Skader i skov

Vidensbase -> Skov/land -> Skader i skov

Det er ikke ualmindeligt, at træer og skov rammes af forskellige skader og sygdomme. Der er mange ting der, der kan forårsage skader i skov. Ofte er insekter, svamp eller klima årsagen – men både rådyr, harer og mus er også årsag til mange skader i skov.

I nogle tilfælde er træerne bedst stillet ved, at man ingenting gør. I andre tilfælde er det vigtigt, at syge og døde træer fjernes for at forhindre yderligere skader i træerne.

Skader i skov – hjortevildt

Skrælleskade

Fejeskade

Skader i skov – barkbiller

Nåletræssnudebille

Snudebiller udgør en betydelig risiko når der genplantes med nåletræer på tidligere nåleskovarealer.
Særligt arealer som er solbeskinnede, ligger i læ og har meget kvas og gammel grenaffald kan være et eldorado for nåletræssnudebiller. Billerne gnaver barken bort fra de unge planter, som i værste fald (og ofte) dør af billens gnav. Plantens evne til væske og næringsoptag mindskes af billens gnav.

Særligt nyplantede nåletræer på arealer hvor en større mængde hugstaffald er grenknust og ligger tilbage som sønderdelt materiale på arealet forud for plantning er i risiko for snudebilleangreb i stort omfang. Stor planteafgang på over 50% kan forekomme hvis ikke der behandles mod snudebiller.

Det er muligt og kan blive nødvendigt at bekæmpe billerne med sprøjtning. Det anbefales dog at overveje bearbejdningen af arealet forud for plantning, da en ren flade uden hugstaffald vil reducere risikoen for snudebiller betydeligt.

På fotoet herover ses billegnav. Skaden ligner at barken er skrabet af med en negl.

Typografbille

Billedet herunder er taget i maj lige før bukkejagtens begyndelse, der ses et par døde rødgran i kanten af skoven.

I sig selv er det ikke noget særsyn og ikke noget umiddelbart alarmerende. Tværtimod, måske mest bare et hyggeligt islæt, hvor spætten kan boltre sig? Men træet er sandsynligvis blevet angrebet af biller om sommeren eller det tidlige efterår.

Umiddelbart kunne se ud som om, at der i starten af maj fortsat var liv i det ene træ. Men det er desværre ikke tilfældet. Billeangrebet har allerede taget livet af træet, men det kolde og fugtige vejr har gjort, at nålene er forblevet grønne. Først efter nogle uger med varmt vejr i slutningen af maj ser træet dødt ud. Se fotoet her.

Foto: To døde graner i skovkant.

Foto taget medio maj: Hvis du tager et nærmere kig på toppen af træerne, ser du, at der umiddelbart er lidt liv i det ene træ med grønne nåle. Det andet træ er dødt. Et nærmere kig på stammerne afslører barkbillerne. Når billerne angriber træet, aktiveres træets forsvarsmekanisme, hvor træet forsøger at holde billen ude ved at udskille harpiks. Det giver de karakteristiske harpiks udskilninger, der løber ned af stammen, som kan ses på fotoet her.

Foto 3 primo juni: Her er et billede af de samme to træer knapt tre uger senere – bemærk: begge træer er nu tydeligvis helt døde, og der er ikke længere grønne nåle at se.

Hvem har lavet skaden?

Billernes udflyvningshul er ‘blot’ et rundhul, idet træet ikke længere er i stand til at udskille harpiks.  Man kunne mistænke to slyngler, der begge kan forårsage disse skader, hhv. Chalcograf-billen (Ips chalcographus) og Typograf-billen (Ips typographus). I dette tilfælde er det sidstnævnte, typografen, der er på spil.
Typografbillen er en lille brun bille, mellem 2 og 6 mm lang. Den angriber som udgangspunkt kun døde eller døende træer og primært rødgran, hvor hunnen borer sig ind under barken og gnaver en lodret gang, hvor den lægger æg. Fra æggene klækkes larver, der gnaver vinkelrette gange ud fra den oprindelige gang.

Foto: Tydelige indborings- og udflyvningshuller (markeret med rød cirkel) og tydeligt harpiksudflåd.

Foto:På billedet ser man tydelige gangsystemer efter typograf, og i venstre side endda en larve.

Hvilke træer angribes?

