Dyrkning af juletræer

Vidensbase -> Juletræer -> Dyrkning af juletræer

Dyrkning af juletræer er ikke venstrehåndsarbejde! Montering af fuglepinde om foråret er bare én ud af mange arbejdsopgaver, der skal foretages hvert år i 6-8 år, INDEN det første træ høstes!

Hvordan starter man en juletræsproduktion?

Et godt og relevant spørgsmål for den vordende juletræsdyrker – men inden du kommer så langt, bør du gøre op med dig selv, om du rent faktisk er villig til at investere tiden og energien i at dyrke juletræer?

Lad os begynde med at slå fast, hvad vi taler om når vi siger dyrkning af juletræer. I Danmark, dyrkes der primært to træarter som juletræer; nordmannsgran (abies normanniana) og rødgran (picea abies), hvor nordmannsgran er langt den mest udbredte. Derudover dyrkes der en rækker nichearter, som nobilis (abies procera), omorika (picea omorika), blågran (picea pungens), klippeædelgran (abies lasiocarpa), bornmüllergran (abies bornmülleriana) og mange flere.

Kulturanlæg

Inden du anlægger din kultur, skal du vælge et areal der egner sig til dyrkning af juletræer. Som i alt andet jordbrugsproduktion, ligger nøglen til et godt resultat i, om du kan opbygge din produktion rationelt. Det betyder, at skal du anlægge en professionel produktion af juletræer, så er du nød til at tænke frem i tiden, helt frem til høsten.

Valg af areal til dyrkning af rødgran juletræer

Rødgran er meget nøjsom og trives på de fleste jordtyper. Generelt er det dog lettere, at få juletræer af god kvalitet i kulturer anlagt på mager jord, idet mager sandjord giver langsommere vækst, og dermed tættere træer. Derimod, vil træerne dyrket på bedre boniteter vokse hurtigere, og give mere åbne træer. Dette kan dog til dels modvirkes ved formregulering, se nedenfor.

Valg af areal til dyrkning af nordmannsgran juletræer

I forhold til dyrkning af nordmannsgran, så gælder de samme overvejelser om jordbund, som ved rødgran. Dog giver mager jord problemer i forhold til nålefarve, da træerne ikke kan optage tilstrækkeligt kvælstof fra jorden, hvorved nålene bliver gule. Dette kan dog modvirkes ved gødskning, men de mest udprægede sandjorde bør dog undgås.
Dyrkningsmæssigt, er den væsentligste parameter at forholde sig til, frostrisikoen. Nordmannsgran er meget følsomme for forårsfrost, idet frost efter træernes udspring svider skudene. Hård vinterfrost, kombineret med vind, giver desuden risiko for udtørring af knopperne, hvor vind / læforhold er en anden vigtig parameter at tage stilling til.
Sidst, bør vandlidende arealer undgås, for selvom nordmannsgran ikke er ligeså sarte overfor fugtig jordbund, som f.eks. nobilis, så trives de ikke på fugtig jordbund – og derudover, kan vandlidende jorder give voldsomme problemer, når træerne skal høstes.

Forager

Ligesom i landbruget, så opererer man i skovbruget med en forager, når man anlægger en juletræskultur. Således bør du have en forager, der er ikke tilplantes for at kunne bruges som vendeplads for maskiner. Derudover er forageren god at have til opbevaring af paller, når du skal til at høste dine juletræer.

Planter og proveniens

Brug altid planter af god kvalitet! Det kan være fristende, men man må aldrig gå på kompromis med kvaliteten af planter for at spare på indkøbsprisen. Den dyreste plante, er den plante der ikke gror – så de penge du sparer på planten, bliver brugt mangefoldigt på efterbedring, ekstra gødning og pleje mv.
Tilsvarende, bør du sætte dig ind i, hvilken proveniens der trives på den jordbund og de klimatiske forhold dit areal byder. Proveniensn er afstamningen på det frø, planten kommer fra. I Danmark er frø af proveniensen Ambrulauri Tlugi fra Georgien langt det mest udbredte, omend forædlede provenienser af afkom fra Abrulauri også har vundet frempas.

