Fjordland og Proviido Skov og Natur er enig: – Det er nu, I skal i gang
Landboforeningen Fjordland og skovfogedvirksomheden Proviido Skov og Natur tror på, at høringsforslaget om ny skovrejsningsordning i Grøn Trepart holder. Derfor opfordrer de nu lodsejere til at søge tilladelser til natur- og skovprojekter, hvis de vil have del i de mange millioner i aftalen.
Snakken går lidt mere lystigt end sædvanligt i kantinen på Resenvej 85 i Skive, hvor landboforeningen Fjordland og skovfogedvirksomheden Proviido Skov og Natur deler adresse. Emnet er den nye tilskudsordning til skovrejsning i Grøn Trepart. Aftalen er lige nu i høring, og forventningen er, at høringsforslaget er meget tæt på den endelige aftale.
Derfor er meldingen til lodsejerne også klar.
– I skal ud af starthullerne. Vi er overordnet positive overfor Grøn Trepart, og vi forventer, at tidsplanen holder. Derfor er det på høje tid at få søgt om tilladelse til natur- og skovprojekter ved kommunen, siger Anna Worm, afdelingsleder for Miljø, Natur & Klima hos Fjordland.
Sagsbehandlingstiden for at få tilladelse til naturprojekter er afhængig af den enkelte kommune, men er typisk minimum tre måneder. Bekendtgørelsen forventes at træde i kraft den 1. juli 2025, og fra den dato kan lodsejere søge om tilskud til skovrejsning gennem Grøn Trepart – hvis de har tilladelsen på plads.
Myndighederne kan blive en flaskehals
Det er ikke kun lodsejerne, der skal i gang, hvis de ambitiøse mål i aftalen om 250.000 hektar ny skov skal nås. Det er afgørende, at myndighederne er gearet til det øgede pres, som tilskudsordningen forventes at udløse. Her kan især kommunerne og Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) blive en flaskehals.
– Vi oplever allerede sagsbehandlingstider på op til 12 måneder. Myndighederne er nødt til at sikre de nødvendige ressourcer, for det ville være ærgerligt, hvis mangel på hænder bliver en stopklods for de gode intentioner, siger Martin Viborg, der er skovfoged og indehaver af Proviido Skov og Natur.
Ambitionen med aftalen er at reducere kvælstof i kystnære områder, og derfor er projekter i Midt- og Vestjylland blandt de højst prioriterede. Det betyder, at lodsejere i det midt- og vestjyske område løbende kan ansøge om tilskud gennem ordningen, og alle projekter vægtes lige højt.
Det er muligt at kombinere ordningerne i aftalen, så den enkelte lodsejer kan søge tilskud til skovrejsning, mini-vådområder og vådområder i samme projekt.
Fakta: hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale
- Beplantning/omlægning af 250.000 hektar til ny skov, natur, vådområder eller salg til naturfond. 100.000 hektar skal være i form af urørt skov.
- Omlægning af 140.000 hektar lavbundsjorde til natur. Lavbundsjorde er lavtliggende landbrugsarealer, som typisk er drænet jord, der ofte er placeret ud til fjorde eller langs vandløb.
- Mere biodiversitet og en ambitiøs ambition om 20 % beskyttet natur, bl.a. gennem oprettelsen af 21 nye nationalparker, én bynær nationalpark og forbedring af havmiljøet i Lillebælt og Øresund.
- Styrket indsats for vandmiljøet for at reducere iltsvind i danske fjorde og kystområder.
- CO2-afgift på husdyrproduktion, som dermed er verdens første klimaafgift på landbrugsproduktion.
- 43 mia. kroner til Danmarks Grønne Arealfond, som skal finansiere aftalen.
- 23 lokale treparter, hvor kommuner, lodsejere og staten samarbejder om at beskytte naturområder, for eksempel ved at rejse skov eller genskabe våde enge på lavbundsjord.