Normalt, angribes kun allerede svækkede træer – f.eks. i rande efter stormfald, men opformeres der tilstrækkelig tætte bestande, kan selv friske træer angribes og overvindes af billerne. Derfor kan selv et forholdsvist begrænset angreb potentielt, danne grundlag for et langt større og massivt angreb.

I dette tilfælde, har der været et mindre stormfald i et område, der ligger mellem de to træer og randen på vist i foto 6. Det er tydeligt at se, at der er flere af træerne i den eksponerede rand, der allerede er svækkede – hvorfor de sandsynligvis er i risikozonen for et angreb af de typografbillerne der måtte opformeres hen over sommeren.

Foto 7, viser et gangsystem, på et af de angrebne træer. Dette er dog ikke ikke et typisk gangsystem, men dét der kaldes ’dendrittiske’ gange – som er indboringer uden produktion af yngel.

Der findes en række billearter udover Typograf og Chalcograf, der er istand til at angribe nåletræer og laver store skader i skov og skovbevoksninger, så som Jættebarkbillen, Dendroctonus micans, (der især angriber sitkagran) og marvboreren, Tomicus piniperda (der især angriber skovfyr), men gennem de seneste årtier, er specielt Typografen, den der har forvoldt mest skade.

Risikoen for angreb

Heldigvis er et angrebent træ ikke nødvendigvis lig med at der opformeres typografer i et antal, der gør dem i stand til at lave et massivt angreb på stående, friske træer.

Indledningsvist, skal det siges at der skal så mange biller til at angribe og ‘overvinde’ et frisk træ, at der efterfølgende bliver produceret så mange larver, i det pågældende træ, at der bliver knaphed på føde for laverne, hvorved der produceres færre biller, end der skulle til at dræbe træet. Det betyder, at der ikke er nok biller til at angribe et nyt frisk træ året efter, hvor ved angrebet aftager – med mindre, der står svækkede træer i nærheden, som billerne kan angribe.

Det betyder, at for et angreb at Typografer, skal udvikle sig i et betydende omfang, skal der opformeres et så stort antal biller, at de kan angribe friske træer – det kræver at der et antal svækkede træer, hvor der er tilstrækkelige mængder ynglemateriale. Det ser man ofte efter stormfald eller længerevarende tørke – men kan også fremprovokeres ved at lade tyndingseffekter ligge i skoven – f.eks. efter fældebunkelægning. Skader i skov forårsaget af barkbiller, ses oftest i forbindelse med stormfald, hvor vi ser de store angreb af typografer.

Foto 7: Gangsystem – dendrittiske gange, hvor der ikke produceres yngel.

Foto 6: Rand, der er blevet eksponeret umiddelbart bag de to træer, afbildet foroven. Det er tydeligt at også her er der angrebne træer.

Hvad skal du gøre for at undgå barkbilleangreb?

Har du stormfald i dine skovbevoksninger, gælder det derfor om at få ryddet op, inden der kan ske yderligere skader, efter opformering af barkbiller.

Udover, at der skal være tilstrækkeligt med ynglemateriale, så afhænger risikoen for angreb af typografer af tre parametre:

  1. Bestandstætheden, inden angrebet. Der skal være en forholdsvis tæt bestand, for at de kan opformeres til et kritisk niveau.
  2. Sundhedstilstanden af de tilbageværende træer, f.eks. i randen, og alderen på disse.
  3. Vejrforholdene i de første to år efter stormfaldet. Flyvning af billerne starter første dag , hvor lufttemperaturen når over 18 grader.

Skader i skov – svampe

Rodfordærver

Rodfordærver (Heterobasidion annosum) er en svamp, der laver store skader i skov- og juletræsbevoksninger. Specielt i granbeboksninger er rodfordærver årsag til massive tab, idet svampen for træernes rødder til at rådne, hvilket kan brede sig flere meter op gennem stammen, hvorved den nederste del af stammen ikke kan bruges til tømmer.

Honningsvamp

Der findes fem forskellige arter af Honningsvamp (amarillaria ssp) i Danmark. Honningsvamp er ligesom rodfordærver er kendt (og frygtet) for at lave skader i specielt granbevoksninger. Økonomisk laver den ikke store skader som rodfordærver, da angreb af honningsvamp sjældent strækker sig mere en op til en meter op i stammen.