Med den nye landbrugsreform har du nu mulighed for at få hektarstøtte til småbiotoper, læhegn mv. på op til 1 hektar. Derudover kan du faktisk også få hektartilskud, hvis du etablerer en sø eller et vandhul. Nedenstående er vores opsummering af de nye regler – uanset, hvad der står her, anbefaler vi altid at man rådfører sig med sin planteavlskonsulent.

Få op til 4.640 kr. pr. hektar i hektartilskud til beplantning og natur

Eksempler på arealer, hvor man kan få hektarstøtte til at tilplante. Billedet viser tre små arealer på i alt 0,52 ha., hvor det giver mening at etablere små vildtplantninger. De retter marken ud og effektiviserer markdriften og skaber gode levesteder for dyrelivet.

I 2023 er der offentliggjort en ny landbrugsreform, som varer indtil 2027. I denne er det hidtidige krydsoverensstemmelse ændret til nu at hedde konditionalitet. Langt hen ad vejen dækker den nye ordning over det samme som den gamle, og betyder således stadig, at der er nogle krav du som landbruger skal overholde, for ikke at blive trukket i hektarstøtte. Der er tale om krav vedrørende klima, miljø, folkesundhed, plantesundhed og dyrevelfærd.
Kravene består til dels af lovbestemte forvaltningskrav, som du som landbruger i forvejen skal overholde ifølge lovgivningen. Kravene består til dels også af krav til god landbrugsmæssig og miljømæssig stand af landbrugsjord. Sidstnævnte krav forkortes som GLM.
GLM-kravene består af 9 dele, hvoraf GLM 8 er det mest interessante for vores vedkommende.
GLM 8 stiller krav om mindsteandel af ikke-produktive elementer på landbrugsjord. Kravet betyder at du som landbruger årligt skal udlægge mindst 4% af dine omdriftsarealer med ikke-produktive elementer. Dette kan være brak, bestøverbrak, markbræmmer, småbiotoper, markkrat, GLM-søer eller GLM-fortidsminder.
Ud over kravet om 4% i GLM 8 kan du søge bio-ordningen biodiversitet og bæredygtighed. Hvis du under denne ordning frivilligt udlægger mindst 7% med ikke-produktive elementer, sænkes kravet i GLM 8 til 3%.
De 4% må i øvrigt gerne findes på forpagtede arealer, såfremt man har fuld rådighed over arealet.
Man må som landbruger maksimalt udlægge 50% af sit landbrugsareal som ikke-produktive elementer.

Med de nye krav kommer også nye muligheder for hektarstøtte

• • Grundbetalingen forventes at lande på cirka 1.900 kr./ha. i 2023. Kravet om 4% ikke-produktive elementer, kan ses som en forudsætning for at få grundbetalingen, og arealerne tæller derfor med til denne sats.
  • Hvis du som landbruger frivilligt vælger at udlægge mellem 4% og 7% som ikke-produktive elementer, får du, ud over grundbetalingen, 2.740 kr./ha. i støtte for det areal, som er ud over de 4%. – altså 4.640 kr./ha.
  • Hvis du i stedet frivilligt vælger at udlægge mere end 7% som ikke-produktive elementer, sænkes kravet fra 4% til 3%. Du får derfor 4.640 kr./ha. i støtte for det areal, som er ud over de første 3%.

Eksempel:

Bondemand Jensen har 100 hektar jord i årlig omdrift.
Jensen skal derfor udlægge 4 hektar som ikke-produktive elementer, og får 7.600 kr. til disse 4 hektar i grundbetaling.
Jensen finder ud af ved en gennemgang af hans marker, at han har 6 hektar i uproduktive hjørner, og stykker, som er vanskelige at dyrke. Hvis han udlægger disse i ikke-produktive elementer, får han 11.400 kr. i grundbetaling til de 6 hektar. Derudover får han 5.480 kr. for de 2 hektar han frivilligt har udlagt.
Efter endnu en gennemgang af markerne finder Jensen ud af at han lige så godt kan udlægge hele den ene mark, så han samlet kommer op på 8 hektar ikke-produktive elementer. Dette betyder at Jensen kan få 15.200 kr. i grundbetaling til de 8 hektar, og derudover 13.700 kr. for de 5 hektar, han frivilligt har udlagt.
Derudover kommer naturligvis alle de andre hektarstøtte-ordninger.

