Naturpleje

Vidensbase -> Land/Viden -> Naturpleje

Naturpleje som ny driftsgren?

Indlæg af Morten Thorøe, Master of Science (MSc) in Forest and Nature Management.

I historisk tid har hederne, engene og overdrevene spillet en væsentlig rolle i den enkelte bedrifts foderforsyning hen over året. Flere af disse naturtyper er dannet og har den naturtilstand og diversitet, som vi kender, netop fordi arealerne har været udnyttet med ekstensiv landbrugsdrift og arealerne er således i dag en del af det danske kulturlandskab.

Kulturlandskab

Fællesbetegnelse for naturtyper, der er i større eller mindre grad er påvirket af mennesker. Defineret i 1978 af Briemle som “Et landbrugslandskab, som ganske vist er præget af menneskers intensive udnyttelse, men i dyrkningsformer med små arealenheder, hvor udviklingen er relativt stabil på grund af de mange landskabselementer, og hvor man værner om de naturmæssige forskelligheder i topografien.”

Overdrev

Naturtype der opstår ved vedvarende afgræsning af et areal, f.eks. ved afgræsning med kreaturer. Oftest er overdrev at finde på marginale, lavt ydende, jorder, f.eks. skråninger.
I takt med landbrugets udvikling, med øgede krav til effiktivisering (og mekanisering), er betydningen af disse, ofte lavt ydende jorder og arealer, blevet mere og mere marginaliseret – således disse nu oftest helt er udgået af landbrugets egentlige drift og henligger uplejede, med vigende naturindhold.

Landbruget og de ekstensive arealer

Landbrugets incitament til at udnytte de ekstensive arealer er i løbet af de senere år blevet mindre. Først forsvandt arealernes betydning som foderforsyning, siden forsvandt de økonomiske incitamenter til at lade dyr afgræsse arealerne. Arealerne er derfor ofte ikke længere vigtige eller attraktive for det traditionelle landbrug.

Desværre forholder det sig sådan, at uden fortsat drift eller naturpleje, vil disse skrøbelige naturtyper forsvinde. Der bør derfor gøres en aktiv indsats for at bevare naturværdierne og man bør som ejer af sådanne arealer overveje, hvordan dette gøres.

En af de naturtyper der er meget afhængig af naturpleje som afgræsning, er hederne – du kan læse mere om hedepleje her.

Det økonomiske inticement for naturpleje

Med de gældende tilskud, der findes for afgræsning og slåning af naturarealer, er det ofte muligt at lave naturpleje til en forretning for både ejeren og naturplejeren.

Afgræsning med robuste kreaturer kan være et vigtigt element i naturplejen. Her kan man som lodsejer enten selv investere i en besætning af kreaturer eller lave et samarbejde med en specialiseret naturplejer, som forestår plejen af arealet.

Alternativt til kreaturer er selvfølgelig slåning med brakpudser (eller grenknuser, hvis der er tale om meget opvækst). Ofte er maskinel pleje af naturarealer besværligt og ikke mindst, dyrt, da arealerne ofte er svært tilgængelige og umulige at færdes på med maskiner i store dele af året.

Der findes tilskud til hegning, afgræsning og slåning. Hvis dit areal opfylder kravene for tilskud til afgræsning, så givers der ca. 2.600 kr./ha i tilskud på naturarealer uden grundbetaling og op til ca. 3.500 kr./ha på arealer med grundbetaling. Hvis du vælger at pleje dit naturareal maskinelt er tilskuddet ca. 1.000 kr. mindre pr. ha.

Derudover ydes der også tilskud til hegning og rydning af naturarealer og her ydes tilskuddet ud fra konkrete tilbud på opgaverne.

Din ejendom – dine muligheder

Så det er bare med at komme i gang, hvis du har naturarealer, der har behov for pleje. Din langbrugskonsulent ved sikkert en hel del om mulighederne – men ellers findes der flere eksperter rundt om i landet, der kun arbejder med naturpleje.

Udfyld nedenstående skema, hvis du ønsker at høre mere om hvordan du fremadrettet får plejet dine naturarealer – til gavn for naturen og for økonomien på din ejendom.

Din besked

Her kan du skrive til os. Vi svarer normalt indenfor en arbejdsdag.