Plantning af juletræer

Når du planter din kultur, så skal du afstemme planteafstand og rækkeafstand, efter den dyrkningsmodel du ønsker. Vil du lave store brede træer, er du nød til at plante på større afstand, end hvis du vil dyrke små og smalle træer.
Rækkeafstanden skal afstemmes efter det maskinel, du skal bruge i kulturen. Forventer du at bredsprøjte maskinelt med en traktormonteret bomsprøjte, skal rækkeafstanden tilpasses sprøjtebommen. Bruger du en rækkegående maskine, skal planterækkerne tilpasses denne.
Når der tilplantes arealer af rimelig størrelse, anvendes der maskinel plantning, hvor der plantes to til tre rækker ad gangen. De senere år, har GPS-styrede plantemaskiner vundet indpas, hvorved der kan plantes i et snorlige krydsforbandt. Alt andet lige giver gps-plantning lettere renhold (og i øvrigt ser rigtigt flot ud…).

Produktionsstyring

Juletræer er en værdifuld afgrøde, således kan en hektar med afdriftsmodne juletræer let have en værdi på over en halv million kroner – så det er med at have overblik over produktionen, sådan du får høstet den fulde værdi af dine træer. Har du bare nogle få træer, er det let at holde overblikket – men har du flere kulturer i forskelllige aldersklasser, kan et godt overblik være forskellen på succes og fiasko. Derfor anbefaler vi at bruge programmet JULLOG til at holde overblikket i din produktion.

JULLOG er en online værktøj, du bl.a. kan bruge til din dyrkningsplanlægning, lave hugstprognoser og indberette de lovpligtige sprøjte- og gødningsjournaler.

Formregulering

Der findes flere forskellige metoder til formklipning af juletræer. Indledningsvist starter man med en grundklipning, typisk når træerne er ca. 1 meter høje. Her klippes træerne ind til det højde/breddeforhold der ønskes. Grundklipningen kan foretages men en saks, evt. hæksaks, hvor flere års tilvækst klippes. Det er blot vigtigt at der efterlades en tungegren, der kan vokse videre.
Efter grundklipningen opretholdes formingen, ved årlig formklipning frem til træerne skal høstes. Der findes fire forskellige metoder til formklipning af juletræer:

Knoppilning

En enkel metode, hvor du med fingre eller saks piller eller klipper endeknopperne af grene fra 2. grenkrans og ned. Dette foretages uden for skudsstrækningsperioden, f.eks. vinter eller tidligt forår, hvor der typisk ikke er specielt travlt i juletræerne.

Skudknibning

Er en anden metode til formregulering af nordmannsgran. Foretages i begyndelsen af juni, hvor træerne er i begyndelsen af deres vækstperiode. Med fingrene knibes de nye skud af, når skuddene er mellem 2 og 5 cm lange. Der knibes 2/3 inde på skuddet, hvor træet efterfølgende vil danne en ny knop. Der bliver således ikke noget klippear eller anden synlig skade på træet, hvor træet får et naturligt udseende og vil fremstå tæt og frodigt.

Skudbrækning

Foretages lidt senere på vækstsæsonen i juni – juli måned, hvor skuddet brækkes, når det har nået den ønskede længde.

Skudklipning

Sidste metode er helt almindelig klipning af skuddet foretaget udenfor vækstsæsonen. Modsat ovenstående metoder, giver klipning af skuddet et ar, der i større eller mindre grad vil være synligt når træet høstes. Klippes der mellem vækstsæsonen og høst, vil der opstå hvidt harpiksudtræk på skuddet, der vil gøre såret ekstra tydeligt at se. Vær derfor opmærksom på at lave et klippet fra skråt fra oven, hvorved snitfladen vender nedad og derved bliver mindre synlig.

Formklipning øger behovet for topreduktion

Vær opmærksom på at al formregulering, uanset metode giver anledning til øget vækst i topskuddet. Det betyder, at når man reducerer antallet af vækstpunkter, så giver det anledning til øget vækst i de resterende vækstpunkter.

Vækstregulering

En af de sværeste dyrkningsmæssige udfordringer for en juletræsproducent, er at styre væksten af topskuddet, således topskuddet ikke bliver længere end højest 35-40 cm. Specielt på gode velnærede jorder, vil nordmannsgran der ikke topskudreguleres sagtens kunne opnå en skudlænge på over 50 cm, hvilket vil være kraftigt kvailitetsnedsættende, og endda kunne gøre træet usælgeligt.

