Hæg

Skovfogeden siger:

“Almindelig hæg er en god indblandingsart, og den egner sig godt, når man gerne vil have lidt flotte farver og blomster ind i skovrejsningen. Den er særligt god på de fugtige jorde.”

Peter Wortmann

Udbredelse

Almindelig hæg er udbredt i hele Norden og i det meste af Europa, med undtagelse af middelhavsområdet. Den er vidt udbredt i hele Danmark, men forekommer mest i Østdanmark og mere sjældent langs vestkysten.

Udseende

Almindelig hæg er et mindre træ, der opnår en højde på 10 – 15 meter. Hæg har vundet indpas i mange haver, hvor gartnere yder at bruge navnet “Majtræ”, grundet hægens ivrige blomstring i netop maj måned, hvor man kan se planten med flotte hvide blomster i klaser på op til 35 blomster i hver klase. Almindelig hæg står med små sorte sure bær i sommerhalvåret, stenene inde i bærrene er giftige for mennesker.

Vækst

Almindelig hæg forekommer oftest på ler- og muldjorde, altså gerne de jorde med højt næringsstofindhold. Her har almindelig hæg nemlig sin optimale vækst. Hæg tåler dog de fleste jordbunde, og vokser derfor også på mere næringsfattige sandjorde.

Almindelig hæg vokser godt på fugtige jorde, og tåler endda periodisk oversvømmelse. Almindelig hæg tåler vind og frost relativt godt. Hæg tåler en del skygge, og den kan derfor vokse under andre lystræarter som f.eks. eg og fuglekirsebær.

Anvendelse

Hos Proviido Skov og Natur anvender vi blandt andet hæg som indblandingsart i skove på fugtige og næringsrige lokaliteter. Dette kan f.eks. være i bevoksninger af ask, rødel eller eg. I disse blandingsbevoksninger egner almindelig hæg sig særligt godt som underskov.

Desuden anvendes almindelig hæg også i læhegn og i skovbrynene, hvor den kan bidrage med flotte blomster.

Biodiversitet og klima

Som en af forårets første insektbestøvede planter, er almindelig hæg særligt eftertragtet af insekter, blandt andet bier. Almindelig hæg er også eftertragtet af flere fuglearter, som f.eks. stæren, som æder af træets bær.

Almindelig hæg forventes generelt ikke at blive påvirket af klimaforandringerne, men kan få udfordringer ved udpræget tørke.

Vidste du?

Almindelig hæg bliver i folkemunde også kaldt ”Majtræ”.

Kontakt os om dit planteprojekt

Standard kontaktformular til indsættelse i bunden af Produkter

Udfyld nedenstående informationer og bliv kontaktet til en uforpligtende snak om dit projekt.

  • Skriv gerne en kort besked om, hvad din henvendelse drejer sig om.
  • Ved indsendelse af kontaktformular, bekræfter du også at vi må kontakte dig om det specifikke emne siden omhandler. De kontaktinfo anvendes jf. persondatapolitik og vil ikke blive videresolgt eller brugt til anden marketing.
  • Hidden
Når du køber planter hos Proviido, får du planter af den bedste kvalitet fra danske planteskoler, samt råd og vejledning fra vores skovfogeder – kontakt os for en snak om dit planteprojekt.

Latinsk navn:Prunus padus
Hjemmehørende:Ja
Maks. højde:12 Meter
Størrelse:Busk
Blomstring:Hvid blomstring i maj
Høstfarve:Gul-rød
Jordbund:SandjordMuldjordLerjord
XXX




Dræningsforhold:TørVeldrænetFugtig
XX




Lysbehov:Fuld solHalvskyggeDyb skygge
XX




Giftig:JaNej
Spiselig:JaNej
Beskæringsvenlig:JaNej
Bivenlig:JaNej
Vindtolerance:Tolerant
Frosttolerance:Fuldt hårdfør
Salttolerance:Tolerant