En teknik til beskæring eller fældning af et træ fra toppen og ned. Topkapning kan anvendes både for at foretage delvis beskæring eller ved fældning af et træ. Topkapning er nødvendigt når der ikke er en faldzone hvor træet kan falde i dets fulde længde.

Topkapning af træer

Som beskrevet ovenfor, så vælger man at topkappe et træ, når det ikke er muligt at fælde træet ved jorden – f.eks. på grund af manglende plads. Topkapning er en vanskelig disciplin og kræver både erfaring og håndelag. Udførslen af arbejdet er forbundet med en betydelig personlig sikkerheds risiko og bør derfor udføres af en professionel og uddannet topkapper. Vælger du at udføre opgaven selv, skal du derfor være ekstremt påpasselig.

Topkapning fra lift

På billedet ovenfor udføres topkapningen fra en lift. En lift kan være at foretrække, hvis adgangsforholdene er til det og hvis der er tale om store træer eller komplicerede opgaver.

Topkapning ved klatring

Alternativt til en lift, kan opgaven udføres ved klatring. Ved simple opgaver vil klatring være den billigste løsning. Liften har den fordel at man hurtigt kan manøvre rundt i og omkring træet – til gengæld er den relativ dyr i drift, da den oftest lejes på timebasis.

Nedfiring af grene

Hvis der er sårbare ting under træet, er det meget anvendt, at de afskårede grene fires ned med et reb. Rebet fastgøres til grenen og vikles om træet. Nedfiringen udføres af en mand på jorden – også kaldet en “jordmand”.

Beskæring og topkapning fra stige – LAD VÆRE!!!

Det er desværre ofte set, at haveejere forsøger at kappe grene af et træ fra en stige. Dette er ikke hensigtsmæssigt og må frarådes på det kraftigste, da man risikerer at grenen falder ned og rammer stigen. Og er der noget man ikke må kombinere, så er det en stige og en motorsav – brug ALDRIG en motorsav fra en stige!

Topkapning og fældning med kran

Ved store vanskelige træer, kan det være nødvendigt at anvende en kran til at løfte grene og stammer – eller endda at sikre at træet falder i den rigtige retning. Når der er en kran i spil, kræver det god og grundig forberedelse. Blandt andet kan det være nødvendigt at få tilladelse fra politiet, hvis man f.eks. har behov helt eller delvist at spærre for trafikken.

Vil du have et tilbud på professionel topkapning?

Har du et træ i din have, som du gerne vil have topkappet? Tag et par billeder med din mobiltelefon af træet og klik på knappen herunder – så er du kun få minutter fra at kunne få tilbud på din opgave.