Flishugning

Flishugning og salg af flis – fra skov til varmeværk

Leder du efter den rigtige løsning til dit flisprojekt?

Få hjælp til dit flisprojekt her. Kontakt os om din flisopgave og få hjælp til at sammensætte den bedste løsning med valg af entreprenør og maskiner, fældning og afsætning.

Fældning inden flishugning

Første trin ved oparbejdning af flis er fældning af træet i skov eller læhegn med motorsav eller med en skovningsmaskine.
Når der anvendes skovningsmaskine, sker det ofte ved hjælp af en fældebunkelægger, der i stedet for at skære træet i stykker, fælder træet og lægger det i en bunke klar til flishugning.
I skoven ses disse bunker som lange ranker af træer, der ligger i skovsporene.

Hvilke træer er gode til flishugning?

Næsten alt træ kan bruges til flis.
Dog må andelen af råd i træet ikke være overvældende. Råddent træ har en lav brændværdi og kan give besvær under oparbejdningen og varmeværkets afbrænding.
Herudover har enkelte træarter som f.eks. omorikagran og arter af ædelgran svært ved at tørre ordentligt ned.
Træ til flishugning kommer typisk fra småt træ med en diameter på 5-20 cm i brysthøjde.
Meget træ til flis stammer fra de første og tidlige tyndinger i skoven, eller som topender fra større træer efter en skovning.
Flis kan også være træ af ringe kvalitet som f.eks grovknastet eller skævt træ, som ikke er egnet til produktion af tømmer.

Husk tørring af træ inden flishugning

Kun enkelte varmeværker tager imod flis fra nyfældede træer. Derfor bør træet i de fleste tilfælde tørre i en periode for at sænke træets fugtprocent.
Ofte er det en betingelse fra entreprenøren eller mellemhandleren, at træerne kan ligge at tørre på arealet, indtil de skal flishugges.
Tørring kan enten ske ved, at træet tørrer på det sted, hvor det blev fældet. Eller ved at det køres sammen i en stak for at tørre.
Træet tørrer bedst og hurtigst på arealerne, hvor det blev fældet. Ligesom flere af næringsstofferne beholdes på arealet, når nålene drysser af.
Pladshensyn og adgangsforhold kan dog betyde, at det er hensigtsmæssigt at køre træet i stak med det samme.

Her er topender fra skovede træer lagt af i stakke på skovningsarealet. De mindre stakke tørre bedre end en stor stak.

Hvornår er den bedste tørringsperiode?

Tørring af træet sker bedst i forårs- og sommerperioden.

Nyfældede træer har typisk et vandindhold på 50-60 % af totalvægten. Træ, der ligger til tørre i 3-6 måneder henover sommeren, vil almindeligvis nå ned på et vandindhold på 35-45 %.

Tørring af ædelgran

Omorikagran og nogle arter af ædelgran har svært ved at tørre ordentligt ned.
Den nødvendige tørretid for træet afhænger derfor meget af træsort, nedskæringstidspunkt og tørringsforhold.

Sådan opbevarer du flis

Vi anbefaler, at du ikke lagrer hugget træflis i stak henover en længere periode. Flis er nemlig ikke særlig lagerstabilt.
På et halvt år kan en flisstak tabe 25 % af sin vægt gennem naturlig nedbrydning.

Udkørsel og flishugning

Når træet er tørt, kan det flishugges.
Hugning og udkørsel er typisk det dyreste led i processen.
Flishugning kan ske på arealet med en terrængående flishugger eller fra en stak med en lastbilmonteret flishugger.
Efter flishugning transporteres flisen frem til køberen.

Sådan fungerer en flishugger

En flishugger producerer flis ved at skære og dele træet i mindre stykker.
Der findes to typer af flishuggere – skivehuggere og tromlehuggere.

  • Skivehugger – Skivehuggere frembringer pænt ensartet materiale og er bedst til mindre træ.
  • Tromlehugger – Tromlehuggere kan dimensioneres til stort træ og grovere arbejde.

Flishuggermodeller

Der er stor forskel på kvalitet og ydelse mellem forskellige modeller af flishuggere.
Er træet kørt i stak ved bilfastvej kan det hugges af en stationær flishugger.
Ligger træet på arealet, hvor det blev fældet, kan det hugges af en terrængående flishugger.
Den stationære flishugger har stor kapacitet og kan håndtere store partier. Den er dyr i drift, men ved store mængder eller stort dimensioneret træ kan metoden være at foretrække.
Kvaliteten af den flis der hugges, afhænger derfor dels af træet og dels af flishuggeren.

Maskiner til flishugning

Er det nu, jeg skal have en flishugger i skoven? Er skovsporet bredt nok? Kan jeg selv fælde træerne? Trænger skoven i det hele taget til tynding? – og hvad er økonomien, hvis jeg vælger at flishugge nu? Det er blot nogle af de spørgsmål, du kan stille sig selv om flishugning (Foto: Lindana).

