Udbredelse

Nordmannsgran er herhjemme særligt kendt for sin anvendelse som juletræ, og arten er derfor kendt af mange rundt omkring i Danmark.
Arten vokser naturligt i Kaukasus bjergkæderne, hvor den er udbredt i en længere række af lande, herunder Rusland, Georgien og Tyrkiet.
Vi har i Danmark længe dyrket nordmannsgran til juletræer og pyntegrønt, og vi er faktisk nogle af verdens bedste på området. Faktisk blev arten allerede i midten af 1800-tallet indført og dyrket i Danmark.

Udseende

Nordmannsgran er et stort nåletræ i ædelgransslægten. Træet kan blive op mod 30 meter i højden.
Løvet på nordmannsgran er flade og afrundede nåle med et lille hak i spidsen. Nålene er mellem 1,8-3 centimeter i længden. Nålene er mørkegrønne på oversiden og mere lysegrønne på undersiden.
Nordmannsgran får store og opretstående kogler. Koglerne kan blive mellem 10-20 centimeter lange og består af mellem 100-200 kogleskæl med hver 2 frø. Koglerne kan virke dekorative, men de smuldrer hurtigt fra hinanden, når de kommer ind i varmen.
Barken på nordmannsgran er grålig og relativt jævn. Med alderen bliver barken dog mere skorpet og let afskallende.

Vækst

Nordmannsgranen er meget nøjsom, og arten trives på de fleste jordbundstyper. Alt efter formålet med plantningen, kan man tage forskellige overvejelser op. Generelt er det lettere, at få juletræer af god kvalitet i kulturer anlagt på mere mager jord, idet mager sandjord giver langsommere vækst, og dermed tættere træer. Magre jorde kan dog give problemer med farven på juletræerne, og kan afhjælpes med gødskning.
Derimod, vil træerne dyrket på bedre boniteter vokse hurtigere, og give mere åbne træer. Dette kan dog til dels modvirkes ved form- og vækstregulering, hvis det vel at mærke er med henblik på juletræer.
Skal man plante med henblik på storstammet skov, vil de bedre boniteter altså være mest optimale.
Dyrkningsmæssigt, er det væsentligste parameter at forholde sig til, frostrisikoen. Nordmannsgran er meget følsomme for forårsfrost, idet frost efter træernes udspring svider skuddene. Hård vinterfrost, kombineret med vind, giver desuden risiko for udtørring af knopperne, hvorfor læforhold er en anden vigtig parameter at tage stilling til.
Sidst, bør vandlidende arealer undgås, for selvom nordmannsgran ikke er lige så sarte overfor fugtig jordbund, som f.eks. nobilis, så trives de ikke på meget fugtig jordbund – og derudover, kan vandlidende jorder give voldsomme problemer, når træerne skal skoves.
Nordmannsgran døjes med en længere række af skadevoldere, men disse volder oftest kun mærkbare problemer i monokulturer, altså f.eks. juletræskulturerne. Står Nordmannsgran i en almindelig blandingskultur med henblik på skovrejsning, er problemerne oftest noget mindre.
Af skadevoldere nævnes alm. ædelgran lus og galmider, som de mest almindelige. Disse kan svække træerne og nedsætte værdien af dem. Ved plantning af juletræskulturer på gammel skovjord, bør man også være opmærksom på eventuelle angreb fra stor nåletræssnudebille, som dog ses sjældnere på nordmannsgran end f.eks. rødgran. Alle skadevoldere kan afhjælpes med denne rette behandling.

Anvendelse

Generelt har nordmannsgranen, på baggrund af sine flotte regelmæssige vækst og skudbygning, i kombination med sin flotte farve, vundet stort frempas som danskernes foretrukne juletræ.
Hos Proviido Skov & Natur passer, etablerer og forvalter vi også juletræsbevoksninger, heriblandt bevoksninger bestående af nordmannsgran.
Dyrkningen af juletræsbevoksninger ses også som en del af større private skovbrug, hvor produktionen af juletræer og pyntegrønt kan give løbende indtægter mellem tømmerhugsterne.

Biodiversitet og klima

Der er i Danmark over 460 forskellige arter i form af insekter og basidiesvampe forbundet med ædelgransslægten, som nordmannsgran er en del af. Nordmannsgran i en almindelig blandingskultur kan derfor havde en hel del arter tilknyttet.
Nordmannsgran forventes ikke at tage udpræget skade af klimaændringerne, men lang sommertørke kan komme til at påvirke arten negativt, på grund af artens vandbehov. Derimod, vil arten formentlig trives ved den lavere risiko for tidlig efterårsnattefrost eller sen forårsnattefrost.

Vidste du?

I Danmark er frø af proveniensen Ambrulauri Tlugi fra Georgien langt det mest udbredte, omend forædlede provenienser af afkom fra Abrulauri også har vundet frempas, således stammer langt de fleste provenienser af nordmannsgran i større eller mindre grad af afkom fra Ambrulauri.