I praksis forgår vækstregulering, enten kemisk eller mekanisk. Ved kemisk vækstregulering påsmørres et hormonmiddel, der fremskynder afmodningen af topskuddet. Ved mekanisk vækstregulering bruges en Top-Stop tang, hvor kambiet (barken) på træet brydes, hvorved væksten af topskuddet hæmmes.

Renhold

For at sikre optimal vækst i juletræerne, er det vigtigt at kulturene holdes grundigt rent. Dels, vil ukrudt konkurrere med træerne om vand og næring, og dels giver ukrudt anledning til mekanisk slid på nåle og skud, der i værste fald kan virke kvalitetsnedsættende. I frostudsatte områder, vil en ukrudtspels desuden øge risikoen for frostskader, da jordens varmeudstråling hæmmes.

I praksis kan der holdes rent både kemisk og mekanisk, hvor mekanisk rensning stort set kun finder sted på økologisk drevne ejendomme. Typisk, foretages der to til tre sprøjtninger om året mod ukrudt. En forårssprøjtning inden udspring, hvor der kan bredsprøjtes med f.eks. Roundup, en sommer sprøjtning enten afskærmet med Roundup eller uafskærmet med en lav dosering af Roundup, samt en opfølgende efterårssprøjtning, efter afmodning hvor der ligeledes kan bredsprøjtes.

Skadedyr i juletræer

Der en række skadedyr der kan angribe juletræer, hvor alm. ædelgran lus og galmider er de mest almindelige. Da juletræer drives i store ensartede monokulturer, kan ubehandlede skadedyrsangreb være katastrofale Læs mere om skadedyr i juletræer hér.

Integreret plantebeskyttelse

Når man taler om juletræer, støder man indimellem på udtrykket “integreret plantebeskyttelse” (IP). Det er en helhedsstrategi, om at holde niveauet af skadedyrkere under et kritisk niveau der giver anledning til økonomisk skade.

Gødskning og gødningstyper til juletræer

Under danske forhold, er det stort set umuligt at dyrke salgbare juletræer, uden de i større eller mindre omfang, skal tilføres gødning. Som minimum, må man derfor forvente at træerne skal gødskes en gang om året mens de er små og to gange om året, når træerne bliver salgsmodne.

Specielt på de magre jorder, har juletræer udpræget behov for gødning, hvor især kvælstof kan være en mangelvare. Gødningen udbringes ofte af flere omgange, kaldet splitgødskning, hvor gødningen udbringes af to til tre omgange, hhv. forårsgødskning i de tidlige forår, for at stimulere væksten, sommergødskning, tidligt på sommeren og farvegødskning i sensommeren for at stimulere nålefarven, inden høst.

Der anvendes en række forskellige gødningstyper i juletræer, men overordnet opdeles gødningstyperne i to typer:

Organisk gødning

Gødning er organisk, når det stammer fra planter eller dyr, f.eks. i form af gylle eller i mere fast form, som granulat. Når man taler organisk gødning i juletræer, er det stort set kun granuleret organisk gødning, der anvendes – f.eks. granuleret hønsemøg. Den organiske gødning anvendes ofte i kulturopstartsfasen, hvor planterne specielt på de lette jordtyper, kan have glæde af den langsommere opløselige organiske gødning (kaldet slow release gødning).

Kunstgødning

Kunstgødning er det samme som handelsgødning, der er kemisk fremstillet gødning. Kunstgødninger kommer i et utal af variationer og med en lang række af forskellige makro- og mikronæringsstoffer, som juletræer i større eller mindre grad kan have behov for.

For at sikre den rette tilførelse af næringsstoffer til dine juletræer, vil det ofte være en god idé at foretage en jordbundsanalyse forud for etablering af en juletræskultur. Under vejs i omdriften, kan man ved hjælp af en nåleanalyse, lave en meget nøjagtig gødningsstrategi ved at analysere, hvilke næringsstoffer træerne har behov for og hvor meget der skal tilføres.

Vil du gerne have en snak om juletræer?

Få en uforpligtende snak med Martin, der gennem 10 år har arbejdet som skovfoged og dyrkningsrådgiver for juletræsdyrkere. Martin er således i stand til at rådgive dyrkningsmæssigt såvel som driftsøkonomisk, hvis du skulle have brug for en cash flowanalyse eller omsætningsbalance for dine juletræer.