Maskiner

En flishugningsekvipage er tungt grej, hvor både flishugger og frakører vejer adskellige tons. Det stiller krav til arealets farbarhed, hvor specielt fugtigt underlag og blød bund kan give voldsomme spor eller kan helt umuliggøre flishugning.
Det skal der tænkes ind, når du planlægger dit flisprojekt.
Der findes også flishuggere, der er monteret på en lastbil, f.eks. af mærket ‘Jenz’ som i skovbruget omtales som ‘Jenzhuggere’.
De lastbilmonterede flishuggere hugger flis af træer kørt sammen i en stak, det kaldes ‘flishugning af heltræ’.

Transport af flis

Flishugger du træet i skoven, er det en fordel, at det sker direkte til en container.
Hugning til jorden med efterfølgende omlæsning til container er et kostbart arbejdsled og kan overføre jord, grus og andet skidt til flisen, når det samles op.
Omkostningen ved landevejstransport afhænger af afstanden.

Læsseplads

Så snart der er mere end et par træer, der skal flishugges, har du brug for en læsseplads, hvor enten flisen kan stakkes sammen eller fliscontainere kan stå, indtil flisen afhentes med lastbil og køres på varmeværk.
Læs mere om krav til en læsseplads i skoven HER.

Flis handles i kubikmeter, rummeter og Gigajoule

Når træ hugges til flis fylder det næsten tre gange mere.

Når træflis købes og sælges handles det i forskellige enheder, som nemt forveksles med hinanden.

Stående træ i skoven eller træ, der ligger i tømmerstak, opmåles og handles i kubikmeter (m3).

Når træet hugges til flis omtales mængden istedet i rummeter (rm). 1 m3 træ der hugges til flis, vil efter flisning udgøre ca. 2,5 rm lidt afhængig af til hvilken størrelse flisen hugges. Træ der hugges fylder altså næsten tre gange mere fordi flisen indeholder mere luft.

 

 

Afsætning af træflis til varmeværk

Varmeværker der køber træflis afregner efter energiindhold, som måles i Gigajoule (Gj). Det er de færreste skovejere, der har direkte afsætning til et varmeværk. Flis afsættes derfor oftest gennem et eller flere mellemled, her handles flisen ofte i rm eller m3.
Skovejeren afregnes almindeligvis for flisen efter aftale om en vejledende pris pr rm eller en fast pris pr rm. Et flisprojekts endelige antal rm kendes først efter flisen er hugget og fyldt i containere.
Varmeværket vil udtage prøver for hver flistransport for at bestemme indholdet af Gj og derefter gange op efter hvor mange tons træflis der modtages ved indvejningen.
Oftest aftales en nettopris per rummeter til skovejeren, kaldet netto på rod (npr), hvor prisen for fældning og flishugning modregnes salgsprisen for flisen. Varmeværkerne afregner entreprenøren for brændværdien af flisen, målt i gigajoule (GJ). Afregningsprisen omregnes til en pris per rummeter, som er handelsenheden i skoven.

Brændværdi

Brandværdien fastsættes ud fra energiindholdet i flisen. Det kan derfor være svært at gennemskue prisen og handlen.
Har du indgået en aftale om en fast pris (kr/rm) , må du påregne, at mellemhandleren indregner en risikoavance for at være sikker på at kunne holde sine penge hjemme i handlen, hvis en eller flere parametre er fejlestimeret.

Energiindhold i flis

Energiindholdet i træflis afhænger af træets tørstofvægt.
Højere tørstofvægt giver højere energiindhold pr. rummeter (rm).
Træets vægt bestemmer altså energiindholdet pr. m3. Energiindholdet måles i energienheden Gigajoule (Gj), som er den enhed varmeværker afregner flis i.
I en standard rummeter nåletræflis, som vejer 235 Kg ved 40% vandindhold indeholder 2,4 Gigajoule (Gj) pr. rummeter eller 10,4 Gj pr. tons.
Et tons træpiller indeholder til sammenligning 17,5 Gj/tons ved 7% vandindhold.

Energiindhold kontra flisvolumen kan give usikkerhed i forhold til afregning

Det er de færreste skovejere, der har direkte afsætning til et varmeværk, hvorfor flis oftest afsættes gennem et eller flere mellemled.
Skovejeren afregnes for flis baseret på antallet af rummeter, der køres fra skoven.
Entreprenøren, grossisten eller mellemhandleren, der køber flisen, afregnes derimod for brændværdien af flisen.
Brandværdien fastsættes ud fra energiindhold i flisen. Alt andet lige giver det et usikkerhedsmoment, da energiindholdet afhænger af flere parametre, som ovenfor beskrevet.
Har du indgået en fast prisaftale i rummeter for sin flis, må du derfor påregne, at mellemhandleren indregner en risikoavance for at være sikker på at kunne holde sine penge hjemme, hvis et eller flere parametre er fejlestimeret.

Hvor meget kan jeg få for en rummeter flis?