Småbiotoper, markkrat og søer

Småbiotoper

I GLM 8 kravet må arealer med småbiotoper indgå som en del af arealet med ikke-produktive elementer.
Småbiotoper er mindre dele af omdriftsarealer, som fra 2023 udelades fra landbrugsaktiviteter i mindst ét år. Området kan, gennem naturlig succession, gro til med træer og buske, men man må også aktivt tilplante arealerne. Der er ikke regler, som begrænser, hvilke arter, der plantes, men man skal undgå invasive arter.
Udover beplantninger kan småbiotoperne også bestå af våde pletter, lærkepletter, insektvolde og urtestriber.
Småbiotoperne må maksimalt være 1 hektar store, og hvis man vil lave flere småbiotoper på den samme mark, skal der mindst være 5 meters afstand mellem dem. I det 5 meters mellemrum må der f.eks. gerne være brak-areal. Småbiotoperne må maksimalt udgøre 50% af en mark under GLM 8. Hvis man har udfyldt kravet om 4% under GLM 8, må yderligere arealer gerne udgøre over 50% af en mark.
Hvis man efterfølgende ønsker, at fjerne småbiotopen, skal man vente til kalenderårets afslutning, før man må bruge træerne til nogen form for produktion, f.eks. træflis. Småbiotopen må først fjernes, når den ikke længere er anmeldt som småbiotop.
Det er dog tilladt at beskære træerne, men dette må ikke foregå mellem den 15. marts og 31. juli, hvor fuglene yngler.
Hvis småbiotopen efter årrække, har mindst 75% kronedække, kan man få tilladelse til at afgræsse dem.
Småbiotoper må ikke renholdes for ukrudt, hverken kemisk eller mekanisk. Dog må man godt lave passiv ukrudsbekæmpelse f.eks. ved at lægge flis, halm eller papskiver (planteplader) rundt om træer og buske.
Du må gerne opsætte vildthegn for i en periode at holde vildtet ude af dine beplantninger for derved at hjælpe beplantningerne i gang.
Der må ikke være barjordsstriber i småbiotoper, men gerne kortslåede harestriber – dog max. 100 m2.
Man må tilplante sine småbiotoper året rundt, både forår og efterår, og er du økolog, så skal der bruges økologiske planter.

Markkrat

En anden mulighed er markkrat, som er grupper af vedplanter på mellem 100 m2 og 5.000 m2, der befandt sig på tilskudsberettigede arealer i 2022. Der er altså tale om allerede eksisterende ikke-produktive elementer.
Ligesom småbiotoperne skal markkrat have 75% kronedække, og ligge med mindst 5 meters afstand. 5-meters bræmmen skal i dette tilfælde være omdriftsareal.
Markkrat skal være mindst 10 meter brede. Det kan derfor godt bestå af brede læhegn, under 0,5 hektar.
I forhold til fjerning og beskæring, gælder de samme regler, som for småbiotoper.

Søer

Søer på op til 2.000 m2 må gerne tælle med i 4%-kravet, som GLM-søer. Dette gælder for eksisterende søer, såvel som nye søer.
Søer kan også etableres som småbiotoper. Her må de gerne være større end 2.000 m2.
I tilfælde af søer skal man være opmærksom på at de bliver pålagt en §3-beskyttelse efter naturbeskyttelsesloven. Dette betyder langt hen ad vejen, at der ikke må foregå tilstandsændringer uden kommunens tilladelse.

Opsummering

De første 4% ikke-produktive elementer, skal findes i stykker som er mellem 100 m2 og 5.000 m2, og 50% af den mark de ligger i.
Dette kan f.eks. være markkrat, småbiotoper eller søer.
Hvis du frivilligt ønsker at udlægge yderligere areal, kan det bestå af arealer på op til 1 hektar, og 100% af en mark.
Hvis du ønsker at omlægge arealerne, skal du vente til de ikke længere er anmeldt hos Landbrugsstyrelsen. (Ved kalenderårets afslutning)

Få hjælp af Proviido

“De nye krav kan bruges til effektivisering af landbrugsdriften. Skæve marker kan rettes op, så de er nemmere at dyrke, og så der ikke er kiler, overlap eller urentable områder. Markens bredde kan tilpasses arbejdsbredden på maskinerne. Våde pletter i marken kan laves til søer eller lærkepletter, frem for at man år efter år skal genså dem. Det kan kort sagt gøre markdriften mere rationel. En sidegevinst vil være mere plads til biodiversitet og dyreliv. Det vil give muligheder for højere jagtleje eller større muligheder for jagt og herlighed på ejendommen. Hos Proviido kan vi hjælpe dig med at lave en plan, og føre den ud i livet. Vi laver skov og natur…!”