give både en dårligere og en langsommere oparbejdning – med dårligere økonomi i projektet til følge.

Skovningsmaskine

En skovningsmaskine er en maskine, der er udstyret med et skovningsaggregat, der kan fælde, afgrene og opskære et træ i effekter, i en og samme proces. Der findes en lang række mærker, størrelser og typer af maskiner, men fældes for dem alle er at skovningsaggregatet som sagt kan fælde og opskære træer.

Fældebunkelægger

En fældebunkelægger er en maskine, der i modsætning til en skovningsmaskine, kun kan fælde et træ ad gangen og placere det i en bunke.
Maskinen ligner til forveksling en skovningsmaskine og ofte er maskinerne ens, men kun aggregatet er skiftet. Et aggregat også kaldet skovningsaggregat – er den del af skovningsmaskinen eller fældebunklæggeren, der griber om træet og skærer det over. Disse kan være forskelligt bygget op, og kan således udover gribeklo og sav også indeholde valser, der kan trække stammen ned til savnen, således stammen kan opdeles i et antal effekter.

Fældeudkører

En fældeudkører er en modificeret fældebunkelægger, der i stedet for at lægge det fældede træ i en bunke, lægger det i en vogn, der er spændt efter maskinen.
Maskinen ligner en udkørselsmaskine, der er sammenbygget med en fældebunkelægger.

Få hjælp til din skovningsopgave

Vi hjælper hvert år en lang række af skovejere med at få lavet det helt rigtige skovningsprojekt i deres skov. Vi bistår således med uvildig gennemgang af skovarealet, hvorefter vi i samarbejde med vores dygtige samarbejdspartner, bistår med fældning, opmåling og afsætning af de skovede effekter – uanset om det er flis eller tømmer. Således har du en uvildig skovfoged med på holdet, når maskinen kommer i skoven.

Udfyld nedenstående informationer og bliv kontaktet til en uforpligtende snak om dit projekt.
  • Adresse - Postnummer - By
  • Ved indsendelse af kontaktformular, bekræfter du også at vi må kontakte dig om det specifikke emne siden omhandler. De kontaktinfo anvendes jf. persondatapolitik og vil ikke blive videresolgt eller brugt til anden marketing.