Afregningsprisen for en rummeter skovflis til varmeværker afhænger af brændværdien, som igen er bestemt af træets massefylde og indhold af vand, afhænger prisen af, hvilken træart flisen laves af, og hvor tør flisen er.
Når du oparbejder flis, skal du håndtere flere processer såsom fældning, tørring, udkørsel og hugning samt transport til varmeværk.
Generelt får du en bedre pris, jo tørrere din flis er. Derfor er det en fordel at lade dine fældede træer ligge og tørre (f.eks. henover sommeren), inden du flishugger dem.
Derudover vil flis af “tungt” træ, dvs. træ med stor vægtfylde være mere værd end “let” træ.
Tungere træarter som eg, bøg, bjergfyr mv. giver bedre flis end poppel, lærk og nobilis.

Træflis og kvalitet

Der er stor forskel på kvaliteten af træflis.

Kvaliteten af flis vurderes blandt andet på fugtindhold, partikelstørrelse, ensartethed, vægt, askeindhold og træsort.

Der er ikke bare forskel på fliskvaliteten, men også på hvad flisen skal bruges til. Du kan derfor f.eks. ikke regne med, at alt flis kan bruges i dit stokerfyr.

Typer af træflis

Træflis findes i forskellige kvaliteter, former og størrelser. Fliskvalitet bedømmes blandt andet på type, træsort, fugtindhold, partikelstørrelse og ensartethed.

Rodflis

Rodflis frembringes af neddelte trærødder. Det er en grov og uensartet flistype med stykstørrelser på 5-30 cm. Askeindholdet er højt (5-10%), hvorfor kun tilpassede varmeværker kan afbrænde denne flistype. Dette kan i nogen grad imødegås ved at opblande rodflis med skov- eller stammeflis, hvorved den gennemsnitlige flis bliver bedre og dermed mere anvendelig for flere varmeværkstyper.

Stammeflis

Stammeflis er lavet af neddelte træstammer. Flisen har et ensartet udseende og en høj andel af vedmasse, som giver bedre holdbarhed. Forholdet mellem kulstof og kvælstof i stammeflis er ca. 100:1, hvilket gør flistypen mindre anvendelig til afdækning i haver, idet der meget af jordens kvælstof bindes ved afdækning med stammeflis. Du risikerer således at udpine dine bede.

Barkflis

Barkflis består af neddelt bark. Brændværdien er lav og derfor mindre egnet som brændsel. Barkflis har en mørkbrune farve og er meget velegnet som afdækning i plantebede på grund af et mere balanceret forhold mellem kulstof og kvælstof. Pga. den lave vedandel formulder barkflis hurtigere, men den er mere syreholdig end skovflis og stammeflis, hvilket også er med til at holde ukrudt nede.

Skovflis

Skovflis er neddelte træer, hvor både stamme, grene og i nogen grad blade og nåle indgår. Skovflis er således det produkt, der sædvaneligvis afsættes, når man taler om flishugning i skoven. Stykstørrelsen er mere uensartet end stammeflis. Skovflis afsættes typisk til decentrale varmeværker, hvor det afbrændes og bruges til fjernvarme.

Pileflis

Flis fra pil – også omtalt energipil – har lavt tørstofindhold i forhold til volumen. Flisen er typisk uensartet og har mange stikkere (lange træstykker, der er passeret gennem flishuggeren). Flisen indeholder meget bark i forhold til ved (stamme), og derfor er askeindholdet højt. Varmeværker vil ofte kun afbrænde pileflis blandet med andet flis for at opnå tilstrækkelig effektivitet under forbrændingsprocessen.

Hvor mange træer skal der til en rummeter flis?

Figuren nedenunder viser, hvor mange nåletræer af en bestemt diameter (DBH), der bruges til at fremstille en rummeter skovflis.
Er dine træer omkring 19-20 cm i diameter, vil hvert træ frembringe ca. 1 rummeter flis.
På figuren ses, at syv nåletræer med en diameter på omkring 10 cm giver ca. en rm skovflis, mens det kræver 3 træer med en diameter på 14 cm at fremstille en rm flis.

Har du brug for et råd om dit flisprojekt?

Som skovfoged har Martin de seneste 15 år gennemført adskillige flisprojekter, store som små. Martin kan derfor rådgive dig om dit projekt, og hvordan du kan få mest ud af dit flis – helt fra begyndelse og frem til aftaleindgåelse og udførsel. Hos Proviido yder vi uafhængig rådgivning. På den måde bliver du klædt på til at træffe det rette valg, når du skal vælge flisentreprenør.

Udfyld nedenstående informationer og bliv kontaktet til en uforpligtende snak om dit projekt.

  • Adresse - Postnummer - By
  • Skriv gerne en kort besked om, hvad din henvendelse drejer sig om.
  • Ved indsendelse af kontaktformular, bekræfter du også at vi må kontakte dig om det specifikke emne siden omhandler. De kontaktinfo anvendes jf. persondatapolitik og vil ikke blive videresolgt eller brugt til anden marketing.