Mekanisk renholdelse af skovrejsninger og nyplantninger

Vidensbase -> Landopgaver -> Mekanisk renholdelse af skovrejsninger og nyplantninger
Har du etableret en mindre eller større skovrejsning eller anden nyplantning hvor ukrudtet skal holdes nede uden brug af kemi?

Denne mekaniske renholdelse anvender en kombination af strigle og gåsefodsharve monteret på en nem lille traktor som kan vende i spor og bearbejde arealet effektivt med mindst mulig skade på planterne.

Renholdelsen virker bedst ved gentagen udførsel og hvor ukrudtet har en begrænset størrelse. I tilfælde af større ukrudt >10cm bør der følges op med en eller flere gange renholdelse indenfor kort tid. Mekanisk renholdelse virker bedst forud for en periode med ingen eller begrænset nedbør, derved tørrer ukrudtet hurtigere ud.

Renholdelsesperioden er normalt fra det tidlige forår i marts måned og frem til væksten aftager i oktober måned. Den mekaniske renholdelse bør udføres efter behov og hyppigheden afhænger af nedbørsmængder og fremspiring af ukrudt på arealet.

Geografi

Denne ydelse tilbydes aktuelt i området som vist på kortet herunder. Dette er omtrent indenfor området mellem Holstebro, Herning, Skanderborg, Randers, Aalborg, Løgstør og Glyngøre.

Pris

Renholdelsen tilbydes på timebasis evt. med et opstartstillæg afhængig af geografi og opgavestørrelse.

Præstationen er meget afhængig af mængden og størrelse af ukrudt på det enkelte areal. Under normale forhold kan der effektivt bearbejdes 1 hektar i timen.

Indhent tilbud på renholdelse